Domstolsreformen er ved at blive kvalt i mangel på ressourcer, siger domstolenes formand og Domstolsstyrelsens direktør i et opsigtsvækkende nødråb til politikerne. Sagspuklerne i landets byretter voksede sidste år med 30.000 uafsluttede sager
Folketinget førstebehandlede i går et forbud mod religiøse symboler i retssale. Den konservative Charlotte Dyremose går imod partilinjen: 'Forslaget er på kant med ånden i ytrings- og religionsfriheden', lyder det
Man må formode, at politikerne ved at lovgive mod et hypotetisk problem længe før, det er opstået - hvis det nogen sinde gør - ønsker at signalere rettidig omhu og handlekraft. Men det eneste, man signalerer er en paranoid mangel på tillid
Regeringen vil med et nyt lovforslag forbyde dommere at bære religiøse symboler i retten. Men har regeringen overset, at Domstolsstyrelsens - og samtlige danske domstoles - logo viser et tydeligt kristent kors?
Mens danske børn generelt lever i mere velhavende familier, vokser andelen af børn, som ikke er med på velstandsbølgen. Det viser tal fra SFI og Red Barnet
Pladderhumanisterne tier stille, tossegodheden er blevet usynlig, og ingen hører længere fra lalletolerancen, men der er nye fjender derude i landskabet
De danske domstole har efter retsreformen et efterslæb på over 14.000 sager, og sagsbehandlingstiden er tordnet i vejret. Både S og DF kræver redegørelse fra justitsministeren
Selvom det er mere end et årti siden, at politikerne fastslog, at voldssager skal gennem retssystemet inden 37 dage, sker det kun for godt halvdelen af sagerne. Og det er urealistisk at få flere voldssager for retten inden for tidsfristen, fastslår Domsstolstyrelsen
Dommerforeningens formand Mikael Sjöberg er »langt hen ad vejen« enig i eksperters kritik af, at forløbet bag nedlukningen af domstolene var på kant med Grundlovens princip om magtens tredeling. Venstre og De Radikale kræver sagen undersøgt
Nye dokumenter kaster lys over nedlukningen af retsvæsenet under coronakrisen. Forløbet er på kant med Grundlovens princip om domstolenes uafhængighed, vurderer juridiske eksperter. Domstolsstyrelsen og Justitsministeriet afviser kritikken
Domstolsstyrelsens direktør, Kristian Hertz, er uforstående over for kritikken af nedlukningen af domstolene. »Hvis vi som det eneste sted i samfundet bare havde valgt at fortsætte, havde det været dybt uforsvarligt sundhedsmæssigt,« siger han
Både Justitsministeriet og Domstolsstyrelsens direktør har afvist, at det var regeringen, der lukkede domstolene og afgjorde, hvornår de kunne genåbne. Mørklagte referater fortæller en anden historie
Domstolsstyrelsen har hævdet, at det var op til retterne selv at afgøre, hvilke sager der fortsat skulle behandles under forårets nedlukning. Men referat tyder på, at styrelsens direktør forsøgte at få Frederiksberg byret til at holde op med at behandle en bestemt type sager. Retten afviste dog at ændre praksis
Nedlukningen af domstolene under coronakrisen har fået kritik for at være sket på en måde, der ser ud til at være på kant med Grundloven. Nu vil det ekspertudvalg, som Folketinget har nedsat til at kulegrave myndighedernes håndtering af coronakrisen, undersøge forløbet
HIP HIP. HØJESTERETS præsident, Niels Pontoppidan, fyldte i går 70 år. Det gik sikkert hyggeligt for sig, men trist er det nu alligevel. For de første seks cifre i højesteretspræsidentens cpr...
