Organisation

Den Europæiske Union

God aftale for hele Europa

På den globale scene vil Europas stemme blive væsentlig svagere, hvis unionen mister et af de to medlemmer, der sidder i FN’s sikkerhedsråd, for ikke at tale om et af de få lande med reel militær styrke

Advarsels-skuddet

Endnu engang skal Grækenland træffe svære beslutninger. Endnu engang med lunken hjælp fra EU-partnerne, der bedst tjener egeninteresserne

Fort Europa er i krise – men ikke den, vi tror

Angsten for flygtningestrømmen er udtryk for en dybere følelse af manglende politisk inddragelse og desillusion. Og så længe vi ikke sætter ind over for dette dybere problem, vil ankomsten af nye indvandrere og flygtninge til Europa blive oplevet som en krise

Klager fra bordenden

Men hvis EU’s top skal genvinde politisk legitimitet er den nødt til at tage sine medlemslandes interesser og hensyn alvorligt

Europas demokrati har brug for en ny begyndelse

Vi har fundet en tredje vej mellem EU’s udemokratiske teknokrati og nationalstaternes afmægtige pupper
Venstrefløjens Europa

Varoufakis vil demokratisere EU

EU lider under, at bureaukraterne har for stor indflydelse, at der ikke er gennemsigtighed, og at demokrati er en regulær mangelvare, mener den tidligere græske finansminister Yanis Varoufakis. Men kritikken er både forsimplet og forfejlet, lyder det fra De Grønne i Tyskland

Cameron efter møde: kompromisforslag fra EU skal være bedre

Vi har gjort fremskridt, men det er stadig ikke godt nok, siger Cameron efter møde med EU-chef om reformkrav

EU er klar til at bevogte de ydre grænser

Få uger før flygtningestrømmen igen ventes at tage til, foreslår EU-Kommissionen at indsætte et politikorps til at bevogte EU’s ydre grænser

Mere målrettet EU-støtte til Ukraine

EU-landene vil give deres støtte til Ukraine et grundigt eftersyn for at sikre, at reformprocessen i det konfliktramte land fortsætter og målrettes, så den kommer det ukrainske folk mere til gavn

Sider

Mest læste

  1. Den globale CO2-koncentration stiger til rekordhøjde og med stor hastighed, fortæller nye målinger. Årsagen er bl.a. et globalt voksende kulforbrug, der foruden klimaændringer giver det økonomisk trængte EU sundhedsmæssige omkostninger for et trecifret milliardbeløb om året. Kulafbrændingen må stoppe og i-landenes CO2-udledninger halveres inden 2020, siger fagfolk
  2. Det demokratiske tomrum i den europæiske konstruktion er for alvor blevet synligt med finanskrisen: Unionen har ikke de politiske redskaber til at omfordele til fordel for de svageste. Og udviklingen hæmmes af en ufrugtbar alliance mellem skræmte politikere og usikre befolkninger. Hvis Europa vil værne om sin egenart, må kontinentet udvikle sin handlekraft, skriver den tyske filosof Jürgen Habermas
  3. Vestlige ledere kan godt lide at bruge økonomiske sanktioner som en symbolsk løftet pegefinger over for brutale regimer. Ukraine er seneste eksempel. Men det er sjældent, at sanktionerne har en reel effekt, forklarer eksperter
  4. Den aldrende, men vitale tyske sociolog og filosof Jürgen Habermas har hede drømme om et demokratisk og stærkt EU, men han mangler i sine tidsdiagnoser for alvor at gå i diskussion med de tænkere, der forsøger at levere radikal kritik af kapitalismen
  5. ’Hvad mener Tyskland?’ er blevet det væsentligste spørgsmål i EU, siden finanskrise blev til eurokrise, og hjælpepakker skubbede forgældede lande til – og i Grækenlands tilfælde ud over – kanten af afgrunden. Magtskiftet skete ved et tilfælde, mener den anerkendte tyske sociolog Ulrich Beck, der påpeger, at et ’tysk Europa’ strider imod ideen om EU
  6. Irland vil i december som det første EU-land forlade IMF’s internationale låneprogram og vende tilbage til det globale lånemarked. Både EU og den irske regering mener, at landets tilbagevenden retfærdiggør den stramme krisestyringspolitik. Irlands gæld vokser dog stadig, og dermed fortsætter nedskæringerne, påpeger iagttagere
  7. Freden er truet af EU, skriver Kasper Støvring i lille ordrig, men tyndbenet pamflet
  8. De seneste dages armlægning mellem EU og Ukraine over den fængslede Julia Timosjenko er et vidnesbyrd om, at EU’s bløde magt ikke længere er, hvad den var i 1990’erne, hvor Øst- og Centraleuropa blev transformeret med udsigten til EU-medlemskab som værktøj. I dag er EU i en blød magt-konkurrence med Rusland om de tidligere Sovjetstaters gunst