En gennemgang af de danske undertekster til ’The Dark Knight Rises’ afslører graverende jyske ordvalg. Men manden bag underteksterne afviser alle anklager om bevidst jydificering
Forældre har til alle tider bekymret sig over deres børns sprog, lyder det beroligende fra professor Henrik Galberg Jacobsen, der ikke tror, at dansk er ved at forsvinde til fordel for engelsk
Det er en god investering at udvide Dansk Sprognævn til at kunne rådgive danskerne i forskellige fremmedsprog, så vi kan gøre os positivt bemærket i mødet med andre kulturer, mener sprogprofessor Anne Holmen
Rent fagligt giver det ingen mening at udvide Dansk Sprognævn til også at rådgive i alle mulige fremmedsprog. Desuden ville sprognævnet drukne i administration, vurderer sprogekspert Kirsten Rask
'Gang i sproget' hedder en kampagne, som Dansk Sprognævn netop har indledt. Gælder det mon også kommaet, som bliver sløvere og sløjere? I en grad så nogen ligefrem har foreslået helt at afskaffe det!
Niels Davidsen-Nielsen takkede i august af som formand for Dansk Sprognævn, hvor han har kæmpet for dansk sprogs status over for engelsk på universiteterne. Nu giver han den sidste bold op i diskussionen med en debatbog
Det nye kommas skindød er et nederlag for de progressives sproglige ingeniørkunst til fordel for virkelighedens regelbundne anarki. Det er ikke så skidt endda
Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
Selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Mange bruger kritikløst udtryk som 'i min optik' og 'i din retorik'. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som 'gidsler' for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.
Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
Dansk Sprognævn er naturligvis opmærksom på den engelske påvirkning af dansk, men vi hverken kan eller vil fratage sprogbrugerne den mulighed for sproglig variation, som de engelske låneord giver, skriver seniorforsker, ph.d. ved Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen i dette debatindlæg
Sprognævnet mener tilsyneladende ikke, det er deres opgave at regulere alle de nye engelske låneord. Men det er både ærgerligt for alle de danskere, som ikke behersker engelsk særligt godt, og for os alle sammen, da engelske ord ikke vækker nogen billeder i os, skriver cand.phil. Michael Falkendorf i dette debatindlæg
Sprognævnet skal ikke diktere, hvad der er godt eller dårligt sprog, det skal sprogets brugere. Og låneord udgør ikke nogen fare for dansk. Tværtimod; sprog udvikles i kontakt med andre sprog, skriver underviser i dansk som andetsprog Lise Heidemann Andersen i dette debatindlæg.
