Organisation

Facebook

Digitale grupper smækker døren i protest mod EU-aftale

Store digitale organisationer har meldt sig ud af EU’s Internet Forum i protest mod dets samarbejde med IT-giganter som Facebook. Organisationer, der ellers kendt for at holde sig tæt på EU-systemet

EU er trådt ind på ytringsfrihedens territorium

I kampen mod hadefulde ytringer på de sociale medier har EU indgået en aftale med Facebook, Twitter, Google og Microsoft. Men reglerne er for løse og skader ytringsfriheden, mener flere organisationer

EU: Et spørgsmål om liv og død

Det er ikke en begrænsning af ytringsfriheden, hvis det forhindrer folk i at blive slået ihjel, siger talsperson for EU-Kommissionen

Hvilken ’Sex and the City’-karakter er du, og kan den blive dansk?

Det drønvigtige spørgsmål om, hvorvidt vi vil acceptere et samfund, hvor nogle borgere ikke har de fulde demokratiske rettigheder, druknede i sidste uges kritik af indfødsretsprøven. For måske lukkede vi ned for den vigtige debat ved at behandle prøven som en overspringshandling i frokostpausen

Facebook er et farligt sted for os, der ikke har så meget at prale af

Måbende lagde jeg hoved tilbage på madrassen. Var jeg lige blevet afvist på grund af min Facebookprofil? Hvad havde skræmt hende væk? Mine sølle 40 likes på mit profilbillede? Mine beskedne 500 Facebookvenner? Hvad var det?!

Er det et tegn på et samfund i forfald, at vi fortæller om os selv til andre?

Der er noget råddent ved selveksponeringen på de sociale medier, hører vi igen og igen. Men er det egentlig ikke bare gammeldags blufærdighed, der gør os bange for dem, der deler sig selv med andre?

Læn dig tilbage, så kommer teknologien løbende

Engang talte politikerne om ’det tavse flertal’, som de ret gnidningsfrit tog til indtægt for deres egne holdninger. Så kom masserne på Facebook, med billeder af deres kat og deres frokost og deres foretrukne badmintonklub. Og man griber sig i at ønske, at det tavse flertal ville tie stille igen

De globale sværvægtere slås om nyhedsmediernes gunst

Hverken Apple, Facebook eller Google er velgørende organisationer, og de har ingen publicistiske målsætninger. Men har de mindre medievirksomheder råd til at afvise dem?

Vi skal ud af Facebooks ekkokammer

I stedet for hele tiden at præsentere os for mere af det samme bør sociale medier konfrontere brugerne med langt flere standpunkter, de ikke er enige i. Det vil føre til en mere nuanceret offentlig debat

Gif’en er afmagtens udtryk

På Facebook skriver jeg stadig om det sjove, det lette. Men det sker stadig sjældnere og aldrig uden dårlig samvittighed. Jeg er konstant i tvivl om, hvorvidt jeg kan tillade mig at optage plads, tid og andre menneskers tanker med den slags banaliteter

Sider

Mest læste

  1. Det er markant sværere at slette en profil på Facebook end at oprette en. Her er en brugervejledning, der trin for trin viser, hvordan du alligevel kommer væk
  2. Da Mette Bock søndag opfordrede Lars von Trier til at lave »en opbyggelig film«, var det et brud på armslængdeprincippet. Men det er langt fra et enestående eksempel på, at ministeren mere fører valgkamp end passer ministerposten
  3. Med sin hårde retorik er Venstres udlændinge- og integrationsminister den politiker i Danmark, der har allerflest interaktioner på Facebook. Således står Inger Støjberg for 40 af de 100 opslag med størst interaktion, viser data. ’Jeg skriver bare, hvad jeg mener,’ siger ministeren
  4. Straffelovens bestemmelse om hacking gør almindelige drillerier på sociale medier ulovlige. Var det ikke en idé at begrænse strafansvaret til de mere alvorlige varianter af hacking?
  5. Kina har som autoritær stat et bedre udgangspunkt for at tænke langsigtet end Vestens demokratisk valgte politikere, der er fokuseret på næste valg om fire år eller mindre. Det siger professor i politik David Runciman i denne podcast med Rune Lykkeberg
  6. Dataøkonomien skaber superstjernevirksomheder, hvis markedsdominans er selvforstærkende. Det øger skellet mellem top og bund – ikke bare mellem virksomheder, men også mellem arbejdstagere
  7. Mange har sammenlignet populisme, højrenationalisme og opgøret med konventioner og retsstaten i Vesten i dag med fascismens gennembrud i Europa i 1930’erne. Men det er ifølge den britiske historiker og politiske tænker David Runciman helt forkert
  8. Den ene store skatteskandale efter den anden er et resultat af journalistisk graverarbejde, udført af de ’gamle medier’. Imens sender de ’unge’ mediegiganter deres enorme overskud i skattely