Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

Etisk Råd

Giv børn ret til juridisk kønsskifte, så de føler sig accepteret

Lad børn på ti år få juridisk kønsskifte. Det handler hverken om transpropaganda, børnemishandling eller indoktrinering. Det handler om, at vi skal lytte til og forstå børns kønsidentitet, så de føler sig accepteret, skriver studerende Christoffer Koch i dette debatindlæg
Magnus Heunickes forslag til en ny epidemilov bærer præg af at være udarbejdet midt i en pandemi, mener Lægeforeningens formand Camilla Rathcke.

Magnus Heunickes nye epidemilov møder massiv kritik

»Ret vildt« og »vanvittigt vidtgående«. Det forslag til en ny epidemilov, som sundhedsminister Magnus Heunicke har sendt i høring, vækker bekymring hos blandt andre Det Etiske Råd, Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen. Folketinget skal inddrages mere, end lovforslaget lægger op til, mener de
Fertilitetsmesse i London i 2019.

Julie Agerschous borgerforslag skal på forhandlingsbordet: »Så har jeg mine æg i fred«

Som lovgivningen er nu, skal æg udtaget under fertilitetsbehandling destrueres efter fem år. Etisk Råd anbefalede dog i denne uge at ændre lovgivningen, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) vil nu indkalde partierne til forhandlinger. Det hele begyndte med et borgerforslag fra Julie Agerschou om, at perioden for nedfrysning af æg forlænges, indtil kvinden er 46 år, som er lovgrænsen for, hvor gammel man må være i fertilitetsbehandling i Danmark
Når Andreas Sommer om syv måneder fylder 18 år, kan han både ændre sit juridiske køn og få foretaget en mastektomi, som skal fjerne hans bryster. »Det vil betyde, at jeg kan gå i det tøj, jeg har lyst til,« fortæller han.

17-årige Andreas Sommer føler sig som en dreng i kroppen. Men i systemet er han en pige

Regeringen vil med nyt udspil gøre det muligt for transkønnede børn og unge at foretage et juridisk kønsskifte. Organisationer jubler, eksperter er i tvivl, men i hvert fald én af de unge er helt sikker i sin sag: Det handler om at kunne være den, man er
Tre kvinder har sat fokus på et vigtigt spørgsmål i et nyt borgerforslag, som i skrivende stund har fået 24.291 ud af de krævede 50.000 underskrifter. Det handler om, at æg, som er udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling, i dag skal destrueres efter fem år. De tre medstillere mener, at kvinder skal have ret til at opbevare dem i længere tid, helt indtil de er fyldt 46 år.

Der er ingen grund til at smide gamle æg ud

Som det er nu, skal æg udtaget i forbindelse med fertilitetsbehandling destrueres efter fem år. Men det er der hverken sundhedsfaglige eller etiske argumenter for. Derfor bør loven ændres

Det offentlige bruger ikketestet velfærdsmedicin, som kan gøre mere skade end gavn

Når Københavns Kommune vil bruge 220 mio. kr. på at ’velfærdsmedicinere’ skolebørn, bør vi kræve, at vi enten ved, at det virker, eller at forskere senere kan undersøge, om det virkede. Man skal ikke bare behandle mennesker med tiltag, der lyder godt, skriver specialkonsulent i Cepos Jonas Herby i dette debatindlæg
Manglende konkurrence på medicin betyder, at priserne stiger og sundhedsvæsenet presses. Konsekvensen er blandt andet færre penge til at ansætte læger og sygeplejesker. 

Eksperter: Industrivenlig sundhedspolitik skyld i høje medicinudgifter

Vores sundhedsvæsen presses af stigende medicinpriser. Sådan har det været i årevis, men de høje medicinpriser skyldes især, at politikerne har givet medicinalindustrien privilegier, som gør, at der ikke er konkurrence om prisen på ny hospitalsmedicin, vurderer eksperter
I sidste uge stemte et stort flertal i Norge en ny abortlov igennem, som med ét har gjort debatten om abort mere kompliceret for mange af de mennesker, der ellers er tilhængere af fri abort. Her på billedet ses Erna Solberg, statsminister i Norge. 

Aborten kan godt være fri, selv om der findes restriktioner for den

Langt de fleste af os er tilhængere af fri abort. Men en ny abortlov i Norge rejser et kompliceret spørgsmål: Kan man egentlig sige, at vi har fri abort, når der er restriktioner for den?
CRISPR-teknologien er er et tveægget sværd, som både kan helbrede og forebygge sygdomme – og slippe ukontrolable udviklinger løs.

Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?

I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
Den kinesiske forsker Lin Link har de seneste år viet sin akademiske karriere til at gøre de firbenede husdyr til organdonorer.

Ville du modtage et donorhjerte fra en gris? Genteknologien CRISPR kan gøre det muligt

Verden over dør patienter hver dag, mens de venter på et organ, og ventelisterne bliver stadig længere. På Aarhus Universitet arbejder kinesiske forskere på at gøre grise til fremtidens organdonorer. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men med den revolutionerende genteknologi CRISPR kan det blive virkelighed

Sider

Mest læste

  1. Giv børn ret til juridisk kønsskifte, så de føler sig accepteret
    Lad børn på ti år få juridisk kønsskifte. Det handler hverken om transpropaganda, børnemishandling eller indoktrinering. Det handler om, at vi skal lytte til og forstå børns kønsidentitet, så de føler sig accepteret, skriver studerende Christoffer Koch i dette debatindlæg
  2. Korrekt sprog kan spærre for etisk engagement
    Til et festskrift for sociologiprofessor Henning Bech, der holdt afskedsforelæsning fredag, har en amerikansk social-antropolog skrevet om forskellene mellem Danmark og Sverige, når det kommer til handicappede og politisk korrekthed
  3. Ny podcast om forskerens etiske dilemma: Skal vi klippe-CRISPR i vores DNA?
    I andet afsnit af Informations podcast ’Forskerens etiske dilemma’ fortæller genetikprofessor Jacob Giehm Mikkelsen om sit arbejde med den revolutionerende genteknologi CRISPR. Og om de mange dilemmaer, der er tilknyttet den såkaldte gensaks, som kan redde liv – men også bruges til alt fra designerbabyer til at udrydde arter
  4. Kathrine Lilleør: Jeg har ikke selv valgt at være præstedatter
    Når der manglede lidt morskab i klassen på teologistudiet, sagde underviserne bare noget dumt om det teologiske tidsskrift Tidehverv. Så kunne de være sikre på, at Kathrine Lilleør blev sur. For selv om Kathrine Lilleør ikke nødvendigvis var enig med præsterne i sin familie, så er der alligevel grænser for, hvad hun ville finde sig i
  5. Ville du modtage et donorhjerte fra en gris? Genteknologien CRISPR kan gøre det muligt
    Verden over dør patienter hver dag, mens de venter på et organ, og ventelisterne bliver stadig længere. På Aarhus Universitet arbejder kinesiske forskere på at gøre grise til fremtidens organdonorer. Det lyder som noget fra en science fiction-film, men med den revolutionerende genteknologi CRISPR kan det blive virkelighed
  6. Hjerneflugten kan gavne u-landes sundhedssystemer
    At importere sundheds-personale fra de fattige lande er skidt, vil de fleste intuitivt sige. Nej, ikke udelukkende. Vi må begynde at anse hjerneflugt som en del af løsningen snarere end problemet
  7. Magnus Heunickes nye epidemilov møder massiv kritik
    »Ret vildt« og »vanvittigt vidtgående«. Det forslag til en ny epidemilov, som sundhedsminister Magnus Heunicke har sendt i høring, vækker bekymring hos blandt andre Det Etiske Råd, Institut for Menneskerettigheder og Lægeforeningen. Folketinget skal inddrages mere, end lovforslaget lægger op til, mener de
  8. Min mor slog min far ihjel
    Hun insisterede på, at sygeplejersken skruede op for morfindråberne, der løb fra droppet over hans hoved gennem en tynd gennemsigtig slange ind i hans arm