Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Die Linke

Verdens formentlig mest berømte klub, Berghain, er ikke åben for festfolket, men den legendariske bunker danner indtil slutningen af september ramme for lyd- og billedinstallation Berl-Berl. Den er skabt i samarbejde med Naturkundemusem og den danske kunstner Jakob Kudsk Steensen fra Køge, der har kreeret surrealistiske sumplandskaber på kanten mellem det analoge og det digitale.

Efter halvandet års nedlukning er det kulturelle Berlin så småt begyndt at vågne igen

Et længere kapitel med noget så uberlinsk som et lammet kulturliv og lukkede museer, klubber og koncertsteder er ved at være slut. Der er masser af nyt at opleve, selv om især undergrundskulturen stadig lider
Det tyske venstrefløjsikon Sahra Wagenknecht går til vaflerne i sin nye bog ’De selvretfærdige’: Venstrefløjen lider af falsk tolerance og selvtilfreds identitetspolitik, men glemmer helt de fattige og den sociale solidaritet. Nu prøver partikollegaer at få Wagenknecht kylet ud af partiet Die Linke – efter alt at dømme forgæves.

Tysk venstrefløjsikon: Venstrefløjen er ikke optaget af de fattige, men kun af sin egen privilegerede navle

Den europæiske venstrefløj har kørt sig selv i sænk med selvretfærdig identitetspolitik og en naiv indvandringspolitik. Information har mødt den tyske socialist Sahra Wagenknecht – Europas måske mest stridbare venstrefløjspolitiker, der roser de danske socialdemokraters flygtningepolitik, er stærkt islamkritisk og kræver en retfærdig omfordeling langt fra De Grønnes »livsstilspolitik«
Den tyske venstrefløjspolitiker Sarah Wagenknecht er provokerende  sin fiorkantethed, men derfor også god at slibe sine egne synspunkter på.

Vi selvretfærdige livsstilssocialister, der smovser i identitetspolitik

Det tyske venstrefløjsikon Sahra Wagenknecht pisser atter i egen rede med en fnysende bog om de venstreliberale storbymiljøer, der går mere op i selvretfærdig identitetspolitik end klasse, økonomi og lige chancer for alle
I den tyske Bundestag hænger det europæiske flag side om side med det tyske. Kanslerkandidaternes visioner for det europæiske fællesskab er en vigtig faktor i valgkampen

Den næste Merkel bliver enten en tør teknokrat, en ven af industrien eller en ret grøn politiker

I den forgangne uge blev den tyske valgkamp skudt i gang med et sjældent drama om kanslerkandidaterne. Men valgkampen i Europas største industrination vil heldigvis i høj grad komme til at handle om indhold: økonomi, klima, digitalisering og EU er helt i top. Vi skitserer her, hvad de tre kandidater vil betyde for Tyskland og Europa
Ines Geipels bog er skarp i sin analyse. Familiehistorien og måden, hun udfolder den på, giver bogen kraft og følelsesmæssig dybde.

Giften fra nazismens diktatur flød over i kommunismens. Og derfra videre til i dag

Smertefuld og intellektuelt veloplagt bog om DDR-staten
Begge de nye forkvinder i Die Linke, Susanne Hennig-Wellsow (tv.) og Janine Wissler, ser regeringsmagt som en mulighed. Og det er nyt.

For den tyske venstrefløj er en rød-rød-grøn regering nu blevet en mulighed

Det tyske venstrefløjsparti Die Linke har valgt to nye forkvinder, der vil vælte Merkels CDU/CSU og skabe en tysk venstrefløjsregering. Det skaber turbulens i partiet, for hvad så med revolutionen og pacifismen?
Byggepladsen foran Berlins byslot den 25. august i år. Her skal mindesmærket for 30-året for genforeningen stå, en 50 meter lang og 18 meter bred konstruktion, der har fået tilnavnet ’vippen’, og som har delt vandene i Tyskland.

Tyskland 30 år: Historien om Berlins håbløse mindesmærke er historien om et land, der stadig er bange for sig selv

En banal vippe skal hylde den tyske genforening foran Berlins kitchede byslot. Vorherre bevares, tænkte jeg. Indtil to krigsbørn gav mig en opsang om Tyskland, der fylder 30 denne lørdag – og stadig er for bange for sig selv til at fejre det
Die Linke kan – som Ramelow beviser – også være et pragmatisk og nærmest socialdemokratisk parti.

Forfatningskrisen i Thüringen viser, at Die Linke bør betragtes som et reelt alternativ til fedtspil på midten

Forfatningskrisen i østtyske Thüringen har fundet en tvivlsom afslutning, som giver Alternative für Deutschland gode kort på hånden. Men hvis tyskerne kiggede mere frem end tilbage, ville de endelig kunne få sig et ordentligt alternativ: til venstre
Demonstranter på gaden i Thüringens hovedstad Erfurt skiltede i weekenden med slogans som »Ingen pagt med fascister« og »Aldrig mere Nazityskland«. Konkret siger de nej tak til, at det liberale FDP og Merkels CDU på bekostning af ministerpræsidenten fra venstrefløjspartiet Die Linke, Bodo Ramelow, havde stemt deres egen borgerlige kandidat igennem med hjælp fra det højreradikale Alternative für Deutschland.

»Det er absurd at sidestille en fare fra venstrefløjen med truslen fra højrefløjen«

Krisen i Merkels CDU skyldes både håndsrækningen fra det højreradikale AfD og afvisningen af Die Linke på venstrefløjen. Men politologer ser det borgerlige syn på den tyske venstrefløj som et absurd skræmmebillede og forældet antikommunisme
Demonstranter fra de spontane protester over rådvilde partiledere til en nyvalgt ministerpræsident, der fik smidt sin blomsterbuket for fødderne med ordene: »Du er ikke demokrat – skam dig.«

Et usædvanligt beskidt politisk rænkespil i Østtyskland vil gå over i historiebøgerne

I et kaotisk døgn havde den østtyske delstat Thüringen en ny ministerpræsident med støtte fra den mest højreradikale del af partiet Alternative für Deutschland. Hårdt presset har han atter trukket sig og efterladt Merkels CDU til tælling i en farlig og historisk velkendt politisk fragmentering

Sider

Mest læste

  1. Efter halvandet års nedlukning er det kulturelle Berlin så småt begyndt at vågne igen
    Et længere kapitel med noget så uberlinsk som et lammet kulturliv og lukkede museer, klubber og koncertsteder er ved at være slut. Der er masser af nyt at opleve, selv om især undergrundskulturen stadig lider
  2. Tysk venstrefløjsikon: Venstrefløjen er ikke optaget af de fattige, men kun af sin egen privilegerede navle
    Den europæiske venstrefløj har kørt sig selv i sænk med selvretfærdig identitetspolitik og en naiv indvandringspolitik. Information har mødt den tyske socialist Sahra Wagenknecht – Europas måske mest stridbare venstrefløjspolitiker, der roser de danske socialdemokraters flygtningepolitik, er stærkt islamkritisk og kræver en retfærdig omfordeling langt fra De Grønnes »livsstilspolitik«
  3. Vi selvretfærdige livsstilssocialister, der smovser i identitetspolitik
    Det tyske venstrefløjsikon Sahra Wagenknecht pisser atter i egen rede med en fnysende bog om de venstreliberale storbymiljøer, der går mere op i selvretfærdig identitetspolitik end klasse, økonomi og lige chancer for alle
  4. 100 år efter mordet på Rosa Luxemburg står hun stadig lige midt på den splittede venstrefløjs kampplads
    Revolutionær kommunist, glødende pacifist, ubøjelig demokrat: Det brutale mord på Rosa Luxemburg for præcis 100 år siden kastede en fatal skygge over Weimar-republikken. Kampen om hendes eftermæle udkæmpes stadig bittert på den splittede tyske venstrefløj
  5. Giften fra nazismens diktatur flød over i kommunismens. Og derfra videre til i dag
    Smertefuld og intellektuelt veloplagt bog om DDR-staten
  6. Tyske lejere tyr til radikale midler: »Investorerne skal vide, at deres penge ikke er sikre i Berlin«
    Hele Tyskland kigger på Berlin, hvor et bredt borgerinitiativ kæmper for at statsliggøre flere hundredtusinder lejeboliger, så priseksplosionen på boligmarkedet dæmpes. De får opbakning selv i den berlinske delstatsregering, men i praksis vil denne slags »boligsocialisme« skræmme investorerne væk og dermed øge boligmanglen, mener kritikere
  7. Revolutionen var en realitet, længe inden Berlinmuren faldt
    Berlinmurens fald den 9. november 1989 var rent symbolsk. DDR’s undergang var nemlig allerede beseglet med masseprotesterne i kirkerne fra oktober. Som ung teologistuderende gik præsten Bernd Oehler forrest i opstanden
  8. Tyskland 30 år: Historien om Berlins håbløse mindesmærke er historien om et land, der stadig er bange for sig selv
    En banal vippe skal hylde den tyske genforening foran Berlins kitchede byslot. Vorherre bevares, tænkte jeg. Indtil to krigsbørn gav mig en opsang om Tyskland, der fylder 30 denne lørdag – og stadig er for bange for sig selv til at fejre det