I en eufori af friværdi, job og fremtidstro gennemlevede vi fra 90'erne en økonomisk optur, der ikke er set stærkere siden 60'erne. Det var fuld fart frem uden at se sig tilbage, men det kan vi så gøre nu, hvor festen definitivt er forbi. Hvad var det lige der skete?
Dansk Sprognævn deler de konservatives bekymring for det danske sprog på universiteterne - men redningsplanen går ikke langt nok - der skal en ændring af universitets-loven til, mener Niels Davidsen-Nielsen
Der skal tales mere dansk, både på uddannelsesinstitutioner og i erhvervslivet. Det konkluderer en ny rapport fra regeringens sprogudvalg. Sproget er ikke truet, siger dansklærerne selv
Engelsk er som følge af globaliseringen blevet kraftigt dominerende som fremmedsprog. Men engelsk gør det ikke alene, og vi gør klogt i at vende nedturen for fremmedsprog som tysk, svensk, fransk og spansk
I et folkestyre er det skriftsprogets lod at det til stadighed må nærme sig talesproget. Som tiden går, bliver afstanden mellem de to større og større, og det er altid den skrevne tradition der må bøje sig i sidste ende
I Sverige handler sprogpolitik også om borgerlige rettigheder, kønskamp og klassesamfund. I Danmark er formålet at styrke dansk sprog og kultur. En mangefacetteret sprogpolitik forudsætter en ideologisk parathed. Danmark kan lære noget her
Henrik Dahl-generationen er trådt ind i radioen med en historie- og konfliktfornægtende journalistik, der med sin friskfyrfacon mest af alt er velegnet som opløsningsmiddel. Fodboldarenaen er den foretrukne referenceramme, og relevante spørgsmål udebliver
Det nye kommas skindød er et nederlag for de progressives sproglige ingeniørkunst til fordel for virkelighedens regelbundne anarki. Det er ikke så skidt endda
Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
Selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Mange bruger kritikløst udtryk som 'i min optik' og 'i din retorik'. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som 'gidsler' for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.
Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
Dansk Sprognævn er naturligvis opmærksom på den engelske påvirkning af dansk, men vi hverken kan eller vil fratage sprogbrugerne den mulighed for sproglig variation, som de engelske låneord giver, skriver seniorforsker, ph.d. ved Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen i dette debatindlæg
Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til ’rens’. Information anbefaler her, hvilke ord der skal i karantæne i 2013
