Organisation

Dansk arbejdsgiverforening

Læserbrev
1. december 2022

Det er produktiviteten – ikke arbejdsudbuddet – der øger velstanden i Danmark

Danmarks velstandsstigninger siden 1980 kan tilskrives øget produktivitet – ikke øget arbejdsudbud. Det fremgår klart af Reformkommissionens rapport fra i år. Derfor er det mod bedre vidende, når politikere vil indføre reformer af arbejdsudbuddet
Danmarks velstandsstigninger siden 1980 kan tilskrives øget produktivitet – ikke øget arbejdsudbud. Det fremgår klart af Reformkommissionens rapport fra i år. Derfor er det mod bedre vidende, når politikere vil indføre reformer af arbejdsudbuddet
Kommentar
23. november 2022

Vi skal fortsat lave reformer, der øger arbejdsudbuddet – det er rettidig omhu

Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den offentlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter
Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den offentlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter
Ungdomsuddannelse
11. april 2022

Du skal kunne blive tømrer på et gymnasium og kunne få en studenterhue på en erhvervsuddannelse

Regeringen lægger op til, at gymnasier skal kunne udbyde erhvervsuddannelser og uddele svendebreve. Men det vækker kritik både i fagbevægelsen og hos arbejdsgiverne, som frygter, at det vil svække erhvervsuddannelserne
Gymnasier og erhvervsuddannelser skal have lov til at udbyde hinandens fag på kryds og tværs, foreslår regeringen. Gymnasier skal kunne uddele svendebreve til tømrer- og sosu-elever, mens erhvervsuddannelserne skal kunne give studenterhuer til elever på naturvidenskabelige og samfundsfaglige studieretninger.
Kronik
27. oktober 2021

Ligelønskampen i Danmark er én lang historie om fodslæberi blandt politikere og fagforeninger

Selv om Danmark lever i illusionen om at være foregangsland på ligestilling, har både politikere og fagforeninger historisk været tøvende omkring ligeløn. Hvis ikke den nye lønstrukturkomité skal ende som en forlængelse af historien, kræver det fortsat pres, skriver arbejdsmarkedsforskerne Henning Jørgensen og Emmett Caraker i denne kronik
Efter sygeplejerskernes lønkonflikt i år er der kommet fornyet opmærksomhed omkring ligelønnen. Men hvis den nye lønstrukturkomité skal have en ny chance for at få godtgjort historiske skævheder og få gjort noget ved indsatsen for ligelønnen, kræver det fortsat mobilisering af de kvindedominerede grupper og alliancer.
Barsel
15. september 2021

Et pres fra EU fik efter 20 års debat Danmark til at finde en ny model for øremærket barsel til fædre

Når arbejdsmarkedets parter tirsdag kunne præsentere et forslag til en ny barselsmodel, der giver øremærket barsel til fædre, skyldes det særligt et presserende EU-direktiv. Men selv om en ny model vil fordele barslen mere ligeligt, halter Danmark fortsat efter de andre nordiske lande, lyder kritikken
Fagbevægelsen og arbejdsgiverne er blevet enige om en ny model for barsel, der stiller moren og faren lige, når der skal afholdes barsel.
Kommentar
3. juni 2021

Regeringen bør bekæmpe fattigdom med ny ydelsesreform, ikke bare omfordele den

For to år siden ville Peter Hummelgaard gøre op med højrefløjens ide om, at økonomisk pisk får flere mennesker i arbejde. Men nu har ministeren øjensynligt overgivet sig til Finansministeriets politiske regnemodeller. Det står i vejen for et opgør med fattigdommen, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
»Jeg savner den gamle Peter Hummelgaard. Ham, der turde udfordre finansministeriets politiske regnemodeller. Ham, der ikke abonnerede på højrefløjens menneskesyn, hvor rige mennesker motiveres med flere penge, mens fattige mennesker motiveres med færre,« skriver Pelle Dragsted.
Kommentar
22. april 2021

Nemlig.com afslører kapitalismens inderste væsen, men også, hvordan vi kan modvirke den

De elendige arbejdsforhold i nemlig.com har på ny mindet os om, at arbejdskraft blot er én vare blandt andre i kapitalismen. Hvis det er muligt at presse lønnen ned, sker det. Det eneste modsvar er faglig organisering, som udfordrer varegørelsen af os mennesker, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
'Svaret på, hvordan vi får gjort op med misforholdene er enkelt: Fagbevægelsen skal langt mere offensivt arbejde for at organisere de udenlandske kolleger, og det sociale sikkerhedsnet skal udbredes til at omfatte alle, som arbejder i Danmark,' skriver Pelle Dragsted i denne klumme.
Retten til at være offline
30. januar 2021

For 100 år siden vandt arbejderne kampen for otte timers arbejdsdag. Nu begynder fritidskampen

Der mangler en regulering af grænsen mellem arbejdstid og privatliv, mener et flertal i Europa-Parlamentet, som vil skabe en grundlæggende rettighed til at være offline. Er det en vigtig arbejdskamp i det 21. århundrede, eller et opgør med en fleksibilitet, som også lønmodtagerne nyder godt af?
Forklædt som fleksibilitet trænger arbejdslivet ind på flere og flere af døgnets timer.
Nyhed
29. oktober 2020

EU-mindsteløn kan sende den danske model på ufrivillig skrumpekur, frygter eksperter

En EU-garanteret mindsteløn kan få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked og er en trussel mod fagbevægelsen, siger eksperter. Regeringen vil undersøge om kommissionen har hjemmel til at blande sig i de danske lønninger
Italienske arbejdere i metroen i København. Det er frygten for løndumping fra europæiske arbejdere i Danmark, der får mange i Danmark til at frygte en europæisk mindsteløn.
Kommentar
26. september 2020

Tidlig pension er et must, når ufaglærte har så få raske år på pension

Arbejdsgiverne mener at have bevist, at der ikke er behov for tidlig tilbagetrækning, fordi målgruppen ikke har højere sygefravær end andre. Men de ignorerer, at de ufaglærte kan se frem til markant færre raske pensionsår end de langtuddannede, skriver formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, i dette debatindlæg
’Selvfølgelig er der behov for, at vi skaber en mere retfærdig tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet. Vi diskuterer, om det er rimeligt, at dem, der har knoklet på arbejdsmarkedet i 42, 43 og 44 år, skal have ret til en tidligere tilbagetrækning, vel vidende at mange af dem får færre leveår på pension og tilmed færre raske år på pension,’ skriver Lizette Risgaard, formand for FH, i dette debatindlæg.

Sider