Organisation

EU

Leder
17. januar 2022

Vi kan være med til at ændre Europa: Danmark skal gøre op med stabilitets- og vækstpagten

Europa er politisk under forandring. Socialdemokrater er ved magten i nord, og den grønne omstilling fordrer investeringer i energi, infrastruktur og produktion uden at smadre socialstaten. Det er Mette Frederiksens chance for at være med til at skabe et bedre Europa
Mette Frederiksen skal nu leve op til sine egne ord om Europa og den grønne omstilling og gøre Europa til et bedre sted.
Europapolitik
17. januar 2022

Kofod lægger op til kompromis om sparepolitikken i EU og vil lande en ny europaaftale i år

Regeringen signalerer nu kompromisvilje om sparepolitikken i Europa. »Danmark skal være i hjertet af Europa,« siger Jeppe Kofod, der dog ikke er klar til at fjerne EU-forbeholdene. Udenrigsministeren støber kuglerne til en ny bred europapolitisk aftale, der skal landes i Folketinget i år
Udenrigsminister Jeppe Kofod på vej til Ukraine lørdag den 15. januar. Og netop presset fra Kina og Rusland gør, at ministeren mener, at vi skal styrke Europa. »Vi skal lave et Europa, som er et stærkt forsvar af de værdier, som er under pres. De demokratiske værdier, retsstaten, menneskerettighederne. Det er også presset internt i Europa.«
Interview
12. januar 2022

Europa har overtaget USA’s hårdhændede metoder i handelspolitikken

Efter nyliberalismen kommer nyprotektionismen, hvor handelsblokke som EU, Kina og USA beskytter sig med næb og kløer. Mens EU i mange år var bannerfører for liberalisering og globalisering, har de senere års geopolitiske slagsmål skabt et Europa, som tænker langt mere defensivt og strategisk
Efter nyliberalismen kommer nyprotektionismen, hvor handelsblokke som EU, Kina og USA beskytter sig med næb og kløer. Mens EU i mange år var bannerfører for liberalisering og globalisering, har de senere års geopolitiske slagsmål skabt et Europa, som tænker langt mere defensivt og strategisk
Baggrund
11. januar 2022

Rivaliseringen mellem USA og Kina svækker WTO. Og det går ud over de små

Medlemskab af WTO gjorde Kina til en handelsmastodont, men rivaliseringen mellem USA og Kina har skabt en ny global virkelighed, hvor handel er blevet sikkerhedspolitik. Både i Beijing og Washington er tilliden til WTO i frit fald. Resultatet er mere fragmenterede handelsmønstre, hvor de store nemmere kan tryne de små
Medlemskab af WTO gjorde Kina til en handelsmastodont, men rivaliseringen mellem USA og Kina har skabt en ny global virkelighed, hvor handel er blevet sikkerhedspolitik. Både i Beijing og Washington er tilliden til WTO i frit fald. Resultatet er mere fragmenterede handelsmønstre, hvor de store nemmere kan tryne de små
Leder
10. januar 2022

I Bosnien leger de med ild i en krudttønde. EU må indse, at situationen er dødsensalvorlig

USA indfører nu sanktioner mod de bosniske serberes nationalistiske leder, Milorad Dodik, som skaber frygt for ny krig på Balkan med sine trusler om at oprette en selvstændig serbisk hær. EU bliver også nødt til at skrue gevaldigt op for indsatsen
Den politiske leder af de nationalistiske bosniske serbere, Milorad Dodik, tester, hvor langt Europa og USA er villige til at tolerere sine provokationer. EU bør omgående straffe Dodik og den korrupte cirkel.
Baggrund
8. januar 2022

Kina har nydt godt af globaliseringen, men kan nu være med til at underminere den

Globaliseringen har været en kæmpe gevinst for Kina, og landets kommunistiske ledere fremstiller sig som globaliseringsbegejstrede – men landet er samtidig ved at miste tiltroen til globaliseringen og vender sig mere indad i et forsvar mod stadigt større pres fra USA og Europa. Det kan sende globaliseringen til tælling, lyder en tese. Men virksomheder og investorer vil noget andet
Pandemien har har givet næring til bekymring for den fortsatte globalisering, men den ikke fået virksomheder til at forlade Kina i massevis eller sat gang i en egentlig afvikling af globaliseringen.
Analyse
8. januar 2022

2022 bliver året, hvor Europa må flytte sig. Her er unionens fem udfordringer

Den pressede europæiske økonomi skal genopfinde sig selv. EU’s grønne omstilling truer med at blegne. Og Europas sikkerhed hænger i et slidt amerikansk slæbetov, mens vi prøver at skræmme flygtninge væk. 2022 bliver et år, hvor EU er tvunget til at flytte sig. Informations europakorrespondenter giver et bud på udfordringerne – og ser på deres mulige løsninger
Gerald Knaus, lederen af tænketanken Europæisk Stabilitetsinitiativ, var ikke i tvivl, da Information spurgte ham i slutningen af 2021: Polen og Ungarn er det største problem for EU. Og det store opgør kommer i 2022.
Analyse
7. januar 2022

Erdogan opgiver sin hårde linje over for omverdenen – presset af økonomisk krise og isolation

En kombination af rekordhøj inflation og regional isolation betyder, at den tyrkiske præsident nu ikke har andre muligheder end at prøve forsoning med omverdenen. Det gælder forholdet til tidligere rivaler i regionen, men også EU, hvor Erdogan nu ikke længere truer med at ’åbne portene mod Europa’, og embedsmænd lægger op til samarbejde om flygtninge
En kombination af rekordhøj inflation og regional isolation betyder, at den tyrkiske præsident nu ikke har andre muligheder end at prøve forsoning med omverdenen. Det gælder forholdet til tidligere rivaler i regionen, men også EU, hvor Erdogan nu ikke længere truer med at ’åbne portene mod Europa’, og embedsmænd lægger op til samarbejde om flygtninge
Leder
4. januar 2022

Statsministerens EU-melding bør følges op af konkret politik

Statsministeren vil placere Danmark i »hjertet af vores eget kontinent«, men viger behændigt uden om det politiske indhold. Europapolitik handler om bankunion, forbehold, europæisk forsvar og migration. Mette Frederiksen bør fortælle, hvad det er, hun vil med Europa
I Mette Frederiksens (S) nytårstale indgik en tydelig melding om et stærkere Europa, men spørgsmålet om en konkret europapolitik står ubesvaret hen. Derfor bør det være næste skridt.
Kommentar
3. januar 2022

Jeg kipper først med flaget, når vi ser reel klimahandling nu og her, Dan Jørgensen

Danmark er ikke et grønt foregangsland, fordi vi stopper olieproduktionen i 2050. Nordsøaftalen er nemlig en lavthængende symbolpolitisk frugt med begrænset effekt. Det ville klæde Dan Jørgensen at skue mod Holland og gøre noget nu og her ved for eksempel at halvere kødproduktionen i 2030, skriver klimaaktivist, Rebekka Godskesen, i dette debatindlæg

Sider

  • Satire
    11. marts 2022

    Test dig selv og din holdning til forsvarsforbeholdet

    Som den gode venstreorienterede læser, du sikkert er, er spørgsmålet om forsvarsforbeholdet ikke helt ligetil. Find ud af, hvad du skal overveje, inden du stemmer den 1. juni ved at tage testen her
    Som den gode venstreorienterede læser, du sikkert er, er spørgsmålet om forsvarsforbeholdet ikke helt ligetil. Find ud af, hvad du skal overveje, inden du stemmer den 1. juni ved at tage testen her
  • Overblik
    14. marts 2022

    Fem spørgsmål og svar om forsvarsforbeholdet

    Til juni skal danskerne stemme om et farvel til Danmarks 30 år gamle forsvarsforbehold, men hvad går forbeholdet ud på, og hvilken betydning vil det få at afskaffe det? Information giver et overblik
    Statsminister Mette Frederiksen (S) slog fast på et pressemøde søndag den 6. marts, at det betyder meget for regeringen at vise, at Danmark ønsker at tage større ansvar og er parat til at bidrage med soldater og finansiering.
  • EU-forbehold
    7. maj 2022

    Det er op ad bakke for ja-siden at vinde afstemninger om EU-forbehold. Her er forskningen, der fortæller os hvorfor

    Historien har vist, at danskernes EU-politiske holdninger ikke altid flugter med politikernes. Men skyldes de mange nej-stemmer en reel EU-skepsis, eller bruger folk i virkeligheden EU-afstemningerne til at lufte deres utilfredshed med den siddende regering? To forskere svarer på nogle af de centrale spørgsmål forud for afstemningen om forsvarsforbeholdet den 1. juni
    Daværende udenrigsminister Uffe Ellemann-Jensen og hans kone Alice Vestergaard, da de stemte om Maastricht-traktaten ved en folkeafstemning i juni 1992.
  • Analyse
    14. maj 2022

    Enhedslistens retro-nej kortslutter billedet af en ny, mere positiv EU-kurs

    Det venstreorienterede nej står allerede i skyggen af højrefløjens modstand. Her på weekendens årsmøde gør Enhedslisten så tilmed et forsøg på at formulere en ny og mere europæisk kurs, som forvirrende nok vil signalere det stik modsatte af partiets aktuelle nejkampagne
    Enhedslistens politiske ordfører, Mai Villadsen, holder tale ved Enhedslistens årsmøde i Hafnia-Hallen i København.
  • Baggrund
    14. maj 2022

    Det trækker op til et opgør om EU og NATO på Enhedslistens årsmøde

    Det er især forholdet til de store internationale alliancer, som Enhedslisten skal tage stilling til under partiets årsmøde over weekenden. Trods grundlæggende modstand mod EU og NATO er der internt uenighed om, hvordan man præcis skal stille sig. Information guider dig gennem de forskellige holdninger
    Enhedslisten afholder i denne weekend årsmøde i Hafnia-hallen i Valby.
  • Politik
    16. maj 2022

    Medlemsoprøret udeblev, da Enhedslisten rykkede tættere på EU og NATO

    Efter kaos og interne uenigheder om partiets holdning til EU og NATO skulle Enhedslistens årsmøde én gang for alle skabe klare linjer. Og trods en livlig debat var det uden store konfrontationer, at man over weekenden gjorde op med tidligere tiders krav om udmeldelse
    Efter kaos og interne uenigheder om partiets holdning til EU og NATO skulle Enhedslistens årsmøde én gang for alle skabe klare linjer. Og trods en livlig debat var det uden store konfrontationer, at man over weekenden gjorde op med tidligere tiders krav om udmeldelse
  • Forsvarsforbeholdet
    14. maj 2022

    Tanken om en EU-hær skræmmer mange danskere – men hvorfor egentlig?

    Bekymringen for en EU-hær rumsterer i den danske debat om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, ikke mindst på venstrefløjen. Mens De Grønne i Tyskland har omfavnet ideen, ser søsterpartiet SF det som noget, der udtænkes »i det mørke Bruxelles«. Men hvorfor er skepsissen over for en fælles hær så stor herhjemme?
    Bekymringen for en EU-hær rumsterer i den danske debat om afskaffelsen af forsvarsforbeholdet, ikke mindst på venstrefløjen. Mens De Grønne i Tyskland har omfavnet ideen, ser søsterpartiet SF det som noget, der udtænkes »i det mørke Bruxelles«. Men hvorfor er skepsissen over for en fælles hær så stor herhjemme?
  • Klumme
    14. maj 2022

    Er Vesten blevet storartet igen – ja og nej

    Der er kollektiv beruselse over den nye enhed i Vesten i kampen mod Putin og Rusland. Men det, der svækkede Vesten i verden, var politiske sammenbrud derhjemme. Og kilderne til de interne kriser er ikke løst af krigen, de bliver snarere radikaliserede, skriver Rune Lykkeberg i denne klumme
    »Vesten lever. Stærkere end nogensinde før måske,« sagde den danske statsminister Mette Frederiksen (S) 1. maj. Det sidste er i hvert fald forkert, for de globale reaktioner på krigen i Ukraine understreger, at nye stormagter følger deres egne geopolitiske mål, og udstiller, at Vestens relative magt i verden bliver mindre og mindre.