Menu
Log ind

Organisation

Det Kongelige Teater

Når teatret varedeklarerer ’Den kroniske uskyld’ som et »intimt drama«, er det ikke bare det intime livs uskyldstema, det henviser til. Man sidder så tæt på scenen på Det Kongelige Teaters Mellemgulvet, at skuespillerne med deres meget kropslige optræden kan røre og flirte med publikum.

Elisa Kragerup gør alt gammelt til noget nyt og rørende

Elisa Kragerups sidste fysiske og følelsesfulde klassikerfortolkning som husinstruktør på Det Kongelige Teater står i mange gode gensyns tegn. Den intime iscenesættelse af Klaus Rifbjergs debutroman ’Den kroniske uskyld’ om kærlighedens første og evige flyv og fald får igen alt det gamle til at føles rørende nyt og råt
Klaus Rifbjergs Tore og Janus portrætteret af Morten Hee Andersen og Simon Bennebjerg.

’Den kroniske uskyld’ beskriver uskyldstabet til alle generationer og livsfaser

60 år efter udgivelsen sætter Elisa Kragerup nu en af de mest læste danske romaner nogensinde, Klaus Rifbjergs hovedværk ’Den kroniske uskyld’, op som teater. Romanen, der forvirrede og splittede samtidens anmeldere, er stadig helt relevant, siger eksperter. Og måske netop derfor har det i dramatiseringen ikke været nødvendigt at skrive så meget som et nyt ord i manuskriptet, der ikke i forvejen stod i romanen
Kirsten Olesens fysiske lighed med Kirsten Rolffes i rollen som den pageklippede spiritist Fru Drusse er en helt uhyggelig effekt i sig selv, og det fungerer godt.

’Riget’ som teater er en god kopi og derfor kunstnerisk amputeret

Det sælger sikkert billetter at lave teater af kendte og elskede tv-serier, og tv-dramatikkens dynamik gør meget godt for teatrets træghed. Teaterversionen af Lars von Triers ’Riget’ kan med sine gys og grin knap kaldes en kedelig kopi. Men ligesom andre af tidens dramatiske coverversioner føles den som teater kunstnerisk amputeret
Med udnævnelsen af Kasper Holten som teaterchef får Det Kongelige Teater en chef, der virkelig elsker scenekunsten. Eneste bekymring må være, om han kommer til at favorisere opera

En rigtig teaterchef elsker teater

Med udnævnelsen af Kasper Holten som teaterchef får Det Kongelige Teater en chef, der virkelig elsker scenekunsten. Eneste bekymring må være, om han kommer til at favorisere opera

Morderengel og levende får besætter Det Kongelige Teater. Det er sjovt. Det er smukt.

Thomas Adès ved godt, at det at se opera kan føles som et fængsel. Som påskeforestilling er hans sidste opera lige i øjet. Her slagtes både mennesker og får
Som en karikatur hænger håret anonymiserende ned over skuespillernes ansigter i ’68’.

Lollikes 68-teater er en fest, der fiser ud

Christian Lollikes ambivalente status over arven fra 1968 på Det Kongelige Teater er en slags jævnt underholdende og uhyggelig udgave af ’Hair’, skåret over dramatikerens gode, men genkendelige skabelon. Den virker som altid, men er uden svar på, hvordan vi og Lollike selv kommer videre

Hvorfor huer teaterets udbredelse mon ikke Stig Jarl?

Det Kongelige Teaters fokus på at være en relevant kulturinstitution for flest mulig har båret frugt. Besøgstallene er høje, udnyttelsen af reducerede ressourcer er optimeret og der er blevet plads til andre formater
I stedet for at prale med pumpede besøgstal, der tæller både andre teatres forestillinger og erhvervsarrangementer, skulle Det Kongelige Teater hellere være stolt af sin kunstneriske aktivitet

Det Kongelige Teater stikker os blår i øjnene, når de puster besøgstal op

I stedet for at prale med pumpede besøgstal, der tæller både andre teatres forestillinger og erhvervsarrangementer, skulle Det Kongelige Teater hellere være stolt af sin kunstneriske aktivitet

Hvorfor disse usandheder om Det Kongelige Teater, Anne Middelboe Christensen?

Det er direkte forkert, når Informations Anne Middelboe Christensen kritiserer Det Kongelige Teaters besøgstal for at være en hvid løgn
Det er i Morten Hesseldahls tid, at det er gået hårdt ud over Det Kongelige Kapel, som selv måtte lancere en model for solidarisk lønnedgang for at undgå fyringer.

Det bliver svært at huske Morten Hesseldahls cheftid på Det Kongelige Teater for andet end hans lange smadreliste

Det er svært at huske Morten Hesseldahls tid som teaterchef for Det Kongelige Teater for noget godt. Smadrelisten er lang. Så nationalscenens bestyrelse indser vel nu, at den næste teaterchef skal være et menneske med kærlighed til scenekunsten

Sider

Mest læste

  1. Hyldestballet om danseren Sorella Englund er ren kærlighedskunst
    ’Det er succes, der knækker de fleste. Ikke fiasko,’ lyder balletdanseren Sorella Englunds sprøde stemme i Pernille Gardes billedstærke hyldestforestilling til den elskede balletdanser
  2. ’Den kroniske uskyld’ beskriver uskyldstabet til alle generationer og livsfaser
    60 år efter udgivelsen sætter Elisa Kragerup nu en af de mest læste danske romaner nogensinde, Klaus Rifbjergs hovedværk ’Den kroniske uskyld’, op som teater. Romanen, der forvirrede og splittede samtidens anmeldere, er stadig helt relevant, siger eksperter. Og måske netop derfor har det i dramatiseringen ikke været nødvendigt at skrive så meget som et nyt ord i manuskriptet, der ikke i forvejen stod i romanen
  3. ’Riget’ som teater er en god kopi og derfor kunstnerisk amputeret
    Det sælger sikkert billetter at lave teater af kendte og elskede tv-serier, og tv-dramatikkens dynamik gør meget godt for teatrets træghed. Teaterversionen af Lars von Triers ’Riget’ kan med sine gys og grin knap kaldes en kedelig kopi. Men ligesom andre af tidens dramatiske coverversioner føles den som teater kunstnerisk amputeret
  4. Med Hübbe på natklub
    Den Kongelige Ballets Sinatra-ballet er en halvpinlig affære med amerikanske klicheer om liderlighed. Men de afklædte dansere er i topform
  5. En svane er en svane
    Så er Mariinskij Balletten i København med en version af ’Svanesøen’, hvor ondskaben er tydelig – og hvor armene stadig er vigtigere end psykologien. Heldigvis
  6. Lollikes 68-teater er en fest, der fiser ud
    Christian Lollikes ambivalente status over arven fra 1968 på Det Kongelige Teater er en slags jævnt underholdende og uhyggelig udgave af ’Hair’, skåret over dramatikerens gode, men genkendelige skabelon. Den virker som altid, men er uden svar på, hvordan vi og Lollike selv kommer videre
  7. Elisa Kragerup gør alt gammelt til noget nyt og rørende
    Elisa Kragerups sidste fysiske og følelsesfulde klassikerfortolkning som husinstruktør på Det Kongelige Teater står i mange gode gensyns tegn. Den intime iscenesættelse af Klaus Rifbjergs debutroman ’Den kroniske uskyld’ om kærlighedens første og evige flyv og fald får igen alt det gamle til at føles rørende nyt og råt
  8. Det bliver svært at huske Morten Hesseldahls cheftid på Det Kongelige Teater for andet end hans lange smadreliste
    Det er svært at huske Morten Hesseldahls tid som teaterchef for Det Kongelige Teater for noget godt. Smadrelisten er lang. Så nationalscenens bestyrelse indser vel nu, at den næste teaterchef skal være et menneske med kærlighed til scenekunsten