Organisation

Folkekirken

Hvorfor tolererer vi, at børn meldes ind i en tradition, de ikke selv har valgt?

Dette er historien om en institution i vores samfund, som danskerne finder sig i, at de ikke selv vælger, om de vil være en del af, skriver Carsten Dibbern i dette debatindlæg

Folkekirkens landbrugsjorder bør drives økologisk – og det kræver statens indblanding

Størstedelen af de landbrug, der er ejet af Folkekirken, er forpagtet ud til konventionelt landbrug. De bør omlægges til økologi, og da menighedsrådene ikke selv kan gøre det hurtigt nok, bør regeringen gribe ind, skriver menighedsrådsmedlem Jan Morell i dette debatindlæg

Brevkassen: Kan vi sende vores børn i kristen friskole?

Hver weekend besvarer Brevkassen to spørgsmål med to svar til hver. Her er en mor i tvivl om, hvorvidt hendes børn skal gå på en kristen friskole

Folkekirken sidder stadig tungt på dåb, konfirmation, bryllup og begravelse

Når tre ud af fire danskere er medlem af folkekirken, handler det ikke så meget om religiøsitet eller kirkegang, men om at det for flertallet bare føles mest romantisk og ’rigtigt’ at blive gift i kirken, skriver religionssociolog Mette Birla Krøll i sin kronik i spiritualitetsserien

Informations ligestillingskritik af folkekirken er infantil og uoplyst

I kristendommen er mand og kvinde, i modsætning til islam, lige meget værd. Derfor handler modstanden mod kvindelige præster ikke om kvindesyn, det handler om synet på embedet, der dogmatisk begrundet ikke kan beklædes af en kvinde

32 år som præst i Mariakirken: »Jeg var vred over at se uligheden så klart, da jeg kom til Vesterbro«

I 32 år har Jens Johansen været præst i Mariakirken i den hårde ende af Istedgade. Han kom til et nedslidt og ildelugtende Vesterbro, som siden har udviklet sig. Men der er stadig masser af hjemløse og stofafhængige, som har brug for hjælp. Nu går han på pension – og skriver sig ind i rækken af københavnske præster, som ser embedet som mere end gudstjenester, bryllupper og begravelser

Trossamfund bliver ikke begunstiget

Det er kun delvist rigtigt, når ateisten Anders Stjernholm slår ned på religiøse foreningernes begunstigelser

Den danske folkekirke står ved en korsvej: Forstening eller fornyelse?

Et biskop-ledet fagudvalg lægger op til at frigøre søndagsgudstjenesterne fra den stramme centralstyring af indholdet. Ellers risikerer kirken at blive uvedkommende. Men den kan også blive for hjemmelavet
Et liv er forbi

Peter Dyhr var præst på den amerikanske måde

Troen måtte aldrig blive et langhåret og teoretisk fænomen, man prædikede om i tomme kirker. Frimenighedspræst Peter Dyhr så det som sit kald at tage ud i samfundet og vise Gud frem

Sognepræst Christian Roar Pedersen vil hverken strejke eller lockoutes, for det er uforeneligt med hans kald

»Jeg mener ikke, at staten skal blande sig i, om kirken holder gudstjeneste. Jeg er kaldet af min menighed til at tjene den og har afgivet et præsteløfte, hvor jeg har lovet at ville forkynde evangeliet. Det er den funktion, staten nu griber ind i med en lockout,« siger sognepræst Christian Roar Pedersen, som er en af de præster, der for første gang kan blive berørt af en mulig konflikt

Sider

Mest læste

  1. Størstedelen af de landbrug, der er ejet af Folkekirken, er forpagtet ud til konventionelt landbrug. De bør omlægges til økologi, og da menighedsrådene ikke selv kan gøre det hurtigt nok, bør regeringen gribe ind, skriver menighedsrådsmedlem Jan Morell i dette debatindlæg
  2. Dette er historien om en institution i vores samfund, som danskerne finder sig i, at de ikke selv vælger, om de vil være en del af, skriver Carsten Dibbern i dette debatindlæg
  3. Folkekirken administrerer i dag store arealer, der bortforpagtes til konventionel landbrugsjord. Da disse arealer i sidste ende tilhører staten, burde man hurtigst muligt omlægge jordene til naturdrift, skriver skov- og landskabsingeniør Klaus Jensen i dette debatindlæg
  4. Stadigt flere melder sig ud af folkekirken. Knap 20.000 i år. Debatten om folkekirkens krise raser. Skærer vi al virakken om ’homovielser’ og ’tivolisering’ af kirken bort, står det interessante spørgsmål tilbage: Hvad kan kirken egentlig tilbyde det moderne menneske, som det ikke kan få andre steder?
  5. Tænk hvis det moderne menneske selv kunne finde ud af, hvad der skal fyldes i mave og hjem
  6. Når hver fjerde kvindelige præst har oplevet diskrimination fra en mandlig kollega, så handler det ikke bare om nogle få konservative præster, men om et mere udbredt problem. Derfor bør folkekirken ikke være undtaget ligebehandlingsloven, når der ansættes præster
  7. Alle mennesker har brug for et sted uden for enhver fornuft. Derfor bliver den militante ateisme underligt gammeldags i sin iver efter at afvise religionen og det irrationelle
  8. Tidehverv prædiker, som fanden læser Biblen, Folkekirken er delt som vandene, og flokken flygter. Derfor har Folkekirken brug for folkekirkelige forbilleder. Og det skal hverken være Sørine Gotfredsen, Søren Krarup eller Tidehverv