Organisation

Den Europæiske Union

EU-chef uenig i granskning af Polen

Donald Tusk lægger nu afstand til den proces, EU-Kommissionen har indledt for at undersøge, om Polen overholder de demokratiske spilleregler i EU-samarbejdet

Et splittet EU diskuterer Kinas status som markedsøkonomi

EU står over for at give Kina status af markedsøkonomi på trods af tvivl om, hvorvidt landet følger de frie markedskræfter. Det handler om billigere kinesiske varer på de europæiske markeder, øget konkurrence til industrien og naturligvis storpolitik. EU er dybt splittet

Stålindustri frygter ulige konkurrence

Den europæiske stålindustri vil bryde helt sammen, hvis EU giver Kina markedsøkonomi-status, mener den kriseramte industri. Den ændrede status vil gøre det sværere at pålægge antidumpingtold på kinesisk stål

Cameron: går ikke ved et EU-exit

Skulle det ske, at et flertal af briterne stemmer for, at Storbritannien skal melde sig ud af det europæiske samarbejde, vil premierminister David Cameron fortsat varetage posten som landets regeringsleder

Behov for fælles fordeling

Man kan kun håbe, der er hold i rygterne om, at EU-Kommissionen med et snarligt udspil vil forsøge at presse medlemslande som Danmark til at deltage i en fordeling af asylansøgere

Lukketid i Europa

Der er mere end dyre, tidsrøvende pastjek på spil. Lukningen af de svensk-danske og dansk-tyske grænser kan sætte en kædereaktion i gang, der først stopper ved EU’s ydre grænser. En ophobning af flygtninge på Balkan, der antænder fornyet konflikt, er blot en af farerne ved Schengens sammenbrud

EU’s annus horribilis

Som EU går ind i 2016 er det på et lavpunkt i unionens historie. Eurokrisen har skabt en kløft mellem Nord og Syd; migrantkrisen mellem Øst og Vest

Centraleuropa mangler viljen til at redde Schengen

De vil ikke modtage kvoteflygtninge. De vil ikke genhuse flygtninge fra nærområderne. De ser forslaget om et mini-Schengen som afpresning, men er heller ikke indstillet på en fælleseuropæisk grænsevagt. De centraleuropæiske EU-lande gør det ikke let at redde et presset Schengen-samarbejde, mener den polske iagttager Piotr Buras

Hvad er det så, I vil?

Danmark er Europas Vollsmose. Ligesom ghettoernes underklasse tror, at man kan deltage i velfærdssamfundet uden at droppe de mest arkaiske vaner og springe ud i verdsligheden, sådan tror flertallet af danskere også, at man kan inkassere fordelene ved EU uden at integrere sig i fællesskabet med alt, hvad det indebærer af gensidig forpligtelse

’En ny begyndelse’

Nu taler både Bruxelles og Ankara om ’en ny begyndelse’. Det tør siges

Sider

Mest læste

  1. Den globale CO2-koncentration stiger til rekordhøjde og med stor hastighed, fortæller nye målinger. Årsagen er bl.a. et globalt voksende kulforbrug, der foruden klimaændringer giver det økonomisk trængte EU sundhedsmæssige omkostninger for et trecifret milliardbeløb om året. Kulafbrændingen må stoppe og i-landenes CO2-udledninger halveres inden 2020, siger fagfolk
  2. Det demokratiske tomrum i den europæiske konstruktion er for alvor blevet synligt med finanskrisen: Unionen har ikke de politiske redskaber til at omfordele til fordel for de svageste. Og udviklingen hæmmes af en ufrugtbar alliance mellem skræmte politikere og usikre befolkninger. Hvis Europa vil værne om sin egenart, må kontinentet udvikle sin handlekraft, skriver den tyske filosof Jürgen Habermas
  3. ’Hvad mener Tyskland?’ er blevet det væsentligste spørgsmål i EU, siden finanskrise blev til eurokrise, og hjælpepakker skubbede forgældede lande til – og i Grækenlands tilfælde ud over – kanten af afgrunden. Magtskiftet skete ved et tilfælde, mener den anerkendte tyske sociolog Ulrich Beck, der påpeger, at et ’tysk Europa’ strider imod ideen om EU
  4. Det er ikke nemt at forklare, at udlændinge skal have adgang til alle sociale ydelser, når der i mange brancher systematisk fyres danskere og ansættes udlændinge på ringere vilkår
  5. Både gamle og unge serbere drømmer sig tilbage til tiden under Tito, hvor der var arbejde til alle, og jugoslaverne tog på bilferie til Italien. Nu håber de, at et medlemskab af EU kan bringe fortidens storhed tilbage, men risikerer at blive slemt skuffede
  6. Den tyske mestertænkers hovedværk, ’Åndens fænomenologi’, kaster lys over eurokrisen: Velstand og vækst er ikke alt – i demokratiet søger borgerne også gensidig anerkendelse
  7. Modstand mod at udlevere en mordmistænkt har ført Kroatien ud i en konfrontation med EU. Bag modstanden gemmer der sig en national vægren imod at se sin egen fortid i øjnene
  8. Befolkningen har skiftet holdning til EU’s forsvarssamarbejde de senere år, viser flere meningsmålinger. Syv ud af ti danskere går i dag ind for en fælles forsvarspolitik, mens 50 procent støtter oprettelsen af en EU-hær