Organisation

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

14. marts 2008

Drengehjerner og skoleliv

En rigtig dreng. Kan vi ikke lige så godt indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige?
Udvikling. Man må se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv, frem for at putte drenge og piger i de kendte kønsbokse.
12. marts 2008

Mere lim til samfundet

Vi har allerede et utal af kanoner inden for stor set alle kulturelle områder. I dag lander så regeringens seneste tiltag: demokratikanonen, der skal bringe fællesskabsfølelsen tilbage i Danmark
Vi har allerede et utal af kanoner inden for stor set alle kulturelle områder. I dag lander så regeringens seneste tiltag: demokratikanonen, der skal bringe fællesskabsfølelsen tilbage i Danmark
7. marts 2008

Ih, hvor jeg dog savner dig...!

Hvorfor kan forældrene ikke lade deres børn være i fred, mens de er væk på lejrskole eller koloni?
Afbrydelse. Når børnene er på koloni, er opringeningerne hjemmefra oftest en afbrydelse - og de tager sjældent afsæt i barnets behov.
Nyhed
6. marts 2008

Bognyt

Holcaustbiografi er det rene opspind, Jørgen Leth på mobilen og Forfatterskolen for børnelitteratur
Holcaustbiografi er det rene opspind, Jørgen Leth på mobilen og Forfatterskolen for børnelitteratur
Anmeldelse
1. marts 2008

Da reformpædagogikken blev for meget af det gode

En vellykket analyse af opgøret med reformpædagogikkens lykkelige øjeblikke
En vellykket analyse af opgøret med reformpædagogikkens lykkelige øjeblikke
Kronik
29. februar 2008

Sundhed - en kommunal udfordring

I flere kommuner er sundhed blevet et selvstændigt indsatspunkt med en egen målsætning om at sikre borgerne et kvalitetsbetonet liv, men det kræver både målrettethed og organisatorisk forankring af indsatsen, hvis ikke kommunerne skal overmandes af de nye udfordringer
De danske kommuner er for alvor i gang med at positionere sig som centrale aktører i det forebyggende og sundhedsfremmende arbejde.
22. februar 2008

Uopdyrket potentiale eller ideologisk målstyring i de riges klub

Teenage-coaching er et hit i USA og tilbydes nu i Danmark ned til 9-års-alderen "Konkurrencen er hårdere i verden end nogensinde før, og når du får taletid, gør du klogt i at bruge den ordentligt," siger sociolog og coach Nicolai Moltke-Leth, der står bag coaching-kurser til børn og unge
16. februar 2008

Klasseløse elever falder igennem

Individualisering og akademisering er blevet til kodeord og modeord i uddannelsessyetemet. Men på erhvervsuddannelserne betyder det stigende frafald
15. februar 2008

Syge børn - eller sygeliggjorte børn?

Hvis et barn med problemer skal have bevilget hjælp til at løse problemer, skal der en diagnose til fra lægen. Og fordi lægen er uddannet til at have med sygdom at gøre, bliver problemerne forstået som sygdom, og nu omtales barnet pludselig som sygt. Men er et barn, der har svært ved at klare vanskelige livsbetingelser, sygt?
Er et barn, der har svært ved at håndtere socialt samvær og skal have hjælp til det, sygt? Er et barn, der har svært ved at sidde stille og være opmærksom i skolen, sygt? Er et barn, der har ondt i maven, fordi det bliver drillet af de andre børn og skældt ud af læreren, sygt? Model
Kommentar
13. februar 2008

Videns-politik og viden-politik

Jo større den hævdede sociologiske og økonomiske betydning af viden er blevet, og jo flere bindestregskombinationer det indgår i, jo mere udflydende er selve kategorien viden blevet

Sider

  • 14. marts 2008

    Drengehjerner og skoleliv

    En rigtig dreng. Kan vi ikke lige så godt indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige?
    Udvikling. Man må se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv, frem for at putte drenge og piger i de kendte kønsbokse.
  • Baggrund
    15. maj 2009

    Vi elsker børnehaver, men det har vi ingen grund til

    'Jeg er ikke længere sikker på, at jeg kan anbefale de danske daginstitutioner,' siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer. Forskningen peger på, at børn fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt. Men forældre har brug for institutionerne og har svært ved at se i øjnene, at de skader deres børn
    Svagt. -Jeg har set mange eksempler på børn, hvis behov er blevet overset. Børn, som burde stimuleres på en anden måde. Til gengæld er der faktisk temmelig få eksempler på virkeligt gode pædagogiske interventioner,- siger børnepsykologen Ditte Winther Lindquist om sit feltarbejde i en række daginstitutioner.Arkiv
  • Baggrund
    21. august 2009

    Skolen skaber selv sine utilpassede elever

    Lærere fokuserer på at give eleverne selvværd og lære dem at styre sig selv. Men hvad med de elever, der savner autoritet og ikke passer ind i rollen som 'den gode elev'?
    Lærerrolle. Den moderne folkeskolelærer er antiautoritær og fokuserer i høj grad på elevernes følelser for at styre dem i en retning, der fremstår som værende i elevens egen interesse. Idealet er, at eleverne ikke bare gør, hvad der bliver sagt, men at de selv har lyst til at gøre det. Det er en form for psykologisk magtudøvelse, lyder det fra kritikere, 
 der opfordrer lærerene til at stå ved den magt, de har.
  • 23. maj 2008

    Her giver unge sig selv grønt lys til at sulte

    Spiseforstyrrelser. Rundt omkring i verden findes der skumle baggårde, hvor mange aldrig ville sætte deres ben. Og det gælder også på internettet. Det internationale netværk pro-ana/mia lever blandt andre kontroversielle sider i nettets parallelverden, og her giver unge piger hinanden gode råd til, hvordan de kan blive så tynde, at de kan dø af det
    Ensomhed. Man er mutters alene med sine spiseforstyrrelser. Hjemmesiderne giver et fællesskab, men hvis det kun er et fællesskab om teknikker i at tabe sig, er det farligt.
  • Kronik
    30. november 2019

    Uddannelse må gerne give fagligt pres, men ikke pres for at være en anden, end man er

    Det hjælper ikke på trivslen at fortælle studerende, de bør være mere modstandsdygtige over for pres og ubehag. Det bidrager til en problematisk tendens, hvor man stiller lige så mange krav til personlighed som til faglighed hos de studerende, skriver nyuddannet kandidat i pædagogik Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
    Det væsentligste pres, som både elever i folkeskolen og studerende på landets uddannelsesinstitutioner møder og bliver syge af, er presset til at blive en anden, end den de er.
  • Interview
    3. marts 2009

    Unge kommunikerer gennem musik

    Unge hører musik konstant, men ikke bare fordi de keder sig. Derimod udnytter de musikkens øgede mobilitet til at vise omverdenen, hvem de er, forklarer forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
    Unge hører musik konstant, men ikke bare fordi de keder sig. Derimod udnytter de musikkens øgede mobilitet til at vise omverdenen, hvem de er, forklarer forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • 22. august 2008

    Et godt børneliv?

    Børnehaveliv. Et nyt forskningsprojekt sammenligner kvaliteten i tre børnehaver. En amerikansk, en almindelig dansk børnehave og en institution på Christiania. I én af dem går det meste af pædagogernes tid med dokumentation
    Tid til børn. Christianias børnhave er den danske institution i undersøgelsen, hvor tiden bliver brugt på børnene og ikke på papirarbejde, men den er heller ikke underlagt andre regler end Christianias.
  • Interview
    31. juli 2009

    Yndlingsindvandrerne

    Barnløse danskere er afhængige af adoptivbørn fra fattige lande. Fattige lande er afhængige af indtægten fra international adoption. Der er mange uheldige grunde til at holde forretningen kørende, for adoption handler ikke kun om næstekærlighed
    Danskhed. Lene Myong Petersen er selv adopteret fra Korea, og har oplevet hvordan folk placerer hende et sted mellem indvandrere og 'almindelige' danskere. 'Det er det, jeg har været interesseret i,' fortæller hun. 'Hvordan er det egentlig danskhed konstrueres. På den ene side er danskhed en hvid kategori, som forudsætter, at man bærer hvidt kropstegn. Det er sådan, man bliver inkluderet og genkendt som dansker. På den anden side er der også en masse andre ting, der udgør danskhed.'