Organisation

ECB

International topøkonom: »Økonomiske analfabeter« må ikke gentage nedskæringspolitikkens fejl

Kampen om staternes gæld begynder, når pandemien ebber ud. Og her må Europa for alt i verden ikke gentage fejlene fra nedskæringspolitikken, advarer økonomiprofessor Mark Blyth. Men Europa har faktisk lært af fortiden, tyder nye tal fra EU-Kommissionen på

Vi gældsætter os ud af coronakrisen. Og selvfølgelig skal man betale sin gæld. Medmindre …

Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?

Exitstrategien efter pandemien skal være grøn, råber mange. Udskyd klimaindsatsen, vi har ikke råd, svarer andre

Lærer vi ikke af coronakrisen og omstiller økonomien, bliver vi ramt mangefold hårdere af klima- og biodiversitetskrisen, lyder det i mange appeller til de politiske ledere. Tiden er ikke til grønne krav og nye klimainitiativer, lyder det samtidig fra dele af erhvervslivet og nogle europæiske regeringer

Det er tid til solidaritet. Ellers kan coronakrisen rive euroen i stykker

Italien er en del af det europæiske fællesskab – og ’too big to fail’. En ustyrlig italiensk krise eller en italiensk udtrædelse af euroen som følge af coronakrisen ville være en katastrofe for de europæiske banker og skatteydere. Det skal Nordeuropa erkende

Endelig: ECB bryder sine egne regler og pumper historiske 750 milliarder euro ud i Europa

Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede – ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på

Euroen har løst problemer for Europas økonomi – ikke skabt dem

Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet, skriver lektor Wolfgang Zank i sit svar til Jakob Vestergaard

Det har aldrig været billigere at låne penge. Det er nu, vi skal finansiere den grønne omstilling

Vi lever i en underlig verden: lave renter, lav produktivitet, lav vækst og lav inflation. Ingen forstår helt, hvad der foregår. Men det er ikke et argument for at sidde på hænderne.

Med den historisk lave rente har økonomernes lærebog fået et nyt kapitel

Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage

Euroen er blevet spændetrøjen, der gør ondt værre

Den økonomiske og monetære union, ØMU’en, lægger stærke begrænsninger på eurolandenes muligheder for at føre økonomisk politik og modgå kriser. Derfor er de finansielle og handelsmæssige ubalancer imellem EU-landene blevet langt større, end de behøvede at være

Christine Lagarde forstår, at økonomi og politik ikke kan skilles ad. Derfor ligner hun den rigtige ECB-formand

Hun startede som synkronsvømmer, og i sidste uge blev hun nomineret som den første kvindelige chef for Den Europæiske Centralbank. Det er en god nyhed. Franske Christine Lagarde har nemlig forstået, at økonomi og politik ikke kan skilles ad

Sider

Mest læste

  1. Kampen om staternes gæld begynder, når pandemien ebber ud. Og her må Europa for alt i verden ikke gentage fejlene fra nedskæringspolitikken, advarer økonomiprofessor Mark Blyth. Men Europa har faktisk lært af fortiden, tyder nye tal fra EU-Kommissionen på
  2. Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede – ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på
  3. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  4. Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?
  5. Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage
  6. Den liberale verdensorden er ikke ved at falde fra hinanden, som mange ellers hævder, mener økonomihistoriker, Adam Tooze. Sådan en verdensorden har nemlig aldrig eksisteret. Til gengæld står det klart, at Europa sakker længere og længere bagud i den globale konkurrence. Og det er ikke bare Kinas skyld – det er først og fremmest vores egen
  7. Tiltræder den nye regering EU’s bankunion, vil det både være udemokratisk og potentielt føre til finansiel ustabilitet i Danmark. Derfor skal vi holde os uden for, skriver EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF) i dette debatindlæg
  8. Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet, skriver lektor Wolfgang Zank i sit svar til Jakob Vestergaard