Organisation

Danske Erhvervsskoler

Uddannelsesformænd i fælles opråb: Stop nedskæringerne på uddannelse nu

Vi savner en klar uddannelsespolitisk vision, som ikke er styret af økonomiske sparekrav, men som handler om, hvordan vi får flest muligt uddannet bedst muligt – til gavn for hele samfundet

Gør det oplagt for studenter at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Nu skrives der igen om at antallet af erhvervsskoleelever falder. Og reaktionerne er genkendelige. Der er behov for radikal nytænkning

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft

Kun få elever får flere timer på erhvervsskolerne

Kun de mest målrettede unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, vil få mere undervisning ud af regeringens erhvervsskolereform. 75 procent af eleverne vil kun få ret til halvt så mange ugers undervisning som i dag

Undervisningen på erhvervsskolerne er nedprioriteret

Elevernes manglende evner, praktikpladser og socialt miljø er i fokus på erhvervsskolerne, mens kvaliteten af undervisningen er blevet glemt, viser ny forskning. Erhvervsskolefolk er enige i, at undervisningen er blevet overset i de seneste års reformer

Tekniske skoler polstrer sig mod nedskæringer

I stedet for at bruge deres penge på eleverne har landets tekniske skoler opbygget en egenkapital på tre milliarder kroner. Man kan spare ‘betydelige midler’ ved at nedsætte tilskuddet pr. elev, vurderer ekspert, mens LO vil give skolerne endnu flere penge. SF og Enhedslisten vil i stedet sikre, at de eksisterende midler bliver brugt til undervisning

Kritik af nyt initiativ mod frafald

Danske Erhvervsskoler kritiserer Undervisningsministeriet for at handle for langsomt på frafaldsproblemerne på ungdomsuddannelserne. Et ministerudvalg løser ikke nødvendigvis problemerne, siger formand

Mest læste

  1. Vi savner en klar uddannelsespolitisk vision, som ikke er styret af økonomiske sparekrav, men som handler om, hvordan vi får flest muligt uddannet bedst muligt – til gavn for hele samfundet
  2. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  3. Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft
  4. Nu skrives der igen om at antallet af erhvervsskoleelever falder. Og reaktionerne er genkendelige. Der er behov for radikal nytænkning
  5. Det bekymrer fagfolk, at antallet af erhvervsskoleelever falder. Regeringen må ændre kurs, lyder reformkritik.
  6. Erhvervsuddannelserne får 3500 kroner mindre per elev næste år, selv om regeringen og DF har lovet et løft.
  7. Danske Erhvervsskoler kritiserer Undervisningsministeriet for at handle for langsomt på frafaldsproblemerne på ungdomsuddannelserne. Et ministerudvalg løser ikke nødvendigvis problemerne, siger formand
  8. Erhvervsuddannelserne skal spare, hvad der svarer til 200 stillinger næste år, siger brancheforening.