Organisation

Finansministeriet

Analyse

Vi ved ikke nok om effekterne af offentlige udgifter, men vi ved, at de mangler i Finansministeriets modeller

Det er rigtigt, når Finansministeriets departementschef siger, at der ikke findes nok viden om effekterne af offentlige udgifter. Men det er også rigtigt, når venstrefløjen påpeger problemet i, at ministeriets løsning er at lade, som om effekterne ikke findes

Informations sommerrevy: En ny regnemodel i Finansministeriet

Den globale #MeToo-bevægelse har sat fokus på seksualiserede magthierarkier, ikke mindst på arbejdspladsen. Og i Finansministeriet sidder embedsmænd og arbejder på en ny økonomisk regnemodel. Begge dele tages under behandling i den klassiske revygenre: forvekslingssketchen

Tesfaye: Finansministeriets regnemaskine kan ikke acceptere, at bedre uddannelser sparer penge

Et samlet folketing vedtog reformen af de Forberedende Grunduddannelser, der skal forbedre uddannelsesforløbet for unge, der hverken er i job eller uddannelse. I forhandlingsforløbet var der strid om de dynamiske effekter af reformen, som Socialdemokratiet mente ville frigive midler, men som embedsværket modsatte sig. Striden endte i et kompromis, der ifølge Mattias Tesfaye kan være en vej frem i diskussionen om dynamiske effekter af offentlige udgifter

Flygtninge og indvandrere finder vej til arbejdsmarkedet – her er de vigtigste tal

Ikkevestlige indvandrere og efterkommere forlader kontanthjælpssystemet og stormer ind på arbejdsmarkedet. Det skyldes især et økonomisk opsving, og at nytilkomne flygtninge finder job. Regeringen vil også have en del af æren, men har samtidig sået tvivl om effekten af sine egne reformer på området ved at trække en rapport tilbage

Flere og flere topembedsmænd er opdraget i Finansministeriet

En ny kortlægning viser, at stadig flere topembedsmænd i den offentlige sektor kommer med erfaring fra Finansministeriet. Udviklingen er ifølge iagttagere udtryk for, at en særlig økonomisk logik præger hele centraladministrationen, og det kan blive et problem, hvis andre fagligheder fortrænges

Kommunerne får lov til at bruge flere penge

Regeringen og KL er blevet enige om rammerne for kommunernes økonomi i 2019. Kommuner får mulighed for at investere godt to milliarder kroner mere på velfærd i forhold til 2018. Men det er ikke sikkert, at borgerne vil opleve bedre service, vurderer professor

Vi ønsker en lige spillebane

Vi skal ikke acceptere, at alt i vores samfund skal måles i forhold til økonomisk afkast og effektivitet. Det, der vel grundlæggende kendetegner en moderne civilisation, er, at samfundet handler om så meget andet end økonomi

Finansministeriet: Vi har den offentlige sektor af andre grunde end bare for at øge velstanden

Finansministeriet afviser i en ny rapport, at deres regnemodeller er ubalancerede, selvom de på de fleste områder ikke regner med dynamiske effekter af offentlige udgifter. Der mangler et empirisk grundlag for at regne dem med, og i det hele taget er en stor del af de offentlige udgifter begrundet i noget andet end bare hensynet til at øge den materielle velstand

Kritikken af Finansministeriets metoder er afgørende for demokratiet

En kommende socialdemokratisk regering skal bruge kritikken af Finansministeriets regnemodeller til at genåbne samtalen om dansk økonomi

Cevea: Flere penge til børn, unge og uddannelse styrker økonomien

Der er store dynamiske effekter af offentlige udgifter til uddannelse- og socialindsats, konkluderer CEVEA i nye beregninger. Det bekræfter ifølge tænketanken, at Finansministeriets regnemodeller giver et skævt billede. CEPOS anerkender ikke CEVEA’s beregninger, mens økonomiprofessor Nina Smith betegner antagelserne ’som ikke urimelige’

Sider

Mest læste

  1. Velkommen til ugens udgave af Informations lille revy, hvor klimajournalist Jørgen Steen Nielsen fortæller om Finansministeriets nye regnevejledning, featurejournalist Line Vaaben fortæller om juridisk tvivlsomme adoptioner af grønlandske børn i 1950’erne, og kunstanmelder Maria Kjær Themsen giver anden lektion i kunstteoriens problemer
  2. Det er gode nyheder, at Finansministeriets regneprincipper skal til eftersyn hos de økonomiske vismænd, og at klimabelastningen er på vej ind i regnemodellerne. Men modellerne er kun et redskab, der skal ligge til grund for politiske prioriteringer
  3. Finansministeriet vil ændre nogle af de kritiserede regnemetoder, der eksempelvis er blevet brugt af elbilkommissionen. Det bebudede finansminister Nicolai Wammen på et samråd fredag, hvor han sagde, at ministeriet nu vil inddrage 70-procentsmålet. Det vil få grøn omstilling til at se mindre dyr ud
  4. Elbilkommissionen har ikke taget højde for CO2-gevinsterne i sine beregninger af, hvor dyrt det vil være for samfundet at sætte flere grønne biler på vejene. Derfor ser omstillingen til elbiler op mod 2,2 mia. kr. dyrere ud, end den reelt må forventes at blive, siger eksperter. Kommissionen erkender, at det kunne have været relevant at medregne CO2-gevinsterne
  5. Finansministeriet har for nylig opjusteret den såkaldte værdi af statistisk liv fra 18 mio. til 32 mio. Det radikale spring betyder, at det pludselig meget bedre kan betale sig at gennemføre initiativer, der redder liv, eksempelvis at øge trafiksikkerheden eller nedsætte luftforureningen
  6. Et menneskeliv er ifølge Finansministeriet 32 millioner kroner værd. Et coronaliv kan meget vel vise sig at blive dyrere med den danske indsats for at bremse smitten. Men regnestykket kan endnu ikke laves og bør ikke blot handle om kroner og øre, lyder det fra eksperter
  7. Det er en misforståelse, at integrationen overordnet set har slået fejl, konkluderer økonom i ny bog med omfattende data om ikkevestlige indvandrere og efterkommere i Danmark. Uanset om det handler om uddannelse eller udgifter, går det ifølge ham langt bedre med integrationen, end den har ry for
  8. Finansministeriet ser bort fra Danmarks klimalov i analyser ved at regne med 39 procent reduktion i 2030 og ikke lovens 70 procent. Dermed får ministeriet grøn omstilling til at se unødigt dyr ud, hvilket i værste fald kan spænde ben for klimatiltag, vurderer førende økonomer. Et demokratisk problem, mener støttepartier, der nu vil have finansministeren i samråd