Filminstituttet kalder ministerens udspil til ny filmaftale for stærkt opmuntrende. Men branchen skal selv finde penge til de små biografers digitalisering
Kontinuitet, armslængde, bedre og mere attraktive film, fornyelse og beskyttelse af de kreative kræfter er nogle af de ting, der er brug for, hvis dansk film skal ud af sin nuværende krise. Det mener de fire branchefolk, Information inviterede til at lave den perfekte filmaftale
Branche for sig og filminstitut for sig, siger erfarne filmfolk. Filminstituttet bør ikke placere sig i en situation, hvor det forventes, at man kan tilfredsstille alle. At lytte til, hvad branchen siger, betyder ikke, at vi ikke har holdning og tager ansvar, siger institutdirektør Henrik Bo Nielsen
Den fungerende filmaftale har en stor andel af ansvaret for krisen i dansk film. Branchens kritik synes at være trængt igennem til politikerne, og der er meget på spil for dansk film, når forhandlingerne om en ny filmaftale går i gang i næste uge
Initiativtageren til et nyt forum for producenter er bekymret over den ellers så fejrede enighed i filmbranchen om den kommende filmaftale. Armslængdeprincippet bør også gælde mellem filmbranche og filminstitut, mener hun
En samlet filmbranche er netop kommet med en række anbefalinger til den nye filmaftale, der snart skal forhandles på plads. Men ved siden af det fælles fodslag kommer de enkelte parter i branchen med forslag, der peger i forskellige retninger. Det Danske Filminstituts direktør, Henrik Bo Nielsen, afviser, at det er et problem
Den politiske detailstyring af fordelingen af den danske filmstøtte er ødelæggende. Konsulenterne kæmper dagligt med konsekvenserne af et handlingslammet filminstitut
På Filminstituttet mærker konsulenterne nu konsekvenserne af et filmforlig, der har ændret magtbalancen i dansk film til fordel for tv. Flere projekter er røget på gulvet. En filmkonsulent har valgt at forlade sin stilling, da han ikke kan forsvare vilkårene
Henning Camre var administrerende direktør for Det Danske Filminstitut, da det sidste filmforlig blev banket på plads. Med et nyt forlig på trapperne advarer han mod, at enkelte personer endnu en gang får for stor indflydelse
Om en uge er der premiere på ’Hvidsten gruppen’ – en ny film, der tager fat på et kapitel fra Danmarkshistorien og former det. Men hvad betyder det for vores historieforståelse, at den skabes gennem fiktion? Og siden hvornår er det i øvrigt blevet filmskabernes opgave at videreformidle historien?
En gruppe skuespillere vil gøre op med manglende diversitet i den danske film- og tv-branche. Det er der god grund til, men det kommer til at kræve større bevidsthed om problemet i alle dele af den danske filmbranche
ASA Film har fået afslag på støtte fra Det Danske Filminstitut til sin kommende børnespillefilm ’MGP Missionen’. Det sker med henvisning til, at film med skuespillere af anden etnisk herkomst end dansk ikke sælger i provinsen. Dybt problematisk, lyder kritikken
Det er ikke et enkeltstående eksempel, når Filminstituttet i et afslag på støtte henviser til skuespillernes hudfarve. Diskrimination er en del af hverdagen i filmbranchen, lyder det fra flere farvede skuespillere. ’Eneste forskel er, at vi nu har det på tryk’, siger de
Københavns Kommune har opsagt sin aftale med Filmstriben, hvilket blev begrædt her i avisen. Men måske det kan trøste, at Filminstituttet har en streamingtjeneste, der er klar til at løfte arven fra den hedengangne filmstribe, skriver Ebbe Preisler i dette debatindlæg
Når anden sæson af den dansk-svenske krimiserie ’Broen’ til efteråret skal optages, er det stort set kun Sverige, der får glæde af de 80 millioner, den koster. Det skyldes, at København endnu ikke har en filmfond, der kan fastholde film- og tv-produktioner i nærområdet – og tiltrække udenlandske
