Menu
Log ind

Organisation

Den Europæiske Centralbank

Christine Lagarde lover i Financial Times, at centralbanken »skal se på alle forretningsområder og de operationer, som vi er engageret i for at bekæmpe klimaforandringerne – for når alt kommer til alt, er det pengene, som taler«.

Den europæiske centralbank har ret: Vi skal flytte pengene mod et grønt vendepunkt

Christine Lagarde og Den Europæiske Centralbank er ved at tage deres ansvar for at skubbe verdens pengestrømme mod det vendepunkt, hvor det ikke længere giver mening at investere i alt det, der ødelægger vores naturgrundlag
Hvis man tager den seneste uges europæiske reaktioner i betragtning, er det ikke så underligt, at præsidenten for den tyske forfatningsdomstol, Andreas Voßkuhle (i midten), så lidt bleg ud, da han i sidste uge læste sin dom op.

Med opsigtsvækkende dom tager europaduksen Tyskland et historisk spadestik i undergravelsen af EU

En dom fra den tyske forfatningsdomstol, der går imod krisepolitikken fra Den Europæiske Centralbank, vækker vrede i Europa og sætter den økonomiske krisepolitik og EU-retten under pres. Er Tyskland EU’s nye problembarn?
Kun hvis det vurderes som »forholdsmæssigt«, må den tyske Forbundsbank som en afgørende spiller i ECB fortsat deltage i kriseprogrammerne. Det kan vise sig at være meget dårlige nyheder for Europa, skriver Mathias Sonne i dagens leder.

En dårlig dag for Europa: Tysk Forfatningsdomstol fælder ildevarslende dom for euroen

Midt i coronakrisen sår en dom fra den tyske Forfatningsdomstol afgørende tvivl om Den Europæiske Centralbanks handlerum og giver en tung lussing til EU-domstolen. Det er meget dårlige nyheder for EU uden at være gode nyheder for demokratiet
Den økonomiske nedtur rammer især de mest gælds- og coronaplagede lande som Italien og Spanien. Her er vi i Spanien.

Med EU’s kæmpe krisepakke flyder den europæiske supertanker stadig – men i ukendt farvand

I den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig har EU’s finansministre i sidste øjeblik vedtaget en krisepakke på over 500 milliarder euro. Men det pæne kompromis er næppe nok, og striden om fælles hæfte for gæld er kun udskudt
Den italienske præsident, Sergio Mattarella, påpeger, at det i coronakrisen burde være tid til europæisk solidaritet. Det gør han efter Christine Lagardes udmelding om, at Den Europæiske Centralbanks job ikke er »at lukke rentespredningen« – altså at holde renten nede for kriseramte stater. 

Coronakrisen er nu den enkelte stats krise. Det efterlader Italien på skideren

Den Europæiske Centralbank vil ikke længere gøre ’whatever it takes’ for at imødegå coronakrisens økonomiske konsekvenser, men spiller derimod bolden tilbage til de europæiske regeringer. Det er et slag i ansigtet på Italien – men det kan også være vejen til nye, tiltrængte spilleregler for økonomien

Du kan stadig nå at forberede dig: »Alle tiders største finanskrak kommer senest år 2023«

Negative renter, eksplosiv gæld og politisk kapitulation over for finanskapitalismen: Inden for få år vil verden opleve alle tiders største finanskrise. Økonomer står i kø for at dementere det apokalyptiske budskab, men i Tyskland storsælger profetien
I sin tale i Frankfurt torsdag lagde Mario Draghi især vægt på, at inflationen i eurozonen – ligesom i bl.a. USA og Japan – ligger et godt stykke under det officielle mål.

Trods advarsler om økonomisk nedtur: De gratis penges tid fortsætter uændret

Trods forestående økonomisk nedgang sænker Den Europæiske Centralbank ikke renten yderligere. Centralbankchef Mario Draghi genoptager heller ikke de store opkøbsprogrammer – endnu. Men vi kan roligt vænne os til de uhørt lave renter og væbne os til det meste, lyder budskabet
Grækenland håber på et ’clean exit’ fra det tredje hjælpeprogram, så landet atter kan stå på egne ben og få adgang til kapitalmarkederne. Torsdag forhandles betingelserne mellem eurofinansministrene, men den tysk-græske økonom Jens Bastian tvivler på, at de vil finde en bæredygtig løsning for det gældsplagede land. De seneste uger har der i Athen været demonstrationer mod de løbende reformer.

Tysk økonom om muligt græsk exit fra hjælpepakke: »Vi sparker bare dåsen ned ad vejen«

I dag forhandler eurofinansministrene om Grækenlands exit fra den tredje hjælpepakke. At den græske økonomi er så meget i bedring, at landet snart kan stå på egne ben, ser den tysk-græske økonom Jens Bastian som en iscenesat og desværre forkert fortælling
Den tyske sociologiprofessor Wolfgang Streeck mener, at Den Europæiske Centralbanks eksperiment udøver demokratiskadelig virksomhed i forsøget på at holde finanskapitalismen kørende.

Tysk professor: Kapitalismen kan ikke overleve i en forgældet verden på speed

Den Europæiske Centralbank frygter en ny økonomisk krise, når dens nulrentepolitik og opkøb af obligationer hører op. Det overrasker ikke sociologiprofessoren og kapitalismekritikeren Wolfgang Streeck. Han ser bankens eksperiment som det seneste af en række forsøg på at holde finanskapitalismen kørende – til stor skade for demokratiet
I dag mødes ECB-chefen Mario Draghi nemlig med de 19 chefer for eurolandenes nationale centralbanker for at diskutere det dramatiske dilemma, om de skal indlede udfasningen af centralbankens enorme opkøb af obligationer og måske endda af nulrentepolitikken.

Det kan få store konsekvenser for den europæiske økonomi, når Den Europæiske Centralbank før eller siden igen hæver renten

Toppen af Den Europæiske Centralbank skal i dag afgøre, om der skal indledes et opgør med de massive opkøb af obligationer og med nulrentepolitikken. Beslutningen får betydning for hele Europa – problemet er bare, at konsekvenserne kan blive vidt forskellige fra land til land

Sider

Mest læste

  1. Med opsigtsvækkende dom tager europaduksen Tyskland et historisk spadestik i undergravelsen af EU
    En dom fra den tyske forfatningsdomstol, der går imod krisepolitikken fra Den Europæiske Centralbank, vækker vrede i Europa og sætter den økonomiske krisepolitik og EU-retten under pres. Er Tyskland EU’s nye problembarn?
  2. Et vendepunkt i eurokrisen?
    Spørgsmålet er, om hjælpen til de spanske banker udgør et reelt vendepunkt i eurokrisen, eller om det blot er et led i forberedelserne på Grækenlands exit. Eftersom et af de spanske bankers problemer er deres beholdning af spanske statsobligationer ville det være mere logisk og sikkert, hvis Den Europæiske Centralbank (ECB) fik beføjelser til at opkøbe disse
  3. Du kan stadig nå at forberede dig: »Alle tiders største finanskrak kommer senest år 2023«
    Negative renter, eksplosiv gæld og politisk kapitulation over for finanskapitalismen: Inden for få år vil verden opleve alle tiders største finanskrise. Økonomer står i kø for at dementere det apokalyptiske budskab, men i Tyskland storsælger profetien
  4. Eurokrisen forlænget ved en fejl
    De ledende organisationer har taget fejl i deres økonomiske anbefalinger gennem hele eurokrisen. Det erkender IMF nu. Spørgsmålet er dog, om det får nogen indflydelse på den fremtidige kurs, hvor EU-landene synes hvirvlet ind i et fælles ’race to the bottom’
  5. Tysk professor: Kapitalismen kan ikke overleve i en forgældet verden på speed
    Den Europæiske Centralbank frygter en ny økonomisk krise, når dens nulrentepolitik og opkøb af obligationer hører op. Det overrasker ikke sociologiprofessoren og kapitalismekritikeren Wolfgang Streeck. Han ser bankens eksperiment som det seneste af en række forsøg på at holde finanskapitalismen kørende – til stor skade for demokratiet
  6. Den europæiske centralbank har ret: Vi skal flytte pengene mod et grønt vendepunkt
    Christine Lagarde og Den Europæiske Centralbank er ved at tage deres ansvar for at skubbe verdens pengestrømme mod det vendepunkt, hvor det ikke længere giver mening at investere i alt det, der ødelægger vores naturgrundlag
  7. Med EU’s kæmpe krisepakke flyder den europæiske supertanker stadig – men i ukendt farvand
    I den værste økonomiske krise siden Anden Verdenskrig har EU’s finansministre i sidste øjeblik vedtaget en krisepakke på over 500 milliarder euro. Men det pæne kompromis er næppe nok, og striden om fælles hæfte for gæld er kun udskudt
  8. Eurokrisens brændpunkter
    Hverken Spanien eller Italien er ligesom Grækenland i umiddelbart fare for likviditetsmangel, men risikoen for en aggressiv og ikkeargumenterende EU-modstand i hele Sydeuropa er derimod yderst reel