Menu
Køb abonnement
Log ind

Organisation

EU-Domstolen

Talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning Rasmus Malver havde champagnen klar tirsdag, da landsretten afsagde dom.

Aktivisterne imod ulovlig logning ser måske spøjse ud, men de har ret: Sagen bør gå til Højesteret

Landsretsdom om ulovlig logning gør os ikke klogere på, hvor grænsen går. Derfor bør sagen gå videre til Højesteret
Talspersonen for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malver, havde champagnem klar foran byretten tirsdag, men måtte gå skuffet derfra.

Justitsministeriet vinder retssag: Masseovervågning kan fortsætte trods EU-domme

Hvor længe må staten opretholde en erkendt ulovlig masseovervågning? Det er det principielle spørgsmål, som en gruppe aktivister i de seneste tre år har arbejdet på at få Østre Landsret til at tage stilling til. Tirsdag tabte de sagen med et brag
Logningsbekendtgørelsen trådte i kraft i 2007 og pålægger blandt andet de danske teleudbydere at gemme oplysninger om, hvem alle deres kunder ringer og sms’er til, samt hvilken mast deres telefon forbinder til på det pågældende tidspunkt.

Aktivisters sag er nu for landsretten: Kan den stoppe ulovlig masseovervågning?

Med skiftende forklaringer er det lykkedes Justitsministeriet at opretholde en ulovlig masseovervågning af befolkningen siden 2016. Aktivister vil nu have landsretten til at stoppe det
Talsperson for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malver, er ikke i tvivl om, at de kommer til at vinde den sag, de har anlagt mod regeringen om at stoppe den ulovlige logning af danskernes sms’er og opkald fra mobiltelefoner.

Tænketank: Regeringens model for at fastholde masseovervågning er uholdbar

I dag begynder en retssag, hvor aktivister vil forsøge at stoppe logning af danskernes teledata. Samtidig konkluderer tænketanken Justitia, at regeringen går for langt i sit forsøg på at opretholde sin overvågningskapacitet og derfor risikerer at få en EU-dom imod sig
Justitsminister Nick Hækkerup lægger ikke skjul på, at regeringen på ingen måde ønsker nogen form for indskrænkning af reglerne for masseovervågning af danskerne: »Det er en håndsrækning til forbryderne, som EU-Domstolen har givet,« sagde han.

Regeringen vil hellere risikere at få en EU-dom imod sig end løsne grebet om danskernes teledata

Justitsminister Nick Hækkerup vil gå så langt som overhovedet muligt for at opretholde masseovervågningen af danskernes teledata. Også selv om det indebærer en risiko for at få en EU-dom imod sig
Briternes Brexit-aftale beviser, at nye handelsaftaler med EU er mulige. Den aktualiserer Norges behov for at revurdere EØS-aftalen, mener lederen for Senterpartiet, Marit Arnested.

Norske stortingspartier ønsker ny EU-aftale efter Brexit

Norges Senterpartiet og Sosialistisk Venstreparti mener, at Brexit giver Storbritannien fornyet frihed, men ovenikøbet også adgang til EU’s indre marked. Det er en bedre aftale end EØS, mener de to partier, som vil have revurderet det norske samarbejde med EU
Suverænitet er ikke, som Johnson & co. hævder, noget, man har, hvis man kan bestemme over sine egne grænser, love og penge. Det er noget, man udøver. Og jo stærkere et fællesskab, man er en del af, og jo stærkere principielle alliancer, man er forbundet i, jo mere kan man kæmpe for det, man tror på og leve op til det, man har lovet dem, som man repræsenterer og taler for, skriver Rune Lykkeberg på lederplads.

Rune Lykkeberg: Det blev et hårdt Brexit – stolte Storbritannien, stakkels Storbritannien

Brexit har hele tiden været en kamp om suverænitet. Det er en personlig triumf for Boris Johnson, at han har lavet en handelsaftale med EU. Men spørgsmålet er, om briterne får mere magt og Storbritannien mere suverænitet, bare fordi de nu står uden for
Også som podcast
Vi har talt med den tyske politiske filosof Jan-Werner Müller for at gøre status på fire vanvittige år med Donald Trump i USA, et ekstremt år i europæisk politik og en epoke med radikalt politisk opbrud

Tysk filosof: Vi har ødelagt den moralske kerne i det europæiske samarbejde

Vi har talt med den tyske politiske filosof Jan-Werner Müller for at gøre status på fire vanvittige år med Donald Trump i USA, et ekstremt år i europæisk politik og en epoke med radikalt politisk opbrud
Efter den såkaldte Bosman-dom ville ingen klubber røre Jean-Marc Bosman (i midten), som nu var bedre kendt som en kværulant end et fodboldtalent. Belgieren blev persona non grata og måtte tage til takke med amatørfodbold.

For 25 år siden brød en EU-dom med fodboldens stavnsbånd. Og det fik utilsigtede konsekvenser

Europæisk fodbold er blevet en basar for fodboldspillere med udlængsel. At spillere nu til dags nemt kan skifte klub, kan de takke en stædig belgier for. En EU-dom løsnede i 1995 det stavnsbånd, som havde bundet europæiske fodboldspillere til deres klubber. I denne uge er det 25 år siden, Bosman-dommen blev afsagt
Lige nu giver fagbevægelsen nærmest det indtryk, at domstolen i Luxembourg bedriver en slags radikal postmoderne tekstanalyse, hvor det er totalt lige meget, hvad der står i loven. Det er forkert, skriver Christian Bennike i denne leder

Hvad er egentlig pointen med at lave en EU-mindsteløn?

Hvis Danmark får mere bøvl med en utilregnelig EU-Domstol, hvis lønarbejdere i Tyskland ikke får lønstigninger, og hvis EU selv må balancere på kanten af traktatbrud for at få enderne til at mødes. Så må man spørge sig selv: Hvad er egentlig pointen med at lave en EU-mindsteløn?

Sider

Mest læste

  1. Justitsministeriet vinder retssag: Masseovervågning kan fortsætte trods EU-domme
    Hvor længe må staten opretholde en erkendt ulovlig masseovervågning? Det er det principielle spørgsmål, som en gruppe aktivister i de seneste tre år har arbejdet på at få Østre Landsret til at tage stilling til. Tirsdag tabte de sagen med et brag
  2. Danske vinfirmaer sælger vin fra Golanhøjderne, der ulovligt er mærket som israelsk vin
    EU anerkender ikke den israelske besættelse af Golanhøjderne, og derfor må vin derfra ikke sælges som israelsk vin. Det har EU-Domstolen bekræftet senest i november. Alligevel sælger en række vinfirmaer i Danmark den ulovligt mærkede vin
  3. Aktivisterne imod ulovlig logning ser måske spøjse ud, men de har ret: Sagen bør gå til Højesteret
    Landsretsdom om ulovlig logning gør os ikke klogere på, hvor grænsen går. Derfor bør sagen gå videre til Højesteret
  4. Regeringen vil hellere risikere at få en EU-dom imod sig end løsne grebet om danskernes teledata
    Justitsminister Nick Hækkerup vil gå så langt som overhovedet muligt for at opretholde masseovervågningen af danskernes teledata. Også selv om det indebærer en risiko for at få en EU-dom imod sig
  5. Her er ægteparret, der sprænger bomber under den danske udlændingepolitik
    Danmark har på få år fået flere markante nederlag ved EU-Domstolen, hvor dansk lovgivning er blevet underkendt. Bag to af de principielle sager på udlændingeområdet er et advokatægtepar, der ifølge eget udsagn gør det af kærlighed til EU-retten. »Hvis der er klimatosser, er der også EU-retstosser. Og sådan nogle er vi,« siger de
  6. Thomas Rørdam: ’Jeg tror, at man skal passe meget på som dommer ikke at gøre noget, der opfattes som politisk’
    Politikere og eksperter diskuterer for tiden, om EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bevæger sig for langt ind på den lovgivende magts domæner. Thomas Rørdam, der i dag tager over som præsident for Højesteret, vil ikke blande sig i diskussionen, men er glad for, at Højesteret er yderst opmærksom på at opretholde skellet mellem den lovgivende og den dømmende magt
  7. EU-dom underminerer danske logningsregler
    Hele året har Justitsministeriet forsøgt at udvide de danske logningsregler og et lovforslag skulle ifølge planen fremsættes efter nytår. Men en ny EU-dom ser nu ud til at betyde, at man i stedet kraftigt må begrænse omfanget af overvågningen, så den ikke gælder hele befolkningen, vurderer eksperter
  8. Messerschmidt: EU-Domstolen æder sig ind på magten i EU, hvis vi ikke stopper den
    Bid for bid har EU-Domstolen ædt sig ind på den nationale suverænitet, så vores grundlov ikke har juridisk forrang mere. Det burde få os op af stolene, men hidtil er det foregået uden protester fra hverken politikere eller akademia, skriver næstformand i Dansk Folkeparti, Morten Messerschmidt, i dette debatindlæg