Menu
Log ind

Organisation

Danmarks Statistik

Danmarks Statistik: Derfor inddeler vi verden i vestlige og ikkevestlige lande

Opdelingen i vestlige og ikkevestlige lande er i sagens natur en meget overordnet kategorisering, men den har en analytisk værdi og anvendelighed, der er svær at matche, og er desuden indskrevet flere steder i gældende lovgivning, skriver rigsstatistiker Jørgen Elmeskov i dette debatindlæg

Danmarks Statistik bidrager til antimuslimsk propaganda med definition af ’ikkevestlige’

Danmarks Statistiks opdeling af borgere i ikkevestlige og vestlige er blevet central for udlændinge- og boligpolitikken. Det er dybt problematisk, at man på den måde racialiserer danske statsborgere, skriver forfatter John Graversgaard i dette debatindlæg

Udviklingen i normeringer tyder på, at forældrene har en pointe, når de går på gaden

Der er en klar tendens til, at der i dag er flere børn pr. voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Pædagogerne har samtidig fået flere administrative opgaver, og det går ud over deres tid med børnene
Mødregruppen fra Gladsaxe forbereder sig til demonstrationen for bedre forhold i daginstitutionerne. Fra venstre Louise Jørgensen, Inge Berg Madsen, Frederikke Ingendahl Dupont og Christina Rasmussen.

»Hvis man vil ødelægge den gode stemning, skal man bare tale om daginstitutioner, for det er alle småbørnsforældres ømme punkt«

Landet over er der i dag forældredemonstrationer for minimumsnormeringer i daginstitutionerne. Information var med, da en mødregruppe i Gladsaxe malede bannere og forberedte kampråb. Ingen af dem er erfarne demonstranter, men sagen er for vigtig til ingenting at gøre, siger de
Med DR2’s udsendelse »Hvem passer vores børn?« er der skabt debat om Danmarks Statistiks metode bag opgørelsen af normeringer i dagsinstitutionerne. Ifølge kontocher i Danmarks Statestik er tallene dog retvisende.

Danmarks Statistik: Vores tal for normeringerne i daginstitutionerne er retvisende for ressourcetildelingen

Der vil altid være forskel på statistiske gennemsnitsbetragtninger og virkeligheden i dagsinstitutionerne. Men normeringsstatistikken er stadig en nyttig indikator, skriver kontorchef i Danmarks Statistik
Forkvinde for Danske Filminstruktører, Christina Rosendahl (her under arbejdet med filmen ’Idealisten’), mener ikke, at man ud fra Danmarks Statistiks ledighedstal kan afgøre, at der uddannes for mange instruktører. Arbejdslivets sammensætning er ikke sammenligneligt med skolens andre fagretninger.

Stor kritik af at Filmskolen skal uddanne færre instruktører: »Man skærer den kunstneriske åre væk«

Den Danske Filmskole skal beskære antallet af instruktørelever med en tredjedel. Beslutningen møder skarp kritik fra instruktørernes interesseorganisation, som frygter, at det vil føre til mere ensartede film
Nuancerne og forbeholdene fremgår mere eller mindre klart af undersøgelsen fra Integrationsministeriet og Undervisningsministeriet, men er udeladt af Berlingskes omtale af undersøgelsen.

Helt så sikkert er det ikke, at integrationen går i stå i tredje generation

En historie i Berlingske om, at integrationen af indvandrere går i stå i tredje generation, spredte sig først på ugen over hele mediebilledet. Men der er nogle væsentlige nuancer og forbehold, som er værd at fremhæve

Se fattigdom i øjnene

Regeringen siger, at den tager FN’s verdensmål om at nedbringe fattigdom alvorligt. Hvis det er rigtigt, skal den sætte ressourcer ind på at kvalificere fattigdomsgrænsen og tage grænsen med i sine overvejelser, når den laver politik. For det er vanskeligt at nå et mål, hvis man ikke vil bruge de redskaber, der kan hjælpe med at opfylde det.

Ny fattigdomsindikator ser på udviklingen i fattigdom – og særligt indvandrere rammes hårdere

Den nye fattigdomsindikator, som er udarbejdet af Danmarks Statistik som et værktøj til at følge op på FN’s bæredygtighedsmål, er upræcis, hvis man vil kende antallet af fattige i Danmark. Men den kan bruges som et redskab til at følge udviklingen i fattigdom, siger chefkonsulent i Danmarks Statistik
Den tidligere overvismand Peter Birch Sørensen er med kolleger gået i gang med at lave en model for, hvordan man kan få et grønt BNP med i beregningerne, når der træffes politiske beslutninger.

Regeringen afviste det, men nu tager forskere sagen i egen hånd: Danmark skal have et grønt BNP

Tidligere overvismand og kolleger er med støtte fra private donorer ved at genetablere det grønne bruttonationalprodukt, som regeringen sidste år bremsede. Håbet er at ændre grundlaget for de politiske beslutninger: ’Et grønt BNP kan give redskaber til mere systematisk at indarbejde miljøpolitikken i den almindelige politiske planlægning’

Sider

Mest læste

  1. Udviklingen i normeringer tyder på, at forældrene har en pointe, når de går på gaden
    Der er en klar tendens til, at der i dag er flere børn pr. voksen i landets børnehaver og vuggestuer. Pædagogerne har samtidig fået flere administrative opgaver, og det går ud over deres tid med børnene
  2. Danmarks Statistik bidrager til antimuslimsk propaganda med definition af ’ikkevestlige’
    Danmarks Statistiks opdeling af borgere i ikkevestlige og vestlige er blevet central for udlændinge- og boligpolitikken. Det er dybt problematisk, at man på den måde racialiserer danske statsborgere, skriver forfatter John Graversgaard i dette debatindlæg
  3. Danmarks største sprog
    Hver tiende dansker stammer fra et andet land, hvis man går flere generationer tilbage. Flere hundrede tusinde borgere har ikke dansk som modersmål. Danmark er et moderat mangesproget samfund.
  4. Danmarks Statistik: Derfor inddeler vi verden i vestlige og ikkevestlige lande
    Opdelingen i vestlige og ikkevestlige lande er i sagens natur en meget overordnet kategorisering, men den har en analytisk værdi og anvendelighed, der er svær at matche, og er desuden indskrevet flere steder i gældende lovgivning, skriver rigsstatistiker Jørgen Elmeskov i dette debatindlæg
  5. Antallet af fattige i Danmark er fordoblet siden 2002
    44.141 danskere lever under fattigdomsgrænsen, viser en opgørelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd. De seneste reformer af kontanthjælpen vil formentlig få antallet til at stige endnu mere i de kommende år
  6. Flygtninges krigstraumer gør deres børn kriminelle
    Bandekrig, vold og indbrud. Unge med flygtningebaggrund er voldsomt overrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne. De har arvet forældrenes psykiske traumer
  7. Det er gratis at indføre gratis kollektiv trafik
    Samfundet får helt gratis 75 procent mere kollektiv trafik, bedre miljø og færre uheld. Hvert år spares to mia. på biler, og 3,4 mia. investeres i nye busser og tog. De fleste sparer tid, som gavner arbejdsmarkedet
  8. Drenge spiller guitar, piger synger. Eller hvad?
    Skal man tro statistikker, vælger drenge og piger typisk helt forskellige instrumenter, og valget får store betydninger for musikbranchen – fra pladeselskaberne til kanten af Orange Scene. Vi besøgte en musikskole for at høre, hvordan de unge ser på sagen