Organisation

DTU

Baggrund
21. marts 2020

Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har

I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling
Grafen viser udviklingen i coronapandemien afhængig af forskellige tiltag. Den sorte linje viser, hvad der vil ske, hvis vi ingenting gør. Den grå viser, hvad der vil ske, hvis vi lukker skoler og universiteter. Den gule viser resultatet af at isolere smittede, og den røde viser kapaciteten af intensive pladser.
Kronik
14. januar 2020

Nej, Coop, tilbudsaviser er gode for klimaet, fordi de finansierer skovdrift

Hvis trykte tilbudsaviser forbydes, bliver resultatet ikke en CO2-reduktion, men tværtimod ophøret af en omsætning, der årligt binder mange gange mere CO2, end den frigør. Det viser, hvor vigtigt kvalitetssikring af nye klimatiltag er, skriver e-læringskonsulent og projektkoordinator Asger Harlung i dette debatindlæg
Coops forslag hviler på en antagelse om, at når der skal fremstilles papir, så kører nogen bare ud og fælder vores skove. Selv et skolebarn burde vide, at det er forkert, for skovdrift fælder ikke skove – den vedligeholder skove, skriver dagens kronikør. 
Baggrund

Da landbrugslobbyen ville ændre oksekøds image: Sådan gik det galt på Aarhus Universitet

Det blev præsenteret som uafhængig forskning, men landbrugslobbyen fik lov at skrive med. Og da skandalen begyndte at rulle, tilbageholdt Aarhus Universitet sandheden. Her er historien om oksekødsrapporten
Det blev præsenteret som uafhængig forskning, men landbrugslobbyen fik lov at skrive med. Og da skandalen begyndte at rulle, tilbageholdt Aarhus Universitet sandheden. Her er historien om oksekødsrapporten
Baggrund
9. oktober 2019

Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi

Hvor skal energien komme fra, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. I takt med at vi får mere vedvarende energi, bliver lagring af energi selve nøglen til at gennemføre den grønne omstilling
DTU samarbejder med en lang række danske og udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling af metoder for energilagring, hvor de blandt andet lagre energi som varme i sten eller i vand, som det også kendes fra det danske fjernvarmenet.
Baggrund
9. oktober 2019

Lige nu går strøm tabt, når det ikke blæser. Men varme sten kan være en del af løsningen

Ved Risø forsøger energiselskabet SEAS-NVE i samarbejde med DTU, Aarhus Universitet, Dansk Energi og Rockwool at udvikle et energilager af varme småsten
På Risø ved Roskilde eksperimenterer DTU med at opvarme sten og på den måde lagre energi i længere tid. Det vil være helt nødvendigt, i takt med at stadig mere energi produceres af vedvarende energikilder.
Interview
2. oktober 2019

DTU’s prorektor: Vi begår også fejl, når vi samarbejder med virksomheder og myndigheder om forskning

DTU er det universitet i Danmark, der har flest eksterne samarbejdsaftaler om forskning. Men selv om en af forskerne bag oksekødsrapporten var fra DTU er en undersøgelse af universitets praksis på området ikke nødvendig, mener prorektor Rasmus Larsen. Han anerkender dog, at der også sker fejl på DTU
Selv om en af forskerne bag oksekødsrapporten var fra DTU er en undersøgelse af universitets praksis på området ikke nødvendig, mener prorektor Rasmus Larsen. Han anerkender dog, at der også sker fejl på DTU.
Baggrund
4. september 2019

Fremtidens elnet er intelligent – og fra Bornholm

I en ny serie skriver Information om de tekniske løsninger på den grønne omstillings udfordringer. Og vi begynder på Bornholm, hvor man er ved at udvikle et intelligent elnet, smartgrid, der skal gøre Danmark og resten af Europa klar til millioner af elbiler
I en ny serie skriver Information om de tekniske løsninger på den grønne omstillings udfordringer. Og vi begynder på Bornholm, hvor man er ved at udvikle et intelligent elnet, smartgrid, der skal gøre Danmark og resten af Europa klar til millioner af elbiler
Nyhed
30. august 2019

Aarhus Universitet foretog ikke kvalitetstjek af omstridt oksekødsrapport: Helt skørt, mener eksperter

Aarhus Universitet har langt fra lavet et tilstrækkeligt kvalitetstjek af oksekødsrapport, mener eksperter, der kritiserer, at rapporten ikke er fagfællebedømt, og at Aarhus Universitet mangler retningslinjer på området
Oksekødsrapporten blev lavet af Aarhus Universitet og DTU, og dens konklusioner blev først på måneden gengivet i en række medier, der skrev, at alkohol, kaffe og slik er mere klimabelastende end det ellers så udskældte oksekød. Men sidenhen har Information blandt andet kunnet afsløre, at det er interesseorganisationen Landbrug & Fødevarer, der har skaffet pengene til forskningen. Og rapporten har ifølge eksperter en lang række metodiske problemer.
Nyhed
30. august 2019

Mails afslører: Aarhus Universitet lod landbrugslobby skrive med på oksekødsrapport

Aarhus Universitet tillod, at Landbrug & Fødevarer skrev hele afsnit i omstridt oksekødsrapport. Dokumenter afslører, at landbrugslobbyen hele tiden har spillet en fremtrædende rolle i projektet. Dybt kritisabelt og klart brud på god forskningsskik, mener flere eksperter
Landbrugslobbyen har tilsyneladende spillet en fremtrædende rolle i udformningen af oksekødsrapporten.
Leder
17. august 2019

Oksekødsrapport fra Aarhus Universitet er en skamplet på klimaforskningen

Vi ved ikke, hvor stor indflydelse Kvægafgiftsfonden og Landbrug & Fødevarer har haft på rapporten fra Aarhus Universitet, som gjorde slik, alkohol og kaffe til en større klimasynder end oksekød. Men vi kan udefra konstatere, at Kvægafgiftsfondens formål er at styrke oksekødsektoren, og at rapporten er fejlfuld på en måde, som stiller oksekøds klimapåvirkning i et bedre lys end fortjent
De fejlbehæftede og usammenlignelige tal i rapporten peger i en klar retning: imod en nuancering af oksekøds status som klimasynder. En nuancering, som rapportens bagmænd formentlig er godt tilfredse med, men som der ikke er belæg for.

Sider

  • Naturvidenskab
    20. februar 2021

    Bliver du svimmel og forvirret af kvantemekanik? Godt. Så er du ved at forstå det

    Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange af indsigterne skyldes en piberygende mand, der udskød sin bryllupsrejse, fordi han havde fået en vild idé
    Det gode budskab er, at kvantemekanikken er vanvittigt vigtig. Uden den havde vi hverken MR-skannere, mobiltelefoner eller refleksfri brilleglas. Det dårlige er, at kvantemekanikken er vanvittigt svær at forstå, for den udfordrer vores verdensbillede radikalt. Mange af indsigterne skyldes en piberygende mand, der udskød sin bryllupsrejse, fordi han havde fået en vild idé
  • Baggrund
    5. marts 2010

    Madpyramiden vildleder om kød

    'En simpel illustration af de otte officielle kostråd'. Sådan betegner FDB deres madpyramide, som bliver brugt til undervisning i sund kost på landets folkeskoler. Men Madpyramiden stemmer ikke overens med de officielle kostråd, som ikke anbefaler, at man spiser kød
    'En simpel illustration af de otte officielle kostråd'. Sådan betegner FDB deres madpyramide, som bliver brugt til undervisning i sund kost på landets folkeskoler. Men Madpyramiden stemmer ikke overens med de officielle kostråd, som ikke anbefaler, at man spiser kød
  • Baggrund
    9. oktober 2019

    Vil vi væk fra olie, kul og gas, skal vi blive bedre til at opbevare den grønne energi

    Hvor skal energien komme fra, når solen ikke skinner, og vinden ikke blæser. I takt med at vi får mere vedvarende energi, bliver lagring af energi selve nøglen til at gennemføre den grønne omstilling
    DTU samarbejder med en lang række danske og udenlandske virksomheder og forskningsinstitutioner om udvikling af metoder for energilagring, hvor de blandt andet lagre energi som varme i sten eller i vand, som det også kendes fra det danske fjernvarmenet.
  • Kronik
    24. maj 2002

    En chip i kroppen

    Forskerne kan snart erstatte biologiske funktioner med en lille chip. En gevinst for handicappede – men perspektivet er overvågning og kontrol
  • Baggrund
    9. september 2020

    Vores uddannelser er stadig pilskæve, når det gælder køn

    Selv om der er kommet flere kvinder på ingeniørskolerne og flere mænd på sygeplejerskestudierne, er mange uddannelser stadig pilskæve, når det gælder køn. For der hersker stadig ret kønsstereotype opfattelser af, hvad mænd og kvinder er gode til, og det er et problem, mener forskere, uddannelse og erhvervsliv
    På ingeniøruddannelserne på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) har de i mange år forsøgt at tiltrække flere ansøgere og flere kvinder, og sidste år nåede andelen af kvinder op på 37 procent af de optagne på civilingeniøruddannelserne.
  • 17. marts 2011

    'Så må man sikre sig mod tsunamier næste gang'

    Selv om verden måske vil se flere uventede atomkatastrofer, har vi ikke andet valg end at sikre os bedst muligt, mener atomkraftfortaleren Povl L. Ølgaard. Brugen af atomkraft er i mangel af bedre
  • Baggrund
    21. marts 2020

    Ingen modeller kan præcist forudsige coronas udvikling. Men de er det bedste redskab, vi har

    I denne uge udgav et førende britisk forskerhold en meget omtalt rapport, som forudsiger, at coronavirussen kommer til at koste hundredtusinder af menneskeliv. Et andet forskerhold kommer nu med kritik af studiet. Spørgsmålet er, hvor stor lid man kan sætte til de modeller, som forsøger at spå om pandemiens udvikling
    Grafen viser udviklingen i coronapandemien afhængig af forskellige tiltag. Den sorte linje viser, hvad der vil ske, hvis vi ingenting gør. Den grå viser, hvad der vil ske, hvis vi lukker skoler og universiteter. Den gule viser resultatet af at isolere smittede, og den røde viser kapaciteten af intensive pladser.
  • Kommentar
    18. februar 2021

    Da min ph.d.-afhandling blev afvist, var jeg tvunget til at arbejde gratis for universitetet

    Ph.d.-studerende, som får deres afhandlinger afvist og skal skrive dem om, efterlades i en økonomisk klemme, hvor de skal arbejde uden løn. Nogle opgiver, andre sygemeldes med stress, og jeg var selv tæt på at opgive min ph.d.-titel, skriver Helle Lohmann Rasmussen i dette debatindlæg
    I de første to måneder efter, at jeg havde afleveret og var startet på mit nye job, afsluttede jeg arbejdet på universitetet med to videnskabelige artikler. Det foregik om aftenen efter en fuld arbejdsdag på mit arbejde, skriver Helle Lohmann Rasmussen.