Menu
Log ind

Organisation

Dansk Magisterforening

Marie Meier er ph.d.-studerende på Københavns Universitet og er en af dem, der er berørt af forsinkelse på grund af coronakrisen og dermed manglende finansiering, som tidligere beskrevet i Information. Derfor er der brug for en større økonomisk håndsrækning end den, den seneste hjælpepakke lægger op til, skriver journalist Louise Schou Drivsholm i denne leder.

Hjælpepakken til de ph.d.-studerende er tiltrængt, men langtfra nok

Hjælpepakken på 18 millioner kroner til de ph.d.-studerende er utilstrækkelig i forhold til at håndtere alle forsinkelserne som følge af coronakrisen. Som samfund risikerer vi at gå glip af den viden, vi har investeret i, hvis ph.d.’erne ikke har midler til at færdiggøre deres projekter
En af de ph.d.-studerende, der har mærket coronakrisens konsekvenser for sin forskning, er Marie Meier, der skriver ph.d. ved Saxo-Instituttet på Københavns Universitet. Hun skal afslutte i august 2021, men forventer at være mindst to-tre måneder forsinket som følge af coronakrisen.

Corona forsinker ph.d.-studerende – og nu mangler størstedelen finansiering

72 procent af de danske ph.d.-studerende angiver i en ny undersøgelse, at de er blevet minimum en måned forsinket i deres forskning på grund af corona. Samtidig siger størstedelen, at de ikke har midler til at forlænge deres videnskabelige arbejde. Danske Universiteter og forskningsministeren afviser behovet for en hjælpepakke
Siden 2009 er antallet af årsstuderende på universiteterne steget med 31 procent. Men midlerne til universiteterne er langt fra steget tilsvarende.

Ny analyse: Universiteterne har det seneste årti fået færre og færre midler pr. studerende

Tilskuddet pr. studerende er faldet 24 procent siden 2009, viser en ny analyse fra Danske Studerendes Fællesråd. Vi sulter uddannelsessystemet og får en dårligere uddannet befolkning, lyder kritikken. For første gang i årevis har vi en regering, der ikke har som grundsten at spare på uddannelse, lyder svaret fra uddannelses- og forskningsministeren
Hverken universitetsloven eller forskningsbevillingerne er mulige at ændre ’overnight’. Men hvis Ane Halsboe-Jørgensen vil blive husket som den minister, der for alvor gjorde noget for forskningsfriheden, bør hun overveje at starte her.

Ane Halsboe-Jørgensen bør blive den minister, der gør forskningsfrihed til sin mærkesag

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen har især brugt sit første år på at kæmpe for velfærdsuddannelserne og de studerendes trivsel. Men hun burde i højere grad vende sit blik mod forskningsfriheden. Undersøgelser og mediesager viser, at der er hårdt brug for mere politisk fokus på området
Studerende arbejder i grupper i gården på Københavns Universitet. Ny analyse fra DM viser, at andelen af studerende, som altid, ofte eller sommetider føler sig ensomme, er steget fra 42 til 47 procent sammenlignet med samme tid sidste år.

Ny undersøgelse: De studerende er blevet markant mere ensomme efter coronakrisen

Andelen af studerende, som føler sig ensomme, er steget efter coronakrisen, mens andelen, der aldrig oplever ensomhed, er faldet. Det viser en ny analyse fra Dansk Magisterforening. Magisterforeningen og De Studerendes Fællesråd efterspørger mere fokus på problemet – både i forbindelse med corona og generelt
»Det er først og fremmest myndighederne, der er kilden til de her problemer. Vi har jo set en række sager, hvor de tynger forskningsfriheden for at få opportune resultater,« siger professor emeritus Heine Andersen, efter at en ny undersøgelse viser, at et stort antal forskere har følt sig presset af myndigheder til for eksempel at tilbageholde forskningsresultater.

Ny undersøgelse: Forskere føler sig presset af myndigheder til at ændre eller udsætte resultater

Hver fjerde universitetsforsker, der laver myndighedsbetjening, har følt sig presset på sin forskningsfrihed, viser ny rundspørge fra Dansk Magisterforening. Og mange har givet efter for presset. »Bekymrende«, mener forskningsministeren. Der er ifølge eksperter brug for en bedre indsats for at sikre forskningsfriheden i eksterne samarbejder
Jeg håber, vi kommer ud af denne krise til en ny virkelighed, hvor prekariatets skatteydere ikke er en fodnote, men en selvfølge i den offentlige samtale om arbejdsmarkedet, skriver Elisabeth Skou Pedersen (billedet) i denne kommentar. Som freelancer har hun selv fået de fleste af sine job aflyst på grund af coronaepedemien.

Hvordan vil kulturministeren redde en coronaudsat kulturbranche, hun ikke engang forstår?

Coronakrisen rammer hårdt i kulturlivets prekariat, hvor foredragsholdere og kunstnere ikke kan tage arbejdet med hjem. Forhåbentlig kan krisen mane til en skærpet retfærdighedssans på arbejdsmarkedet – også fremover, skriver freelancer Elisabeth Skou Pedersen i dette debatindlæg

Magistrenes formand: Lad ikke politikere spille faggrupper ud mod hinanden i pensionsspørgsmålet

Uanset om man er pædagog, rengøringsassistent, murer, sygeplejerske eller akademiker kan man miste arbejdsevnen
Presset fra karakterer, CV-ræs og politikere vejer tungt på vores skuldre som studerende, og det er efterhånden så udbredt med stress, at det er blevet den nye normaltilstand

Studerende: »Jeg får ondt i maven, når jeg går ind i studieboghandlen«

Presset fra karakterer, CV-ræs og politikere vejer tungt på vores skuldre som studerende, og det er efterhånden så udbredt med stress, at det er blevet den nye normaltilstand

»De studerende er ikke kun til for samfundets skyld«

Vi bliver nødt til at tage de yngre generationer alvorligt. Tallene lyver ikke. Alt for mange unge kæmper med stress. Vi kan passende begynde med uddannelsespolitikken, hvor fremdriftsreform, nedskæringer og uddannelsesloft har været med til at skabe den nulfejlskultur, som plager mange unge

Sider

Mest læste

  1. Ny undersøgelse: De studerende er blevet markant mere ensomme efter coronakrisen
    Andelen af studerende, som føler sig ensomme, er steget efter coronakrisen, mens andelen, der aldrig oplever ensomhed, er faldet. Det viser en ny analyse fra Dansk Magisterforening. Magisterforeningen og De Studerendes Fællesråd efterspørger mere fokus på problemet – både i forbindelse med corona og generelt
  2. Studerende: »Jeg får ondt i maven, når jeg går ind i studieboghandlen«
    Presset fra karakterer, CV-ræs og politikere vejer tungt på vores skuldre som studerende, og det er efterhånden så udbredt med stress, at det er blevet den nye normaltilstand
  3. Corona forsinker ph.d.-studerende – og nu mangler størstedelen finansiering
    72 procent af de danske ph.d.-studerende angiver i en ny undersøgelse, at de er blevet minimum en måned forsinket i deres forskning på grund af corona. Samtidig siger størstedelen, at de ikke har midler til at forlænge deres videnskabelige arbejde. Danske Universiteter og forskningsministeren afviser behovet for en hjælpepakke
  4. Livet som ph.d.-studerende er ensomt og stressende
    Over en tredjedel af de danske ph.d.-studerende er ensomme og stressede, konkluderer en ny undersøgelse. De savner både kolleger og fast faglig sparring. Sociale netværk og mere menneskelig kontakt kan komme problemet til livs
  5. Bo Bresson: Giv familien indhold
    Drop dyre, politiske krav på børnefamiliers vegne og beskriv familien som en fordel, for det er den, siger far til fem og ejer af virksomheden FamilyLab
  6. Dårligt arbejdsmiljø plager landets museer
    Det psykiske arbejdsmiljø på landets museer er flere steder så dårligt, at mange ansatte bukker under med sygdom og stress
  7. »De studerende er ikke kun til for samfundets skyld«
    Vi bliver nødt til at tage de yngre generationer alvorligt. Tallene lyver ikke. Alt for mange unge kæmper med stress. Vi kan passende begynde med uddannelsespolitikken, hvor fremdriftsreform, nedskæringer og uddannelsesloft har været med til at skabe den nulfejlskultur, som plager mange unge
  8. Hvordan vil kulturministeren redde en coronaudsat kulturbranche, hun ikke engang forstår?
    Coronakrisen rammer hårdt i kulturlivets prekariat, hvor foredragsholdere og kunstnere ikke kan tage arbejdet med hjem. Forhåbentlig kan krisen mane til en skærpet retfærdighedssans på arbejdsmarkedet – også fremover, skriver freelancer Elisabeth Skou Pedersen i dette debatindlæg