Organisation

ECB

Morten Messerschmidt: Tiltræder vi EU's bankunion kan det få alvorlige følger for dansk økonomi

Tiltræder den nye regering EU’s bankunion, vil det både være udemokratisk og potentielt føre til finansiel ustabilitet i Danmark. Derfor skal vi holde os uden for, skriver EU-ordfører Morten Messerschmidt (DF) i dette debatindlæg

Adam Tooze: »Europæisk føderalisme er svaret. Der er ingen vej tilbage«

Den liberale verdensorden er ikke ved at falde fra hinanden, som mange ellers hævder, mener økonomihistoriker, Adam Tooze. Sådan en verdensorden har nemlig aldrig eksisteret. Til gengæld står det klart, at Europa sakker længere og længere bagud i den globale konkurrence. Og det er ikke bare Kinas skyld – det er først og fremmest vores egen

Tænk, hvis man kunne finansiere den grønne omstilling ved blot at trykke flere penge

Det lyder muligvis skørt, men ikke desto mindre er det budskabet i en alternativ økonomisk teori, Modern Monetary Theory, der lige nu er centrum for en heftig politisk og økonomisk debat i USA med Green New Deal-fortalere som Alexandria Ocasio-Cortez i spidsen

De Radikale vil indføre strafansvar til bankrådgivere og advokater i hvidvasksager

I et nyt udspil giver De Radikale en række forslag til at bekæmpe kriminalitet i finanssektoren. Udspillet kommer dagen før erhvervsminister Rasmus Jarlov har indkaldt til forhandlinger om et styrket finanstilsyn
10 år efter finanskrisen

Problemerne er der stadig, og hvis en ny krise kommer snart, er der ikke flere håndtag at dreje på

Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den

Analyse: EU satser på mere budgetdisciplin, og sender bankunionen til tælling

Midt i Merkels nylige afvisning af Macrons visioner for øget samarbejde i eurozonen gav hun som et lille lys i mørket sin fortsatte støtte til at udbygge bankunionen. Lige nu er bankunionen en ufuldstændig konstruktion, hvor mindst et par af de bærende søjler hænger i luften eller helt mangler. Men meget tyder på, at Merkel har noget ganske andet i tankerne end Macron om, hvordan den skal bygges færdig

Tysk økonom: »Macron rider for meget med på den destruktive tyske sparepolitik«

Tyskland ødelægger eurozonen med dumpinglønninger og en sparepolitik, der kvæler opsvinget og øger uligheden i eurozonen. Efter et år i præsidentsædet er Macron derfor fortsat chanceløs som europæisk reformator, mener den tyske økonom Heiner Flassbeck, der kalder sig ’rasende modstander af den neoliberale fortælling’ i EU

Schäublenomics

For eurobudgettets vedkommende er der hverken enighed om problemet eller kuren.

Grækenland har brug for gældslettelse, hvis reformerne skal virke

Gældskrisen i Grækenland risikerer snart at spidse til igen, hvis ikke EU bliver enige med Den Internationale Valutafond om at lette grækernes rentebyrde

Prisen på københavnske ejerlejligheder er højere, end da boligboblen var på sit højeste i 2006

Alene de seneste seks år er priserne på ejerligheder steget med 10 procent årligt. Stigningen er mere, end hvad Nationalbankens regnemodeller kan forklare. De frygter en ny potentiel boligboble

Sider

Mest læste

  1. Corona har fået verdens lande til at forgælde sig i et tempo, vi ikke har set siden Anden Verdenskrig. Lige om lidt kommer vi til at diskutere, hvad det betyder for vores fremtid. For hvad er statsgæld egentlig for noget? Og skal den altid betales tilbage?
  2. Kampen om staternes gæld begynder, når pandemien ebber ud. Og her må Europa for alt i verden ikke gentage fejlene fra nedskæringspolitikken, advarer økonomiprofessor Mark Blyth. Men Europa har faktisk lært af fortiden, tyder nye tal fra EU-Kommissionen på
  3. Finanskrisen har haft enorme politiske og økonomiske omkostninger. Vi står midt i et globalt økonomisk opsving, men det er blevet sikret igennem en ekstremt lempelig pengepolitik, som har øget uligheden og fået den globale gæld til at stige. Den politiske ustabilitet er voksende, og hvis en ny krise rammer snart, står vi dårligt rustet til at håndtere den
  4. Den Europæiske Centralbank vil købe statsobligationer og privatgæld for at hjælpe staterne og holde renten nede – ikke mindst i Italien. Men økonomer er uenige om, hvad Europas regeringer bør bruge pengene på
  5. Siden finanskrisen har det lydt, at renten er historisk lav. Og hver gang centralbankerne har sænket den yderligere for at øge inflationen, har økonomerne sagt, at nu kan den ikke sænkes længere. Men det kan den tilsyneladende. Nu har ECB varslet endnu en sænkning. Meget tyder på, at vi skal vænne os til en ny situation i verdensøkonomien, hvor lave renter ikke får folk og virksomheder til at forbruge og investere som i gamle dage
  6. Forbrugerpriserne steg 0,4 procent i 2020. Da lønnen stiger mere, får forbrugerne flere penge mellem hænderne.
  7. Der er brugt megen tryksværte på at spå om euroens sammenbrud, men euroen har sikret økonomisk stabilitet, og derfor er der heller ingen lande, der er på vej til at forlade samarbejdet, skriver lektor Wolfgang Zank i sit svar til Jakob Vestergaard
  8. Reformer af den græske økonomi er uomgængelige. Der skal balance i den offentlige økonomi, og der skal fremlægges en troværdig plan for tilbagebetaling af gælden