Man har i stor stil solgt ud af kommunale ejendomme og tilladt byggerier ved havnefronten uden bopælspligt. Altsammen elementer, der har været med til at gøre København til en by, som i dag har økonomien i orden og med mindre social nød. Men man har glemt, at en storby som København også skal være mangfoldig, rummelig og levende. København har brug for Ungdomshuset som bare en lille modvægt mod den accellererende konformitet og provinsliggørelse af hovedstaden. Byen har brug for et sted, hvor unge kan eksperimentere med livsformer, musik og ideologier. Høje boligpriser og en aggressiv byduvikling har forandret København, så de skæve eksistenser, avantgarden og subkulturerne er ved at forsvinde fra gadebilledet.
For flertallet i Københavns Borgerrepræsentation må man desværre nok sige, at løbet er kørt, og at det er meget vanskeligt at se, hvordan den dumhed og flugt fra ansvaret, man var skyld i i 2000, kan gøres god igen. Til gengæld kunne man passende gå i gang med at overveje at finde et andet hus til de unge fra Jagtvej og deres ligesindede.