Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Det Muslimske Broderskab

Broderskabets angreb på kvinder varsler ilde

Det Muslimske Broderskab erklærede i sidste uge krig mod FN’s arbejde for kvinderettigheder – samfundet, familien og religionen går i opløsning, hvis kvinden stilles lige, lød udmeldingen fra Egyptens regeringsparti

Hvor ender Det Arabiske forår?

Mellemøsten er under fuldstændig omkalfatring, men det er umuligt at bruge regionens fortid til at forudsige, hvordan dens fremtid falder ud
Magtkamp. Utilfredse egyptere gik på gaden i december måned for at protestere mod præsident Mohamed Mursi, der har forsøgt at øge præsidentembedets magt på bekostning af det retslige system. Mursi havde ikke regnet med den offentlige opinions styrke. Demonstrationerne samlede et bredt udsnit af befolkningen og fik meget større tilslutning end forventet, hvilket har været med til at undergrave tilliden til Det Muslimske Broderskab.

Myten om den islamistiske vinter

Egypten og Tunesien er ikke ved synke ned i kaos og fundamentalisme – de er blot i gang med at lære sig selv at blive demokratier

Mursis mobning

Mursis mobbemetode holder næppe i længden – for vel er egypterne religiøst konservative – men de er også vågnet op som demokrater
52 mio. egyptere ud af 83 mio. kunne stemme, men kun 17 mio. (32,9 procent) gjorde det. 10,7 mio. (63,8 pct.) stemte ja, mens 6,3 mio. (36,2 pct.) stemte nej til forfatningen. Her i Giza ved Kairo.

Den arabiske fremtid er islamisk

Det komfortable flertal på næsten to tredjedele for Det Muslimske Broderskabs version af en ny egyptisk forfatning peger frem mod en islamisk dagsorden for hele den arabiske verden

Egyptens dybe splittelse

Gensidig mistro mellem Egyptens liberale og islamister vækker bekymring i Vesten, der frygter, at en islamisk sejr ved folkeafstemningen om forfatningen vil udelukke de liberale fra enhver indflydelse og lamme landet med fortsat ustabil økonomi og kaos
Det komt til voldsomme gade-kampe i går i Alexandria mellem islamister og mere sekulære egyptere om forfatningen.

’Islamisterne har i det mindste suppekøkkener’

Fraktionerne i egyptisk politik er ikke splittet i religiøse modsætninger, men i sociale brudlinjer, der handler om afstanden mellem elite og bredde – alle betydelige liberale politikere er praktiserende muslimer, men alligevel har islamisterne kunnet gøre forfatningskampen til en identitetskamp
Det var ikke alle egyptere, der i weekenden kunne stemme for eller imod forfatningen. Der blev stemt i ti provinser – resten må vente til lørdag. Billedet her er fra Kairo, hvor mange har tørret deres blækplettede fingre af på en væg i nærheden af et afstemningssted.

Egypten: Fordommenes folkeafstemning

Ingen ved med sikkerhed, hvad udfaldet af den første og næsten fredelige runde om en ny egyptisk forfatning blev – de stridende parter har vidt forskellige tal, og ingen stoler på, at medierne er neutrale
Opstilling. Et morgensøvnigt Kairo passerer forbi militærets opstilling foran præsidentpaladset. Den er ikke så meget for at beskytte præsident Morsis person som for at vise respekt for præsidenten som institution, vurderer iagttagere.

Egypten: Ingen siger det højt – ikke endnu

Islamister og sekulære har indstillet al samtale, og det vil vare længe, før modsætningerne heles – så længe, at militæret nu er begyndt at røre på sig
Egyptiske soldater står vagt foran præsidentens palads, hvor demonstranter fra oppositionen viser deres utilfredshed med præsident Mohamed Morsi.

Morsi sætter alt på ét bræt

Egyptens udadtil farveløse præsident med en fortid som konservativ politisk gorilla for Det Muslimske Broderskab har med sin manøvre for at sikre Egypten en islamisk farvet forfatning sat alt på ét bræt. Men udgangen kan ende i tårer, for egypterne er ikke af natur rigide islamister

Sider

Mest læste

  1. Salafisternes identitetskrise
    De fundamentalistiske salafister er kommet ud som vindere af Det Arabiske Forår, men kan en bevægelse, der prædiker forsagelse af den verdslige verden, overleve, hvis den pludselig skal tage ansvar for den?
  2. Massakren i Houla
    Boderne i Damaskus-soukh’en – eller bazaren – lukkede i går og i forgårs. Det er første gang, det sker siden 1982. For 30 år siden blev skodderne låst i protest mod den nuværende præsidents far og forgænger Hafez al-Assads massakre på 10...
  3. Sultanen i Ankara
    Er det i Tyrkiets interesse at lade syrerne forbløde? Nej – og det er Erdogans dilemma
  4. 'Det er sindssygt fedt, at almindelige mennesker får en stemme'
    Lone Aburas, der er halvt egypter, glæder sig over, at almindelige mennesker går på gaden i Kairo. Det er også almindelige mennesker, hun skriver om hjemme i Danmark, hvor hun ikke kan lade være med at 'tage lidt pis' på folks trods alt overskuelige problemer og stræben efter succes
  5. ’Det er ikke tid til kønskamp i Egypten’
    Kvinderne spillede en afgørende rolle, da præsident Mubarak for et år siden blev væltet, og mange så det som starten på en ny æra for Egyptens kvinder. Men ved valget gik kun otte ud af 498 parlamentspladser til kvinder. Der er andre ting, der er vigtigere end kvindekamp lige nu, lyder det fra kvinderne selv
  6. Islamforskrækkelse eller rettidig omhu
    Med 'terrorisme' eller 'stille magtovertagelse' vil Det Muslimske Broderskab erobre Europa for islam, hævder Helle Merete Brix i sin nye bog, 'Mod Mørket', der forleden var til debat i Trykkefrihedsselskabet. Forsamlingen - men ikke de to opponenter - delte ganske forfatterens sortsyn
  7. Fra asken i Hama, Syrien
    Det syriske Muslimske Broderskab er omdrejningspunktet i et nyt værk om en politisk bevægelse, der efter 30 års massiv undertrykkelse atter spiller en central politisk rolle i det borgerkrigshærgede land
  8. ’Nu kan folket tale’
    Mens store dele af den vestlige verden i øjeblikket ser med frygt og nervøse trækninger på et demokratisk Egypten med Det Muslimske Broderskab ved magten, har landets store kristne mindretal ikke de samme bekymringer. Vestens frygt er ubegrundet, mener ekspert