Organisation

Dansk Sprognævn

Artikler
14. december 2006

'Det danske sprog visner'

Dansk Folkeparti ønsker en lov, der modvirker, at dansk lider domænetab. Der skal være krav om, at al formidling inden for offentlig tjeneste foregår på dansk, samt at danske institutioner skal bære danske navne
4. januar 2007

Om korrekt dansk

Den 2. januar i dagens Påtale gør Michael Falkendorf under overskriften "Sproglig bevidsthed" rede for, hvor ringe det efter hans mening står til med danskernes beherskelse af sproget, hvilket bekymrer ham...
31. januar 2007

Welcome to Denmark

Det tegner nu endelig lyst med hensyn til at få flere dygtige udlændinge til landet. Men vi skal ikke glæde os for tidligt - for Dansk Sprognævn er gået ind i kampen
31. januar 2007

Toppolitikere lemlæster dansk

Under gårsdagens folketingsdebat om Dansk Folkepartis forslag om en dansk sproglov blev det afsløret, at modersmålet er truet - ikke mindst af Tingets egne medlemmer. Fra talerstolen gjorde ordførerne sig skyldige i en række overgreb mod sproget...
8. februar 2007

Bolledej eller parallelverden

Lidt om at tæske i sprog, bolledej og parallel-verdener: Skal man råbe pik og skride eller skal man råbe pik og blive?
31. maj 2007

Den kreative klasses demokratur

Om at blive politiker uden at have en politik
Om at blive politiker uden at have en politik
Note
5. juli 2007

Dansk Sprognævn mangler ord

Alkotsunami i samtalekøkkenet. At jooste. Eller at være bustet. Jagten på nye ord er gået ind, og Dansk Sprognævn har besluttet, at den danske befolkning skal være med til at registrere nye ord i det danske sprog via nævnets hjemmeside...
Note
5. juli 2007

Hvis du hører et nyt ord så send det...

Opfordringen kommer fra Dansk Sprognævn: Har du lige hørt et nyt ord, enten på tale eller skrift, så gå ind på Sprognævnets hjemmeside www.dsn.dk og send det med ny elektronisk blanket...
15. juni 2007

Hvad skal kussen hedde?

Sverige. 'Fitta' er for negativt, 'kissen' er for tisset. Derfor har svenske flickor nu fået en snippa, lige som pojkarna har en snopp, siger det svenske råd for seksualoplysning, der har sat gang i en kampagne for det kvindelige kønsorgan
Sverige. 'Fitta' er for negativt, 'kissen' er for tisset. Derfor har svenske flickor nu fået en snippa, lige som pojkarna har en snopp, siger det svenske råd for seksualoplysning, der har sat gang i en kampagne for det kvindelige kønsorgan
9. februar 2007

Fuldt blæs med mel i munden

Sprogpolitik. Alle kan gå ind for parallelsproglighed, for der er ingen forstyrrende enighed om, hvad det lige skal betyde i praksis

Sider

  • Baggrund
    6. marts 2020

    De, dem, hen, høn: Sådan kom de nye pronominer ind i debatten og ind i sproget

    Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
    Det kønsneutrale pronomen hen har længe været en del af den offentlige debat, mens ’de’ i ental først inden for de sidste par år er blevet udbredt blandt danskere, der hverken identificerer sig som mand eller kvinde. Vi sætter debatten på pause og undersøger fænomenet forfra
  • 23. maj 2006

    Sprogets uvaner

    Selv om vort ordvalg er korrekt dansk, kan tanken være mudret. Mange bruger kritikløst udtryk som 'i min optik' og 'i din retorik'. Ligeledes beskrives alle klageberettigede i dag med forkærlighed som 'gidsler' for regeringen, udviklingen, medicinalindustrien, skolevæsenet osv.
  • Satire
    5. januar 2013

    Brug ikke disse ord i 2013

    Sproget er demokratisk. Det er den daglige brug, som bestemmer, hvad ordene betyder. Det ved vi fra den østrigske filosof Ludwig Wittgenstein. Men han sagde også, at man indimellem bliver nødt til at tage ord ud af brug og sende dem til ’rens’. Information anbefaler her, hvilke ord der skal i karantæne i 2013
  • Læserbrev
    10. juni 2021

    Dansk Sprognævn hverken kan eller vil fratage sprogbrugerne den mulighed for sproglig variation, som engelske låneord giver

    Dansk Sprognævn er naturligvis opmærksom på den engelske påvirkning af dansk, men vi hverken kan eller vil fratage sprogbrugerne den mulighed for sproglig variation, som de engelske låneord giver, skriver seniorforsker, ph.d. ved Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen i dette debatindlæg
    Dansk Sprognævn er naturligvis opmærksom på den engelske påvirkning af dansk, men vi hverken kan eller vil fratage sprogbrugerne den mulighed for sproglig variation, som de engelske låneord giver, skriver seniorforsker, ph.d. ved Dansk Sprognævn Margrethe Heidemann Andersen i dette debatindlæg
  • 5. juli 2001

    Den hellige gral er vel forvaret ...

    Visse sproglige vendinger vendes i folkemunde og tager dermed en drejning. En ny betydning eller en ændret form kan være kimen til en norm
  • 27. september 2005

    'Perker' eller hvad?

    Perker er det ord, der rammer bedst, når man taler om den gruppe af danskere med anden etnisk baggrund, som ofte er til debat i samfundet, mener professor i sprog
  • 22. juli 1999

    Smeltende modersmål

    Kun ord, som går i sagn og sang fra mund til mund i folkevang, opholder folkelivet; i folkets egne gamle ord kun folkelig oplysning bor, af folkeånden givet RIGTIGT! Det er Grundtvig, der er mester for ovenstående...
  • Nyhed
    2. august 2012

    I Gothams midtby, ikk’ å?

    En gennemgang af de danske undertekster til ’The Dark Knight Rises’ afslører graverende jyske ordvalg. Men manden bag underteksterne afviser alle anklager om bevidst jydificering