Menu
Log ind

Organisation

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Studiemiljøet er elever og studerendes arbejdsmiljø, og derfor skal de fysiske rammer være i orden. Alt for mange steder er rammerne enten ikke på plads. Der sidder for mange elever i klasserne, værksteder er nedslidte, og udluftningen er ofte dårlig, skriver ti repræsentanter for en række elev- og ungdomsorganisationer i dette debatindlæg.

Elever og studerende: Man ville jo aldrig bede medarbejdere om at sidde uden borde

Undervisningsmiljøloven er stort set ikke blevet opdateret i 20 år og er håbløst utidssvarende i kravene til arbejdsmiljø og samværsformer på de danske uddannelsesinstitutioner. Vi har desperat brug for en opdatering af alt fra indeklima til sexisme, skriver ti repræsentanter for en række elev- og ungdomsorganisationer i dette debatindlæg
En af de helt store brister i vores uddannelsessystem er den mangelfulde uddannelsesvejledning i grundskolen. Når vi har så ringe uddannelsesvejledning, taber vi de unge, der ender på en forkert uddannelse, og endnu værre risikerer vi, at de mister motivationen og dropper ud, skriver dagens kronikører.

Er ungdomsuddannelserne rent faktisk til for de unge? Man kan godt komme i tvivl

Mange unge får ikke den vejledning, de har brug for til at vælge ungdomsuddannelse. I stedet tabes tusindvis af unge i et uddannelsessystem, som bærer præg af besparelser og popularitetskonkurrencer. Det skal der laves om på nu, skriver forkvinder og -mænd for elevorganisationer på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet i denne kronik
På Høje-Taastrup Gymnasium er andelen af elever med ikkevestlig baggrund for eksempel vokset fra 27 til 57 procent på otte år

Frigørelse fra den socioøkonomiske baggrund er vigtigere end frit gymnasievalg

Elever skal kunne fordeles på gymnasier efter deres faglige niveau. Det foreslår en ekspertgruppe som løsning på den stigende etniske opdeling af landets gymnasier. Det vil begrænse de unges frie gymnasievalg, men det er en god idé alligevel, skriver Information i denne leder
På Høje Taastrup Gymnasium er andelen af elever med anden etnisk baggrund knap 59 procent, og her har man oplevet, at antallet af 1. g-klasser er faldet fra syv i 2016 til to i år.

Rektor: »Det frie gymnasievalg har spillet fallit«

Andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasiet stiger, men fordelingen er skæv. Det har ført til elevflugt fra gymnasier på den københavnske vestegn, der kan stå over for lukning. Ny politisk aftale om fordeling af gymnasieelever løser dog ikke problemet, mener flere rektorer
Både elever og lærere er glade for, at almendannelse er tilbage i centrum i gymnasiereformen. Her er vi på Øregård Gymnasium.

Almendannelse er tilbage i centrum efter hård kritik

Hård kritik af det manglende fokus på almendannelse i regeringens gymnasieudspil har sat sit positive præg på reformen, siger elever, lærere og ekspert. Mere karakterræs i folkeskolen og færre valgmuligheder risikerer dog stadig at gå ud over almendannelsen
Der kom en ung, ivrig pige med affarvede og lidt hærgede permanentkrøller ind fra det sønderjyske til storbyens venstrefløj i midten af 1980’erne. Det var spændende og havde sine fordele, men også betydelige omkostninger. Her i kollektivet ’Tusindtilt’, hvis navn var inspireret af den daværende bz-bevægelse. Babyen er til låns.Privatfoto

Erindringer om en kønshyklerisk venstrefløj

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning var i 1980’erne både et sted, hvor venstrefløjens fraktioner kæmpede om og for de mange idealer om en bedre, mere lige verden – og et sted, hvor hykleriet om lighed mellem f.eks. kønnene var tykt. Det skriver Informations Annegrethe Rasmussen i dette uddrag fra et jubilæumsskrift for DGS, der torsdag fyldte 50 år
Gymnasierne har for meget fokus på taxameteret og for lidt på at lette overgangen fra gymnasium til videregående uddannelser.

Gymnasier har for lidt fokus på studievalg

På mange gymnasier handler det om at tiltrække så mange elever som muligt og få dem færdige. Hvordan det går dem efter studentereksamen, er mindre vigtigt, mener Danske Gymnasieelevers Sammenslutning. Gymnasierektorerne er uenige

Mest læste

  1. Elever og studerende: Man ville jo aldrig bede medarbejdere om at sidde uden borde
    Undervisningsmiljøloven er stort set ikke blevet opdateret i 20 år og er håbløst utidssvarende i kravene til arbejdsmiljø og samværsformer på de danske uddannelsesinstitutioner. Vi har desperat brug for en opdatering af alt fra indeklima til sexisme, skriver ti repræsentanter for en række elev- og ungdomsorganisationer i dette debatindlæg
  2. Er ungdomsuddannelserne rent faktisk til for de unge? Man kan godt komme i tvivl
    Mange unge får ikke den vejledning, de har brug for til at vælge ungdomsuddannelse. I stedet tabes tusindvis af unge i et uddannelsessystem, som bærer præg af besparelser og popularitetskonkurrencer. Det skal der laves om på nu, skriver forkvinder og -mænd for elevorganisationer på grundskole- og ungdomsuddannelsesområdet i denne kronik
  3. Rektor: »Det frie gymnasievalg har spillet fallit«
    Andelen af indvandrere og efterkommere i gymnasiet stiger, men fordelingen er skæv. Det har ført til elevflugt fra gymnasier på den københavnske vestegn, der kan stå over for lukning. Ny politisk aftale om fordeling af gymnasieelever løser dog ikke problemet, mener flere rektorer
  4. Gymnasieelever vil aflyse eksamener og forlænge skoleåret
    Gymnasieelever frygter, at måneders fjernundervisning går ud over faglige egenskaber. De vil aflyse eksamener.
  5. Almendannelse er tilbage i centrum efter hård kritik
    Hård kritik af det manglende fokus på almendannelse i regeringens gymnasieudspil har sat sit positive præg på reformen, siger elever, lærere og ekspert. Mere karakterræs i folkeskolen og færre valgmuligheder risikerer dog stadig at gå ud over almendannelsen
  6. Lærere og elever på gymnasier vil også droppe eksamen i år
    Urealistisk at gennemføre eksamener, lyder det fra gymnasielærere og -elever, som bakker folkeskolelærere op.