Organisation

Danmarks Pædagogiske Universitetsskole

Leder
2. juni 2009

Diagnose, tak

Med andre ord kan man sige, at vi har de børn og den folkeskole, vi har bedt om. Og at folkeskolen i øvrigt koster det, den skal, uagtet at kommunerne vånder sig
Nyhed
28. maj 2009

Specialundervisning nedprioriteret i årtier

Seminarierne har ikke uddannet lærere til specialundervisning i 25 år, og skolepsykolog-uddannelsen har været lukket i fem år. Ekspert og skolefolk kalder det vanvittigt, når 20 procent af udgifterne til folkeskolen i dag går til specialundervisning
Læserbrev
22. maj 2009

Klassesamfundet genindføres i børnehaven

Det eneste spørgsmål, der står mellem vælgerne og de borgerliges ønske om et samfund med ulighed er - vil vi det bedste for vores børn uanset klassetilhørsforhold?
Baggrund
15. maj 2009

Vi elsker børnehaver, men det har vi ingen grund til

'Jeg er ikke længere sikker på, at jeg kan anbefale de danske daginstitutioner,' siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer. Forskningen peger på, at børn fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt. Men forældre har brug for institutionerne og har svært ved at se i øjnene, at de skader deres børn
Svagt. -Jeg har set mange eksempler på børn, hvis behov er blevet overset. Børn, som burde stimuleres på en anden måde. Til gengæld er der faktisk temmelig få eksempler på virkeligt gode pædagogiske interventioner,- siger børnepsykologen Ditte Winther Lindquist om sit feltarbejde i en række daginstitutioner.Arkiv
Baggrund
24. april 2009

Når din søn græder over at skulle i skole

Hvorfor må kloge og begavede børn ikke få særbehandling i det danske skolesystem? I statsminister Lars Løkke Rasmussens udgave af et værdipolitisk ændret Danmark skal eliten og god begavelse ikke længere være tabu
Eliteskoler. Flere og flere steder i skole- og uddannelsessystemet tilgodeses de særligt begavede. Her er det en finansklasse, der undervises på Niels Brock i København.
Kommentar
20. april 2009

Gør det du er bedst til

Et moderne samfund bygger på arbejdsdeling, og arbejdsdeling forudsætter tillid. Men desværre har bankerne sat deres tillidskapital over styr
Baggrund
17. april 2009

Dine, mine, statens børn

Den store moder har forvandlet sig til de inkompetente forældre, som oplyses, vejledes, formanes og straffes af staten, og hvis ingen af delene virker, så tager staten over
Den store moder har forvandlet sig til de inkompetente forældre, som oplyses, vejledes, formanes og straffes af staten, og hvis ingen af delene virker, så tager staten over
Baggrund
6. april 2009

Eksperter: Nationale test er spild af penge

De nationale test til folkeskolen har været forfulgt af fejl og er derfor udskudt for andet år i streg. Eksperter kalder det spild af penge og kritiserer Undervisningsministeriet for at have valgt ingeniørvirksomheden COWI til en opgave, der burde have været løst af de fremmeste forskere på området
De skulle have været indført sidste år, men nu hedder det, at de nationale test af folkeskoleelever skal være klar i 2010, to år senere end planlagt. Så Emil Poveda Bardisa og hans klassekammerater i 6. klasse på Nyager Skole i Rødovre har endnu et år at løbe på, før det bliver alvor.
Nyhed
28. marts 2009

Miljøstrategi i skolen er forsinket på femte år

Danmark har i FN skrevet under på at sætte bæredygtig udvikling på skoleskemaet - men med fem års forsinkelse kommer regeringen først nu med en strategi. Og den kritiseres bredt for at være alt for luftig og uambitiøs
Siden 2005 har regeringen skulle sætte gang i undervisning i bæredygtig udvikling for de danske folkeskoleklasser. Men først nu er Undervisningsministeriet begyndt at arbejde mod målet.
Nyhed
19. marts 2009

Haarder vil lade folkeskolen dumpe elever

Undervisningsministeren forslår, at skolen skal kunne tvinge elever til at gå en klasse om - også selv om forældrene er imod beslutningen. Forældre og elever frygter konsekvenserne
På Værebro Skole i Gladsaxe var der ikke megen sympati for Haarders forslag, der giver skoleledere ret til at dumpe eleverne.

Sider

  • 14. marts 2008

    Drengehjerner og skoleliv

    En rigtig dreng. Kan vi ikke lige så godt indrette skolerne på, at de to køns hjerner beviseligt er forskellige?
    Udvikling. Man må se på de individuelle forskelle i drenge- og pigegruppen og huske at bruge sin viden om de generelle forskelle til at give både piger og drenge muligheder for at udvikle flere sider af sig selv, frem for at putte drenge og piger i de kendte kønsbokse.
  • Baggrund
    15. maj 2009

    Vi elsker børnehaver, men det har vi ingen grund til

    'Jeg er ikke længere sikker på, at jeg kan anbefale de danske daginstitutioner,' siger en af Danmarks førende udviklingspsykologer, Dion Sommer. Forskningen peger på, at børn fungerer dårligere motorisk, sprogligt og socialt. Men forældre har brug for institutionerne og har svært ved at se i øjnene, at de skader deres børn
    Svagt. -Jeg har set mange eksempler på børn, hvis behov er blevet overset. Børn, som burde stimuleres på en anden måde. Til gengæld er der faktisk temmelig få eksempler på virkeligt gode pædagogiske interventioner,- siger børnepsykologen Ditte Winther Lindquist om sit feltarbejde i en række daginstitutioner.Arkiv
  • Baggrund
    21. august 2009

    Skolen skaber selv sine utilpassede elever

    Lærere fokuserer på at give eleverne selvværd og lære dem at styre sig selv. Men hvad med de elever, der savner autoritet og ikke passer ind i rollen som 'den gode elev'?
    Lærerrolle. Den moderne folkeskolelærer er antiautoritær og fokuserer i høj grad på elevernes følelser for at styre dem i en retning, der fremstår som værende i elevens egen interesse. Idealet er, at eleverne ikke bare gør, hvad der bliver sagt, men at de selv har lyst til at gøre det. Det er en form for psykologisk magtudøvelse, lyder det fra kritikere, 
 der opfordrer lærerene til at stå ved den magt, de har.
  • 23. maj 2008

    Her giver unge sig selv grønt lys til at sulte

    Spiseforstyrrelser. Rundt omkring i verden findes der skumle baggårde, hvor mange aldrig ville sætte deres ben. Og det gælder også på internettet. Det internationale netværk pro-ana/mia lever blandt andre kontroversielle sider i nettets parallelverden, og her giver unge piger hinanden gode råd til, hvordan de kan blive så tynde, at de kan dø af det
    Ensomhed. Man er mutters alene med sine spiseforstyrrelser. Hjemmesiderne giver et fællesskab, men hvis det kun er et fællesskab om teknikker i at tabe sig, er det farligt.
  • Kronik
    30. november 2019

    Uddannelse må gerne give fagligt pres, men ikke pres for at være en anden, end man er

    Det hjælper ikke på trivslen at fortælle studerende, de bør være mere modstandsdygtige over for pres og ubehag. Det bidrager til en problematisk tendens, hvor man stiller lige så mange krav til personlighed som til faglighed hos de studerende, skriver nyuddannet kandidat i pædagogik Mette Pugflod Madsen i dette debatindlæg
    Det væsentligste pres, som både elever i folkeskolen og studerende på landets uddannelsesinstitutioner møder og bliver syge af, er presset til at blive en anden, end den de er.
  • Interview
    3. marts 2009

    Unge kommunikerer gennem musik

    Unge hører musik konstant, men ikke bare fordi de keder sig. Derimod udnytter de musikkens øgede mobilitet til at vise omverdenen, hvem de er, forklarer forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
    Unge hører musik konstant, men ikke bare fordi de keder sig. Derimod udnytter de musikkens øgede mobilitet til at vise omverdenen, hvem de er, forklarer forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole
  • 22. august 2008

    Et godt børneliv?

    Børnehaveliv. Et nyt forskningsprojekt sammenligner kvaliteten i tre børnehaver. En amerikansk, en almindelig dansk børnehave og en institution på Christiania. I én af dem går det meste af pædagogernes tid med dokumentation
    Tid til børn. Christianias børnhave er den danske institution i undersøgelsen, hvor tiden bliver brugt på børnene og ikke på papirarbejde, men den er heller ikke underlagt andre regler end Christianias.
  • Interview
    31. juli 2009

    Yndlingsindvandrerne

    Barnløse danskere er afhængige af adoptivbørn fra fattige lande. Fattige lande er afhængige af indtægten fra international adoption. Der er mange uheldige grunde til at holde forretningen kørende, for adoption handler ikke kun om næstekærlighed
    Danskhed. Lene Myong Petersen er selv adopteret fra Korea, og har oplevet hvordan folk placerer hende et sted mellem indvandrere og 'almindelige' danskere. 'Det er det, jeg har været interesseret i,' fortæller hun. 'Hvordan er det egentlig danskhed konstrueres. På den ene side er danskhed en hvid kategori, som forudsætter, at man bærer hvidt kropstegn. Det er sådan, man bliver inkluderet og genkendt som dansker. På den anden side er der også en masse andre ting, der udgør danskhed.'