Organisation

Det Kongelige Teater

Elisa Kragerup gør alt gammelt til noget nyt og rørende

Elisa Kragerups sidste fysiske og følelsesfulde klassikerfortolkning som husinstruktør på Det Kongelige Teater står i mange gode gensyns tegn. Den intime iscenesættelse af Klaus Rifbjergs debutroman ’Den kroniske uskyld’ om kærlighedens første og evige flyv og fald får igen alt det gamle til at føles rørende nyt og råt

’Den kroniske uskyld’ beskriver uskyldstabet til alle generationer og livsfaser

60 år efter udgivelsen sætter Elisa Kragerup nu en af de mest læste danske romaner nogensinde, Klaus Rifbjergs hovedværk ’Den kroniske uskyld’, op som teater. Romanen, der forvirrede og splittede samtidens anmeldere, er stadig helt relevant, siger eksperter. Og måske netop derfor har det i dramatiseringen ikke været nødvendigt at skrive så meget som et nyt ord i manuskriptet, der ikke i forvejen stod i romanen

’Riget’ som teater er en god kopi og derfor kunstnerisk amputeret

Det sælger sikkert billetter at lave teater af kendte og elskede tv-serier, og tv-dramatikkens dynamik gør meget godt for teatrets træghed. Teaterversionen af Lars von Triers ’Riget’ kan med sine gys og grin knap kaldes en kedelig kopi. Men ligesom andre af tidens dramatiske coverversioner føles den som teater kunstnerisk amputeret

En rigtig teaterchef elsker teater

Med udnævnelsen af Kasper Holten som teaterchef får Det Kongelige Teater en chef, der virkelig elsker scenekunsten. Eneste bekymring må være, om han kommer til at favorisere opera

Morderengel og levende får besætter Det Kongelige Teater. Det er sjovt. Det er smukt.

Thomas Adès ved godt, at det at se opera kan føles som et fængsel. Som påskeforestilling er hans sidste opera lige i øjet. Her slagtes både mennesker og får

Lollikes 68-teater er en fest, der fiser ud

Christian Lollikes ambivalente status over arven fra 1968 på Det Kongelige Teater er en slags jævnt underholdende og uhyggelig udgave af ’Hair’, skåret over dramatikerens gode, men genkendelige skabelon. Den virker som altid, men er uden svar på, hvordan vi og Lollike selv kommer videre

Hvorfor huer teaterets udbredelse mon ikke Stig Jarl?

Det Kongelige Teaters fokus på at være en relevant kulturinstitution for flest mulig har båret frugt. Besøgstallene er høje, udnyttelsen af reducerede ressourcer er optimeret og der er blevet plads til andre formater

Det Kongelige Teater stikker os blår i øjnene, når de puster besøgstal op

I stedet for at prale med pumpede besøgstal, der tæller både andre teatres forestillinger og erhvervsarrangementer, skulle Det Kongelige Teater hellere være stolt af sin kunstneriske aktivitet

Hvorfor disse usandheder om Det Kongelige Teater, Anne Middelboe Christensen?

Det er direkte forkert, når Informations Anne Middelboe Christensen kritiserer Det Kongelige Teaters besøgstal for at være en hvid løgn

Det bliver svært at huske Morten Hesseldahls cheftid på Det Kongelige Teater for andet end hans lange smadreliste

Det er svært at huske Morten Hesseldahls tid som teaterchef for Det Kongelige Teater for noget godt. Smadrelisten er lang. Så nationalscenens bestyrelse indser vel nu, at den næste teaterchef skal være et menneske med kærlighed til scenekunsten

Sider

Mest læste

  1. ’Det er succes, der knækker de fleste. Ikke fiasko,’ lyder balletdanseren Sorella Englunds sprøde stemme i Pernille Gardes billedstærke hyldestforestilling til den elskede balletdanser
  2. 60 år efter udgivelsen sætter Elisa Kragerup nu en af de mest læste danske romaner nogensinde, Klaus Rifbjergs hovedværk ’Den kroniske uskyld’, op som teater. Romanen, der forvirrede og splittede samtidens anmeldere, er stadig helt relevant, siger eksperter. Og måske netop derfor har det i dramatiseringen ikke været nødvendigt at skrive så meget som et nyt ord i manuskriptet, der ikke i forvejen stod i romanen
  3. Det sælger sikkert billetter at lave teater af kendte og elskede tv-serier, og tv-dramatikkens dynamik gør meget godt for teatrets træghed. Teaterversionen af Lars von Triers ’Riget’ kan med sine gys og grin knap kaldes en kedelig kopi. Men ligesom andre af tidens dramatiske coverversioner føles den som teater kunstnerisk amputeret
  4. Den Kongelige Ballets Sinatra-ballet er en halvpinlig affære med amerikanske klicheer om liderlighed. Men de afklædte dansere er i topform
  5. Så er Mariinskij Balletten i København med en version af ’Svanesøen’, hvor ondskaben er tydelig – og hvor armene stadig er vigtigere end psykologien. Heldigvis
  6. Christian Lollikes ambivalente status over arven fra 1968 på Det Kongelige Teater er en slags jævnt underholdende og uhyggelig udgave af ’Hair’, skåret over dramatikerens gode, men genkendelige skabelon. Den virker som altid, men er uden svar på, hvordan vi og Lollike selv kommer videre
  7. Elisa Kragerups sidste fysiske og følelsesfulde klassikerfortolkning som husinstruktør på Det Kongelige Teater står i mange gode gensyns tegn. Den intime iscenesættelse af Klaus Rifbjergs debutroman ’Den kroniske uskyld’ om kærlighedens første og evige flyv og fald får igen alt det gamle til at føles rørende nyt og råt
  8. Det er svært at huske Morten Hesseldahls tid som teaterchef for Det Kongelige Teater for noget godt. Smadrelisten er lang. Så nationalscenens bestyrelse indser vel nu, at den næste teaterchef skal være et menneske med kærlighed til scenekunsten