Danmarks velstandsstigninger siden 1980 kan tilskrives øget produktivitet – ikke øget arbejdsudbud. Det fremgår klart af Reformkommissionens rapport fra i år. Derfor er det mod bedre vidende, når politikere vil indføre reformer af arbejdsudbuddet
Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den offentlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter
Regeringen lægger op til, at gymnasier skal kunne udbyde erhvervsuddannelser og uddele svendebreve. Men det vækker kritik både i fagbevægelsen og hos arbejdsgiverne, som frygter, at det vil svække erhvervsuddannelserne
Selv om Danmark lever i illusionen om at være foregangsland på ligestilling, har både politikere og fagforeninger historisk været tøvende omkring ligeløn. Hvis ikke den nye lønstrukturkomité skal ende som en forlængelse af historien, kræver det fortsat pres, skriver arbejdsmarkedsforskerne Henning Jørgensen og Emmett Caraker i denne kronik
Når arbejdsmarkedets parter tirsdag kunne præsentere et forslag til en ny barselsmodel, der giver øremærket barsel til fædre, skyldes det særligt et presserende EU-direktiv. Men selv om en ny model vil fordele barslen mere ligeligt, halter Danmark fortsat efter de andre nordiske lande, lyder kritikken
For to år siden ville Peter Hummelgaard gøre op med højrefløjens ide om, at økonomisk pisk får flere mennesker i arbejde. Men nu har ministeren øjensynligt overgivet sig til Finansministeriets politiske regnemodeller. Det står i vejen for et opgør med fattigdommen, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
De elendige arbejdsforhold i nemlig.com har på ny mindet os om, at arbejdskraft blot er én vare blandt andre i kapitalismen. Hvis det er muligt at presse lønnen ned, sker det. Det eneste modsvar er faglig organisering, som udfordrer varegørelsen af os mennesker, skriver Pelle Dragsted i denne klumme
Der mangler en regulering af grænsen mellem arbejdstid og privatliv, mener et flertal i Europa-Parlamentet, som vil skabe en grundlæggende rettighed til at være offline. Er det en vigtig arbejdskamp i det 21. århundrede, eller et opgør med en fleksibilitet, som også lønmodtagerne nyder godt af?
En EU-garanteret mindsteløn kan få store konsekvenser for det danske arbejdsmarked og er en trussel mod fagbevægelsen, siger eksperter. Regeringen vil undersøge om kommissionen har hjemmel til at blande sig i de danske lønninger
Arbejdsgiverne mener at have bevist, at der ikke er behov for tidlig tilbagetrækning, fordi målgruppen ikke har højere sygefravær end andre. Men de ignorerer, at de ufaglærte kan se frem til markant færre raske pensionsår end de langtuddannede, skriver formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, Lizette Risgaard, i dette debatindlæg
Øget arbejdsudbud er stadig den bedste vej til at gøre samfundskagen større. Ud over at øge velstanden og beskæftigelsen giver det også større råderum til at udbygge den offentlige velfærd, lave grønne investeringer eller sænke skatter
Danmarks velstandsstigninger siden 1980 kan tilskrives øget produktivitet – ikke øget arbejdsudbud. Det fremgår klart af Reformkommissionens rapport fra i år. Derfor er det mod bedre vidende, når politikere vil indføre reformer af arbejdsudbuddet
Stress er noget, arbejdsgiverne tager alvorligt – uanset hvad der er den udløsende faktor. For selv om arbejdet ikke altid er en del af problemet, så er det næsten altid en del af løsningen
Regeringen lægger op til, at gymnasier skal kunne udbyde erhvervsuddannelser og uddele svendebreve. Men det vækker kritik både i fagbevægelsen og hos arbejdsgiverne, som frygter, at det vil svække erhvervsuddannelserne
Besættelsestiden rummer mange myter. Om folkets sammenhold, politikernes intention og om Venstres rolle i forsvars- og ikke mindst socialpolitikken. En rolle, der ved nærmere eftersyn ser knap så god ud
Når arbejdsmarkedets parter tirsdag kunne præsentere et forslag til en ny barselsmodel, der giver øremærket barsel til fædre, skyldes det særligt et presserende EU-direktiv. Men selv om en ny model vil fordele barslen mere ligeligt, halter Danmark fortsat efter de andre nordiske lande, lyder kritikken
Overenskomstforhandlingerne 2020 er skudt i gang. De kampe, som tages undervejs, og de forlig, der til sidst indgås, kommer til at forme arbejdslivet for 600.000 danskere, men får også indirekte betydning for hele Danmarks økonomi. Information guider til, hvad du skal vide om OK20
Arne Sejrs borgerligt-konservativt dominerede 'Firmaet' og det socialdemokratiske AIC havde en fælles fjende i kommunisterne, som det kit, der bandt de to politiske modstandere sammen - og dermed fungerede de tre E-tjenester i praksis som én
Det skete i sommeren 1997...
