Organisation

Dansk Sprognævn

Folk
19. oktober 2020

FOLK

»Det er ikke nemt, men det er nødvendigt,« siger Nikki efter at have delt sine oplevelser med racistisk diskrimination. Nikki er sort, og så er hun Barbies gode veninde og altså en dukke og en karakter i en vlog på YouTube. Racismedebatten kommer godt ud i hjørnerne
Baggrund
23. april 2020

’Flokimmunitet’ er på listen, men ’coronacamsex’ bliver næppe optaget af Dansk Sprognævn

Krisetider kaster nye ord af sig og genaktualiserer gamle. Information besluttede sig for at give sprogudviklingen et skub i ryggen ved at bede forskellige sprogmennesker om at bidrage med et ord til coronatiden. Og det er er faktisk lykkedes ifølge seniorforsker ved Dansk Sprognævn, der her vurderer de opfindsomme ord
Krisetider kaster nye ord af sig og genaktualiserer gamle. Information besluttede sig for at give sprogudviklingen et skub i ryggen ved at bede forskellige sprogmennesker om at bidrage med et ord til coronatiden. Og det er er faktisk lykkedes ifølge seniorforsker ved Dansk Sprognævn, der her vurderer de opfindsomme ord
Baggrund
27. marts 2020

I krisetider knopskyder sproget. Derfor introducerer vi nu Coronaordbogen

Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium
Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium
Baggrund
6. marts 2020

De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget

Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
Nyhed
4. december 2019

Kulturlivet fejrer enden på sparekrav med billige bobler – der er ikke råd til champagne

Med afskaffelsen af de årlige, forhadte kulturbesparelser har en følelse af lettelse bredt sig i kulturlivet. Men der er brug for flere penge, hvis de udmagrede kulturinstitutioner skal genrejses efter fire års nedskæringspolitik, lyder appellen
»I dag skal der skåles,« siger Louise Stenstrup, direktør i brancheforeningen Dansk Teater, og tilføjer, at der desværre ikke er råd til champagne. »For vi har jo allerede skullet spare 72 millioner kroner.«
Interview
4. oktober 2019

Dansk Sprognævn: Besparelser kan betyde, at vores plejerobotter ikke vil kunne dansk

Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk
Besparelserne har medført, at Dansk Sprognævn er mere tilbageholdende i at investere i længerevarende projekter. For eksempel en digital database over det danske sprog, som er nødvendig for at fremtidens robotter kan tale dansk
Anmeldelse
22. december 2018

Redaktionen tester sprogspil: »Her er det måske ikke spillet, der tager fejl, men det synes jeg så, at Dansk Sprognævn gør«

En kontrolsyg sprogrevser, en grammatiknørdet flueknepper og en dyslektisk sprogvirtuos fra kulturredaktionen har spillet alle sprogrøgteres våde brætspilsdrøm, krimiforfatter Susanne Stauns Sprogspillet. Det bliver til et stædigt, solidarisk oprør mod snobbet sprogpoliti, men også en nysgerrig og andægtig stund rundt om det varme lejrbål, der hedder nyt og gammelt dansk
En kontrolsyg sprogrevser, en grammatiknørdet flueknepper og en dyslektisk sprogvirtuos  fra kulturredaktionen har spillet alle sprogrøgteres våde brætspilsdrøm, krimiforfatter Susanne Stauns Sprogspillet. Det bliver til et stædigt, solidarisk oprør mod snobbet sprogpoliti, men også en nysgerrig og andægtig stund rundt om det varme lejrbål, der hedder nyt og gammelt dansk
Klumme
3. december 2018

Karen Syberg kårer årets vrøvl

P1 kårer Årets Ord. Men der burde også oprettes en kategori for årets vrøvl, og her er Inger Støjberg en oplagt kandidat
Analyse
31. december 2016

Vi i tre tempi

Hvem er vi? Måske ved vi det ikke endnu
Hvem er vi? Måske ved vi det ikke endnu
Satire
5. januar 2013

Brug ikke disse ord i 2013

Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til ’rens’. Information anbefaler her, hvilke ord der skal i karantæne i 2013

Sider

  • Baggrund
    6. marts 2020

    De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget

    Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
    Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
  • 5. juli 2001

    Den hellige gral er vel forvaret ...

    Visse sproglige vendinger vendes i folkemunde og tager dermed en drejning. En ny betydning eller en ændret form kan være kimen til en norm
  • Satire
    5. januar 2013

    Brug ikke disse ord i 2013

    Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til ’rens’. Information anbefaler her, hvilke ord der skal i karantæne i 2013
  • 23. maj 2006

    Sprogets uvaner

    Selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Mange bruger kritikløst udtryk som 'i min optik' og 'i din retorik'. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som 'gidsler' for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.
  • Læserbrev
    17. juni 2021

    Dansk Sprognævn bør tage ansvar for lavinen af engelske låneord i det danske sprog

    Sprognævnet mener tilsyneladende ikke, det er deres opgave at regulere alle de nye engelske låneord. Men det er både ærgerligt for alle de danskere, som ikke behersker engelsk særligt godt, og for os alle sammen, da engelske ord ikke vækker nogen billeder i os, skriver cand.phil. Michael Falkendorf i dette debatindlæg
    Sprognævnet mener tilsyneladende ikke, det er deres opgave at regulere alle de nye engelske låneord. Men det er både ærgerligt for alle de danskere, som ikke behersker engelsk særligt godt, og for os alle sammen, da engelske ord ikke vækker nogen billeder i os, skriver cand.phil. Michael Falkendorf i dette debatindlæg
  • Baggrund
    27. marts 2020

    I krisetider knopskyder sproget. Derfor introducerer vi nu Coronaordbogen

    Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium
    Vi skal stå sammen ved at holde afstand, siger vi til hinanden – dét er samfundssind. Og så skal vi sørge for at tage daglige spritrunder derhjemme, så vi kan få brudt smittekæden. Og lade være med at hamstre værnemidler. Sproget knopskyder i krisetider, for når vi alle tænker og oplever verden på samme måde, spreder nye ord og vendinger sig eksplosivt. Især det sprog, der kommer fra myndigheder og magthavere, vinder hurtigt indpas i vores fælles vokabularium
  • Klumme
    15. november 2012

    Laveste fællesnævner som sprogligt ideal

    I København har man valgt at indrette flere veje efter trafikanternes adfærd. Samme princip bør gælde reglerne for den sproglige færdsel
  • Anmeldelse
    22. december 2018

    Redaktionen tester sprogspil: »Her er det måske ikke spillet, der tager fejl, men det synes jeg så, at Dansk Sprognævn gør«

    En kontrolsyg sprogrevser, en grammatiknørdet flueknepper og en dyslektisk sprogvirtuos fra kulturredaktionen har spillet alle sprogrøgteres våde brætspilsdrøm, krimiforfatter Susanne Stauns Sprogspillet. Det bliver til et stædigt, solidarisk oprør mod snobbet sprogpoliti, men også en nysgerrig og andægtig stund rundt om det varme lejrbål, der hedder nyt og gammelt dansk
    En kontrolsyg sprogrevser, en grammatiknørdet flueknepper og en dyslektisk sprogvirtuos  fra kulturredaktionen har spillet alle sprogrøgteres våde brætspilsdrøm, krimiforfatter Susanne Stauns Sprogspillet. Det bliver til et stædigt, solidarisk oprør mod snobbet sprogpoliti, men også en nysgerrig og andægtig stund rundt om det varme lejrbål, der hedder nyt og gammelt dansk