Organisation

Danske Erhvervsskoler

Dansk Industri: Erhvervsskoleeleverne skal prioriteres højt ved genåbning

Erhvervsskoleeleverne kan ikke lære de nødvendige praktiske færdigheder i onlineundervisningen. Derfor er der behov for at genåbne, så eleverne kan komme på skolens værksteder. Alternativt skal uddannelserne forlænges. Det mener erhvervsskolerne og Dansk Industri

Kvinder på mandsdominerede uddannelser falder fra. Det samme gør mænd på ’kvindefag’

Erhvervsuddannelserne er stadig meget kønsopdelte. Det går ud over trivslen og giver højere frafald, viser ny undersøgelse. Der skal være mere fokus på kønsminoriteterne og kulturen på både erhvervsuddannelser og praktiksteder, mener eksperter

Ny analyse: Hjælp til udsatte unge på erhvervsskolerne er god samfundsøkonomi

Det vil give store gevinster for samfundet at mindske frafaldet blandt udsatte unge på erhvervsuddannelserne, viser ny analyse. Økonom og uddannelsesforskere bakker op, men det kræver mere viden om, hvilke indsatser der virker

Erhvervsskolerne skal uddanne fremtidens faglærte til at arbejde grønt

I fremtiden står Danmark over for massiv efterspørgsel på arbejdskraft i den grønne sektor. For at imødekomme dette skal vi investere i erhvervsfaglige uddannelser og gøre dem til en afgørende aktør i den bæredygtige omstilling, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i dette debatindlæg

Ungdomsuddannelserne kæmper om færre unge, og det kan lukke uddannelser

Konkurrencen om eleverne på ungdomsuddannelserne er gået for vidt, og det går ud over eleverne og det fælles bedste, siger Danske Gymnasier. På erhvervsskolerne mener de, at det primært er de almene gymnasier, der konkurrerer mod hinanden

Uddannelsesformænd i fælles opråb: Stop nedskæringerne på uddannelse nu

Vi savner en klar uddannelsespolitisk vision, som ikke er styret af økonomiske sparekrav, men som handler om, hvordan vi får flest muligt uddannet bedst muligt – til gavn for hele samfundet

Gør det oplagt for studenter at vælge en erhvervsuddannelse efter gymnasiet

Nu skrives der igen om at antallet af erhvervsskoleelever falder. Og reaktionerne er genkendelige. Der er behov for radikal nytænkning

Antallet af erhvervsskoleelever er faldet drastisk siden erhvervsskolereformen

Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september

Erhvervsskolerne har tabt de fagligt svage elever – og har ikke vundet nok af de fagligt stærke

Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft

Kun få elever får flere timer på erhvervsskolerne

Kun de mest målrettede unge, der vælger en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen, vil få mere undervisning ud af regeringens erhvervsskolereform. 75 procent af eleverne vil kun få ret til halvt så mange ugers undervisning som i dag

Sider

Mest læste

  1. Målsætningen om at øge optaget på erhvervsuddannelserne er langt fra at være nået. Siden erhvervsskolereformen trådte i kraft i 2015, er der 19 procent færre elever, der er begyndt på en erhvervsuddannelse. Bekymrende, lyder det fra flere sider. Regeringen kommer med nyt udspil i september
  2. Nu skrives der igen om at antallet af erhvervsskoleelever falder. Og reaktionerne er genkendelige. Der er behov for radikal nytænkning
  3. I fremtiden står Danmark over for massiv efterspørgsel på arbejdskraft i den grønne sektor. For at imødekomme dette skal vi investere i erhvervsfaglige uddannelser og gøre dem til en afgørende aktør i den bæredygtige omstilling, skriver Lars Goldschmidt og Ole Heinager fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier i dette debatindlæg
  4. Da regeringen i 2014 indførte et karakterkrav på 02 i dansk og matematik på erhvervsuddannelserne, var det for at løfte det faglige niveau og få flere til at vælge en erhvervsuddannelse frem for gymnasiet. Det er ikke lykkedes at vende udviklingen, og tilgangen til de faglige uddannelser er faldet markant, siden reformen trådte i kraft