Organisation

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

EU kan straffe opgør med menneskerettighedskonventionen

Før Danmark bliver for aggressiv i sine udfald mod menneskerettighedskonventionen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, er det værd at huske på, at EU som sådan har tiltrådt konventionen. Man er altså på kollisionskurs med selveste EU-Kommissionen

Danmark vil påvirke menneskerettighedsdomme

Danmark har kun én gang på 15 år brugt sin mulighed for at påvirke dommene ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, viser en opgørelse fra Justitsministeriet. »Det her er en afsløring af, at skiftende regeringer bare har stået og skabt sig fra Folketingets talerstol og alle mulige andre steder i stedet for at passe sit arbejde,« lyder kritik

Thomas Rørdam: ’Jeg tror, at man skal passe meget på som dommer ikke at gøre noget, der opfattes som politisk’

Politikere og eksperter diskuterer for tiden, om EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bevæger sig for langt ind på den lovgivende magts domæner. Thomas Rørdam, der i dag tager over som præsident for Højesteret, vil ikke blande sig i diskussionen, men er glad for, at Højesteret er yderst opmærksom på at opretholde skellet mellem den lovgivende og den dømmende magt

Sider

Mest læste

  1. I dag hedder det trafficking. Før hed det slavehandel. Senest har den ugandiske krigsherre Joseph Konys hold af børneslaver vakt global opmærksomhed. Men der er stadig uenighed om, hvad slaveri er for noget
  2. Menneskerettighedsdomstolen har godkendt, at burka, niqab og anden ansigtstildækning kan forbydes, sådan som flere partier længe har ønsket. Men fører det reelt til en slags flertalstyranni, som et mindretal af dommerne i Strasbourg mente?
  3. Politikere og eksperter diskuterer for tiden, om EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bevæger sig for langt ind på den lovgivende magts domæner. Thomas Rørdam, der i dag tager over som præsident for Højesteret, vil ikke blande sig i diskussionen, men er glad for, at Højesteret er yderst opmærksom på at opretholde skellet mellem den lovgivende og den dømmende magt
  4. Et flertal i Folketinget vil have ligestillet homoseksuelle med heteroseksuelle, men desværre er der ingen udsigt til, at forskelsbehandlingen mellem troende og ikketroende stopper
  5. Et bredt folketingsflertal inklusive S og SF vil fremover udvise alle kriminelle udlændinge. Og kun hvis internationale konventioner 'med sikkerhed' blokerer, skal udvisningen gøres betinget
  6. Afghaneren Khalil Nazari fik i 2011 et ubegrundet afslag på sin ansøgning om dansk statsborgerskab. Nu skal Justitsministeriet forklare Menneskerettighedsdomstolen, hvorfor et ubegrundet afslag på statsborgerskab, der ikke kan ankes, ikke strider mod menneskeretighedskonventionen
  7. Hun er statsløs palæstinenser, og ifølge læger er hun så dement, at hun ikke vil kunne klare sig selv i fem minutter uden hjælp. Alligevel har hun ventet siden april 2017 på at få afgjort, om Danmark i henhold til en principiel dom fra Den Europæiske Menneskeretsdomstol vil give hende humanitær opholdstilladelse. Eller om hun skal udsendes til Libanon, hvor hun hverken har familie eller netværk
  8. Mens andre lande bremsede udsendelser af asylansøgere til Grækenland, satte Danmark i 2010 fart på udsendelserne. Ifølge ny dom fra Menneskeretsdomstolen skete det, mens det burde stå klart for alle, at udsendelser var konventionsbrud