Organisation

Demokraterne

I USA er mange vælgere vandret ud på fløjene. Det er både Trump og demokraternes skyld

Den ukonventionelle præsident Trump får vælgere til at søge længere mod yderfløjene. Mød midtervælgeren, der søger ly hos Trump i jagt på lov og orden og venstrefløjskvinden, der i vrede mod demokraternes mangel på radikale fremtidsplaner nægter at stemme på Biden

Der er 538 valgmænd i USA: Sådan fungerer det amerikanske valgsystem

På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces

Demokrater og mainstreammedier roser konvent. Men Biden begik utilgivelig politisk brøler

Demokraternes konvent i denne uge var en indadskuende affære fokuseret på partiets egne interessegrupper og Donald Trumps trakasserier. Hvad der manglede var et økonomisk populistisk budskab til den hvide arbejderklasse

Den venstreorienterede amerikanske revolution, som aldrig fandt sted

’It’s the demography, stupid’. Langt de fleste ikkehvide stemmer på demokraterne, så i takt med, at befolkningssammensætningen i USA ændrer sig, og der bliver færre hvide og flere minoriteter, vil partiet kunne dominere amerikansk politik. Sådan lød konklusionen i bogen ’The Emerging Democratic Majority’ fra 2002. I dag er forfatterne ikke så sikre

Kamala Harris skal sikre Joe Biden en jordsskredssejr med hjælp fra kvinder og minoriteter

Demokraterne er skræmte over udsigten til, at Trump og republikanerne snyder sig til en sejr til præsidentvalget. Derfor blev der på tv-konventets tredje dag lagt stor vægt på at få vælgerne til at stemme før valgdagen

Bidens progressive budskab på tv-konventet kan blive udvandet af hans appel til republikanere

Til Biden-kampagnens lettelse gik det første virtuelle partikonvent som smurt. Uden knurren i rækkerne samledes progressive og moderate demokrater og selv republikanere om Bidens kandidatur

En progressiv økonomisk politik kan gøre Biden til en ny Roosevelt. Men først skal han vinde

Inden partikongressen i næste uge er det lykkedes for præsidentkandidaten at forene Det Demokratiske Partis moderate og progressive fløje om et program og rekruttere rivaler fra primærvalgene som Bernie Sanders og Elizabeth Warren til opgøret med Donald Trump

1966: USA holder midtvejsvalg i splid og opstand

Som udvekslingsstudent i Californien oplever David Rehling, hvordan racekonflikter og Vietnamkrigen rykker helt ind på velbjærgede amerikanske gymnasier. Ved valget det år bliver Ronald Reagan guvernør, og koalitionen af liberale demokrater og moderate republikanere, som præsident Lyndon B. Johnson har regeret på, falder fra hinanden. Følg David Rehlings erindringer om USA, som Information bringer i ny serie op til præsidentvalget

Rune Lykkeberg: Vi får en bedre og bedre, rødere og grønnere Joe Biden

Joe Biden har fremlagt en plan for rekonstruktion af amerikansk økonomi efter coronakrisen. Den er et brud med demokraternes nyliberalisme, og den ligger langt til venstre for Bill Clintons og Barack Obamas politik. Mon han kan gennemføre den?

Demokraters forsvar af Joe Biden i sag om seksuelt overgreb virker hyklerisk og opportunistisk

Det er hyklerisk og opportunistisk, at demokratere stiller sig på Joe Bidens side i sag om seksuelt overgreb, inden alt er undersøgt, da de omvendt i 2018 i en lignende sag ikke stolede på højesteretskandidat Brett Kavanaugh, der blev beskyldt for forsøg på voldtægt i beruset tilstand

Sider

Mest læste

  1. I en tale onsdag i Pittsburgh fremlægger den amerikanske præsident en investeringsplan, der har til hensigt at forbedre og forny USA’s transportnet og lægge fundamentet til en omstilling af landets fossile energisystem. Demokraterne mener, de kan få planen igennem i Kongressen
  2. Amerikanerne går ind for lighed og de foretrækker fattige mennesker frem for forretningsfolk – de kan bare også godt lide skattelettelser og mindre offentlige udgifter. Den anerkendte amerikanske forsker Larry M. Bartels forklarer, hvordan amerikanerne har det med økonomisk ulighed
  3. Barack Obama svigtede sin egen grønne dagsorden i sin første præsidentperiode. Men i de sidste fire år har han formået at sætte afgørende aftryk på amerikansk klimapolitik, der bliver svære at rulle tilbage
  4. De to kvinder kender ikke hinanden. De lever i hver sin ende af landet. En er republikaner, den anden demokrat. Men begge er kommet til den erkendelse, at de bliver nødt til at række hånden ud til familie og venner, der befinder sig på den anden side af partiskellet i USA. Det kan faktisk stadig lade sig gøre
  5. Efter valget i 2020 udspiller der sig i USA en politisk eksistenskamp. Demokraterne vil have adgang til valgstederne for deres kernevælgere udvidet, mens republikanerne vil begrænse den. Udfaldet kan afgøre, hvem der vinder midtvejsvalget i 2022. Demokratisk lovforslag vedtaget i Huset onsdag vækker harme blandt republikanere
  6. Efter otte års fravær er intelligens, kompetence og viden om verden igen kommet i højsædet i Washington. Spørgsmålet er, om en progressiv dagsorden hører med i billedet af et nyt Amerika. Informations USA-korrespondent afsøger terrænet efter Obamas opsigtsvækkende sejr
  7. Gribende fremstilling af USA-præsidenten Franklin Roosevelts liv og gerning i ny biografi. Den viser, hvor hårdt det er at ville reformere USA
  8. På valgdagen den 3. november 2020 skal amerikanerne vælge deres præsident. Men i Trumps USA er intet som bekendt, som det plejer. Ikke en gang et valgresultat på dagen kan man længere tage for givet. Derfor er det en god idé allerede nu at sætte sig ind i, hvordan valgsystemet fungerer, så man kan følge slagets gang. Information giver her et overblik over valgsystem og valgproces