Menu
Log ind

Organisation

Det Kongelige Teater

Anmeldelse
Som helhed betragtet er Corpo Surreal en surrealistisk og uforståelig oplevelse.

’Corpo Surreal’ er det mest mærkværdige, jeg endnu har oplevet inden for scenekunst

En karismatisk islandsk operasanger, en japansk danser, fem surrealistiske dukker og en dreven dansk dukkefører, der vækker dem til live. Det danske performancekompagni Sew Flunk Fury Wits ’Corpo Surreal’ på Teater Katapult og snart på Det Kongelige Teater vækker undren og drager
Sicilia Gadborg Høegh leverer som gymansielærer og hemmelig elsker en overbevisende præstation i den forholdsvis komplicerede monolog, der bygger på Tine Høegs ’Nye rejsende’.

Tine Høegs forbudte kærlighed i toget hænger smukt sammen som teater

Tine Høegs korte digtroman ’Nye rejsende’ har fået repremiere på Det Kongelige Teater og er som skabt til den sceniske fremstilling. Enkel. Fragmentarisk. Velfungerende
Jeg nægter ikke, at Johanne Louise Schmidt spiller med en stærk følelse og skrøbelighed, eller at Burian i korte glimt forsøger sig med sin afvæbnende humor – men I guder! Hvorfor får vi ikke mere af det? Skriver Nanna Goul.

Vanvid er ikke bare noget, man siger, det er noget, man mærker

Hvad skal man med et stjernespækket hold, hvis skuespillerne ikke får lov at udfolde deres talenter? Det Kongelige Teaters opsætning af Heinrich von Kleists ’Penthesilea’ – kampen mellem kønnene – låser sig selv og skuespillerne fast trods mange gode takter
Da Line Wilton var ti år, bad hendes mor om hjælp med at stå i baggrunden med manuskriptet, da hun og en anden skuespillerinde skulle optræde for en teaterforening. Der var ikke brug for assistance, men Line Wilton kunne lide rollen som sufflør: »Da vidste jeg bare, at det var det, jeg ville,« siger hun.

Sufflør Line Wilton om sit fag: Jeg vil helst være hjælperen

Line Wilton er en af Det Kongelige Teaters to tilbageværende faste sufflører. Sufflør har hun villet være, siden hun som tiårig hjalp sin mor, der var skuespiller, og i snart fyrre år har hun skabt tryghed for dem, der optræder
Et umuligt projekt bliver til storslået magi på Det Kongelige Teaters Mellemgulvet: Platons ’Symposion’ – med godt 2400 år på bagen – fremkaldes så teksten ikke bare fremstår frisk og streetwise, men decideret sexet og kunstnerisk selvlysende

Det Kongelige Teaters opsætning af Platons ’Symposion’ er decideret sexet og kunstnerisk selvlysende

Et umuligt projekt bliver til storslået magi på Det Kongelige Teaters Mellemgulvet: Platons ’Symposion’ – med godt 2400 år på bagen – fremkaldes så teksten ikke bare fremstår frisk og streetwise, men decideret sexet og kunstnerisk selvlysende
Barrie Koskys opsætning afliver dygtigt og forfriskende mange klicheer og er teater, det er værd at opleve ikke mindst for sin drevne omgang med hele forrige århundredes teaterhistorie. Alligevel står Kosky muligvis tilbage med den største kliché af dem alle, som er Carmen-operaen som en pseudoshistorie om kvindelig frigørelse.

Carmen er en gorilla, en toreador eller måske bare en fantasi

Ny opsætning af operaen ’Carmen’ er garvet og begavet teater og værd at opleve, selv om det er endnu én af disse opsætninger, hvor Carmen fylder mere, end godt er – og den største kliché om Carmen som selvstændighedens symbol truer med at vinde igen
Finanskrisen satte stiften i ballonen for Det Kongelige Teaters årlige bevillinger, der siden 2009 er skrumpet med 17 procent. Ifølge Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater, går så store besparelser ud over risikovilligheden til at udvide teatrets repertoire. I yderste konsekvens kan teatret blive mere elitært

Kasper Holten: »Der er kommet positive elementer ud af at have effektiviseret. Men der kommer et punkt, hvor det går ud over risikovilligheden«

Finanskrisen satte stiften i ballonen for Det Kongelige Teaters årlige bevillinger, der siden 2009 er skrumpet med 17 procent. Ifølge Kasper Holten, teaterchef på Det Kongelige Teater, går så store besparelser ud over risikovilligheden til at udvide teatrets repertoire. I yderste konsekvens kan teatret blive mere elitært
Søren Sætter-Lassen og Lars Mikkelsen har i ’Adressaten ubekendt’ et nærmest ukrænkeligt højt niveau. De spiller henholdsvis Max, der er jøde, og Martin, der er ’arie’, under Anden Verdenskrig.

Først lokker kunsten, og så går der Temalørdag på DR2 i ’Adressaten ubekendt’ på Det Kongelige Teater

Det Kongelige Teater byder med en kunstnerisk opsætning af en brevroman om 1930’ernes Tyskland, ’Adressaten ubekendt’, både på klassisk drama og efterfølgende historietime med live dramatisering. Man bliver bestemt klogere, men kunstnerisk er det lidt kedeligt
Den gennemgående scenografi i ’Nixon in China’ er et gigantisk arkiv med papkasser fra gulv til loft. Det er kassetænkning i flere størrelser, således også Maos gemak, hvor den berømte times samtale med Nixon finder sted.

Nixon ville ikke selv se operaen ’Nixon in China’ – men den fænger

For første gang herhjemme spilles amerikanske John Adams’ opera om præsident Richard Nixons besøg i Maos Kina. Det Kongelige Teaters nye produktion glimrer først og fremmest ved et intelligent og fantasifuldt mix af scenografi, projektioner og lyssætning, som holder publikum fanget på trods af længere tidsrum med trættende musikalsk monotoni
Emma Riis-Kofoed stråler som den nye ballerina i Etudes, her bogstaveligt talt i forreste række i Harald Landers ballet.

Sæsonstatus over Den Kongelige Ballet – Ida Praetorius lyser over det hele

Hvem er egentlig de spændende balletdansere ved Den Kongelige Ballet lige nu? Og hvilke chancer har danserne fået i sæsonens repertoire, ikke mindst i forårsprogrammet med Wayne McGregors nye værk ’AfteRite’ og Harald Landers klassiker ’Etudes’? Balletkritikker Anne Middelboe Christensen giver her et bud på kompagniets ledende dansere og dets nye 21-årige håb

Sider

Mest læste

  1. ’Corpo Surreal’ er det mest mærkværdige, jeg endnu har oplevet inden for scenekunst
    En karismatisk islandsk operasanger, en japansk danser, fem surrealistiske dukker og en dreven dansk dukkefører, der vækker dem til live. Det danske performancekompagni Sew Flunk Fury Wits ’Corpo Surreal’ på Teater Katapult og snart på Det Kongelige Teater vækker undren og drager
  2. Carmen er en gorilla, en toreador eller måske bare en fantasi
    Ny opsætning af operaen ’Carmen’ er garvet og begavet teater og værd at opleve, selv om det er endnu én af disse opsætninger, hvor Carmen fylder mere, end godt er – og den største kliché om Carmen som selvstændighedens symbol truer med at vinde igen
  3. Tine Høegs forbudte kærlighed i toget hænger smukt sammen som teater
    Tine Høegs korte digtroman ’Nye rejsende’ har fået repremiere på Det Kongelige Teater og er som skabt til den sceniske fremstilling. Enkel. Fragmentarisk. Velfungerende
  4. Sæsonstatus over Den Kongelige Ballet – Ida Praetorius lyser over det hele
    Hvem er egentlig de spændende balletdansere ved Den Kongelige Ballet lige nu? Og hvilke chancer har danserne fået i sæsonens repertoire, ikke mindst i forårsprogrammet med Wayne McGregors nye værk ’AfteRite’ og Harald Landers klassiker ’Etudes’? Balletkritikker Anne Middelboe Christensen giver her et bud på kompagniets ledende dansere og dets nye 21-årige håb
  5. ’Den kroniske uskyld’ beskriver uskyldstabet til alle generationer og livsfaser
    60 år efter udgivelsen sætter Elisa Kragerup nu en af de mest læste danske romaner nogensinde, Klaus Rifbjergs hovedværk ’Den kroniske uskyld’, op som teater. Romanen, der forvirrede og splittede samtidens anmeldere, er stadig helt relevant, siger eksperter. Og måske netop derfor har det i dramatiseringen ikke været nødvendigt at skrive så meget som et nyt ord i manuskriptet, der ikke i forvejen stod i romanen
  6. ’Riget’ som teater er en god kopi og derfor kunstnerisk amputeret
    Det sælger sikkert billetter at lave teater af kendte og elskede tv-serier, og tv-dramatikkens dynamik gør meget godt for teatrets træghed. Teaterversionen af Lars von Triers ’Riget’ kan med sine gys og grin knap kaldes en kedelig kopi. Men ligesom andre af tidens dramatiske coverversioner føles den som teater kunstnerisk amputeret
  7. Det Kongelige Teater stikker os blår i øjnene, når de puster besøgstal op
    I stedet for at prale med pumpede besøgstal, der tæller både andre teatres forestillinger og erhvervsarrangementer, skulle Det Kongelige Teater hellere være stolt af sin kunstneriske aktivitet
  8. 'Ghita'
    Uddrag. Flytningen fra Det Kgl. Teater på Kongens Nytorv til det nye skuespilhus betød for Ghita Nørby ikke bare afsked med sjælen i det gamle hus, men også afsked med en tid, hvor arbejdsform — og måske også kunst — var alt andet end demokratisk, og den sublime kunstner var i centrum. I næste uge udkommer bogen 'Ghita' af Lea Korsgaard. Vi bringer her kapitlet 'Aristokrati'