Organisation

Dansk Sprognævn

FOLK

»Det er ikke nemt, men det er nødvendigt,« siger Nikki efter at have delt sine oplevelser med racistisk diskrimination. Nikki er sort, og så er hun Barbies gode veninde og altså en dukke og en karakter i en vlog på YouTube. Racismedebatten kommer godt ud i hjørnerne

’Flokimmunitet’ er på listen, men ’coronacamsex’ bliver næppe optaget af Dansk Sprognævn

Krisetider kaster nye ord af sig og genaktualiserer gamle. Information besluttede sig for at give sprogudviklingen et skub i ryggen ved at bede forskellige sprogmennesker om at bidrage med et ord til coronatiden. Og det er er faktisk lykkedes ifølge seniorforsker ved Dansk Sprognævn, der her vurderer de opfindsomme ord

I krisetider knopskyder sproget. Derfor introducerer vi nu Coronaordbogen

Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium

De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget

Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra

Kulturlivet fejrer enden på sparekrav med billige bobler – der er ikke råd til champagne

Med afskaffelsen af de årlige, forhadte kulturbesparelser har en følelse af lettelse bredt sig i kulturlivet. Men der er brug for flere penge, hvis de udmagrede kulturinstitutioner skal genrejses efter fire års nedskæringspolitik, lyder appellen

Dansk Sprognævn: Besparelser kan betyde, at vores plejerobotter ikke vil kunne dansk

Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk

Redaktionen tester sprogspil: »Her er det måske ikke spillet, der tager fejl, men det synes jeg så, at Dansk Sprognævn gør«

En kontrolsyg sprogrevser, en grammatiknørdet flueknepper og en dyslektisk sprogvirtuos fra kulturredaktionen har spillet alle sprogrøgteres våde brætspilsdrøm, krimiforfatter Susanne Stauns Sprogspillet. Det bliver til et stædigt, solidarisk oprør mod snobbet sprogpoliti, men også en nysgerrig og andægtig stund rundt om det varme lejrbål, der hedder nyt og gammelt dansk

Karen Syberg kårer årets vrøvl

P1 kårer Årets Ord. Men der burde også oprettes en kategori for årets vrøvl, og her er Inger Støjberg en oplagt kandidat

Vi i tre tempi

Hvem er vi? Måske ved vi det ikke endnu

Brug ikke disse ord i 2013

Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til ’rens’. Information anbefaler her, hvilke ord der skal i karantæne i 2013

Sider

Mest læste

  1. Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
  2. Selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Mange bruger kritikløst udtryk som 'i min optik' og 'i din retorik'. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som 'gidsler' for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.
  3. Det danske sprog har verdensrekord i vokaler, jordens blødeste konsonanter og en udtale, der bliver stadig grimmere. Dertil kommer en sjældent stor vægt på ’stød’ og en uhørt brug af ’tryk’. Udlændinge, som kommer til Danmark efter puberteten, vil aldrig kunne lære det helt perfekt. Men det skal de, synes vi
  4. Der skal tales mere dansk, både på uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet. Det konkluderer en ny rapport fra regeringens sprogudvalg. Sproget er ikke truet, siger dansklærerne selv
  5. Visse sproglige vendinger vendes i folkemunde og tager dermed en drejning. En ny betydning eller en ændret form kan være kimen til en norm
  6. Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til ’rens’. Information anbefaler her, hvilke ord der skal i karantæne i 2013
  7. En kontrolsyg sprogrevser, en grammatiknørdet flueknepper og en dyslektisk sprogvirtuos fra kulturredaktionen har spillet alle sprogrøgteres våde brætspilsdrøm, krimiforfatter Susanne Stauns Sprogspillet. Det bliver til et stædigt, solidarisk oprør mod snobbet sprogpoliti, men også en nysgerrig og andægtig stund rundt om det varme lejrbål, der hedder nyt og gammelt dansk
  8. Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium