Organisation

DIIS

Ny dansk udviklingsstrategi sætter fokus på klimaforandringer og bekæmpelse af migration

I ny dansk udviklingsstrategi bliver der lagt væsentligt mere vægt på klima end tidligere, og migration forbliver en hovedprioritet for regeringen. Eksperter ser gode perspektiver i strategien, men sætter også spørgsmålstegn ved, om de fattigste hjælpes bedst ved at bruge udviklingsbistand på klimaindsatsen

Tunesiens kystvagt samler sine landsmænd op på havet, levende og døde

Et stigende antal migranter og flygtninge rejser fra Tunesien mod Europa. Information sejlede med den tunesiske kystvagt, der fanger flere og flere – også egne landsmænd – og sender dem tilbage til kystbyen Sfax og dens voksende kirkegårde for migranter. Men det er ikke en løsning at fokusere på øget grænsebevogtning, siger migrationsforsker

Corona er tidens altoverskyggende krise. Her er fem uløste konflikter, vi ikke må glemme

Coronakrisen stjal al opmærksomhed i 2020 og fortsætter med det i 2021. Men trods isolation og nedlukning har verdens andre konflikter langtfra ligget stille. Information giver her et overblik over fem presserende konflikter, som udvikler sig under pandemiens skygge

Tyrkiets nye rolle i Libyen fortæller en større historie om magt i regionen – og måske om en gammel verdensorden i forfald

Søndag skal et topmøde i Berlin forsøge at skabe våbenhvile i Libyen. Men mens Europa og Vesten synes at have mistet kontrol over situationen i landet, har Tyrkiet og Rusland overtaget roret. Information forsøger at udlægge konflikten, og hvorfor Tyrkiets pludselig interesserer sig for det krigshærgede nordafrikanske land

Forsker: Den danske udenrigspolitik er præget af ønsketænkning

Danmarks udenrigspolitik er en slags strudsepolitik. Vi har stukket hovedet i jorden og fastholdt, at USA er vores vigtigste allierede i stedet for at omstille os i takt med, at verden har forandret sig. Selv om det kan lyde som en klassisk klagesang, kommer man ikke uden om, at det blandt andet skyldes manglende ressourcer, siger forsker

Kan vi afvise migranter og stadig kalde os humanister?

Dette kapitel kan ikke læses. Det skal opleves 27. november på Informations adresse. Her kommer Christian Friis Bach, generalsekretær i Dansk Flygtningehjælp, Sine Plambech, senioranalytiker hos DIIS, for at diskutere, hvordan vi begrænser migrantstrømmen til Europa, og hvad det gør ved vores humanistiske selvbillede. Her er en kort smagsprøve på deres holdninger

Vi får flere tænketanke. Men bidrager de også med nye tanker?

De nye tænketanke tilfører ikke nødvendigvis samfundsdebatten ny viden, siger flere forskere. Tværtimod har de ofte en systembevarende funktion, lyder det

Klimaprofessor: »Du skal handle allerede i dag, hvis vi skal undgå klimakaos«

Det er forkert at tro, at Vestens borgere kan fortsætte deres forbrug som hidtil, advarer professor Kevin Anderson. Han peger på, at den radikale omstilling skal ske inden for tre til fem år, ellers bliver konsekvenserne af klimaforandringerne fatale

Forsvarsforliget giver uventet millionløft til forskning i folkeretten – til DF’s store utilfredshed

Droner, cyber og andre elektroniske kampmidler er ved at dræbe krigen, som vi kender den. Samtidig har 15 års diskussion af fangesager martret forsvaret. Derfor styrkes den uafhængige forskning i folkeret med 15 mio. ekstra. Men der er langt fra enighed i forligskredsen om denne beslutning

Hvis Afrika skal have et ’historisk løft’ kræver det mere end bare penge

Vi skal blande os mere i interne afrikanske forhold, hvis Afrika skal udvikle sig med en massiv ’Marshall-hjælp’, fastslår førende udviklingsforsker. Det går stik imod Danmarks hidtidige udviklingspolitik

Sider

Mest læste

  1. Et stigende antal migranter og flygtninge rejser fra Tunesien mod Europa. Information sejlede med den tunesiske kystvagt, der fanger flere og flere – også egne landsmænd – og sender dem tilbage til kystbyen Sfax og dens voksende kirkegårde for migranter. Men det er ikke en løsning at fokusere på øget grænsebevogtning, siger migrationsforsker
  2. Fortolkningen af det grusomme massemord på Utøya har været en kamp om virkeligheden, mener den norske psykolog og forsker i folkedrab Johannes Lang, der har dissekeret de fronter af forklaringer, der er dukket op, efterhånden som begivenhederne kommer på afstand. En kamp mellem moral og intellekt – og mellem psykologien og psykiatrien
  3. Grænsevogteren. Idéhistorikeren Hans-Jørgen Schanz skrev hovedværket 'Til rekonstruktion af kritikken af den politiske økonomis omfangslogiske status'. Senere blev han optaget af det liv, det moderne kan byde på. Et marxistisk 70'er-ikon fylder 60
  4. I ny dansk udviklingsstrategi bliver der lagt væsentligt mere vægt på klima end tidligere, og migration forbliver en hovedprioritet for regeringen. Eksperter ser gode perspektiver i strategien, men sætter også spørgsmålstegn ved, om de fattigste hjælpes bedst ved at bruge udviklingsbistand på klimaindsatsen
  5. De nye tænketanke tilfører ikke nødvendigvis samfundsdebatten ny viden, siger flere forskere. Tværtimod har de ofte en systembevarende funktion, lyder det
  6. Hvad fik den tidligere kommunistiske partiformand Aksel Larsen til at indlede et mere end 10-årigt samarbejde med den amerikanske efteretningstjeneste? Det har historikeren Kurt Jacobsen grublet over i forbindelse med genudgivelse af sin biografi om en af Danmarks mest markante politikere
  7. Coronakrisen stjal al opmærksomhed i 2020 og fortsætter med det i 2021. Men trods isolation og nedlukning har verdens andre konflikter langtfra ligget stille. Information giver her et overblik over fem presserende konflikter, som udvikler sig under pandemiens skygge
  8. Tilbage i 1960’erne var den danske udviklingsbistand folkeligt forankret, og det har været bærende for styringen af ulandsbistanden. Men det gjorde den øgede professionalisering op med og måske har det knebet med folkeligheden i et stykke tid. I morgen afslutter høringen på et udkast til en ny lov om udviklingssamarbejde, som måske tager det sidste skridt væk fra en folkeligt forankret ulandshjælp