Kapitalismen er ikke død, den lever og smider formentlig snart krykkerne efter det seneste års nær-død-oplevelser. Men hvad blev der af alle løfterne om storstilet reform og ’aldrig mere finanskrise’? De skal stå deres prøve, når G20 i dag mødes i Pittsburgh. EU kræver markante reformer, mens USA ser ud til at være mere optaget af at få kineserne til at betale deres del af regningen