Menu

PRØV AVISEN

Log ind

Organisation

Folkekirken

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
Sladder
11. januar 2023

Nu skal kirkeministeren forholde sig til krænkelsessagerne fra Christianskirken

Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Velkommen til FOLK, Informations daglige sladderspalte, hvor ingen er for høj, og ingen er lav nok til at flyve under radaren
Kronik
31. august 2022

Ja, kirken har problemer med arbejdsmiljøet. Men også landets højeste jobtilfredshed

Der er utvivlsomt problemer i folkekirken, men der er også meget, der fungerer. Derfor skal vi ikke afskaffe det lokale demokrati i menighedsrådene, men rådene skal blive bedre til at søge vejledning, tage ansvar og skabe et ’vi’ på arbejdspladsen
Landets menighedsråd driver tilsammen en meget stor organisation med over fire millioner medlemmer eller 73 procent af befolkningen.
Leder
17. august 2022

Folkekirken kan ikke fortsætte med amatørledelse, der fører til mobning og chikane

En ny undersøgelse afdækker mobning, chikane og dårligt arbejdsmiljø i folkekirken. Pilen peger ifølge både eksperter og undersøgelsens deltagere på menighedsrådene, som består af frivillige uden ledelseskompetencer. Det kan ikke fortsætte sådan
De massive arbejdsmiljøproblemer i folkekirken synes ikke at blive bedre efter mange afdækninger.
Læserbrev
29. april 2022

Folkekirken er en god forretning for staten. Og kulturtilbuddene betales ikke af statskassen

Kritikken af folkekirken som kulturformidler bygger på en forkert præmis om, at kirkens kulturliv finansieres af statskassen. Men det er kirkeskatten, der betaler for kulturen – ikke statens tilskud. Tværtimod løser kirken vigtige opgaver for staten, skriver tidligere provst Peter Holm i denne replik
Læserbrev
26. april 2022

Selvfølgelig skal folkekirken forvalte kulturen. For Gud åbenbarer sig, når vi bevæges

For at begribe sig selv som kristen, må man først begribe sig selv som menneske – og det kan kulturen hjælpe os med. Derfor er det en misforståelse at tale om kulturlivet i kirken som adskilt fra kristendommen. Kunsten baner derimod vejen for troen, skriver teologistuderende Clara Elisabeth Nybo i denne replik
Klumme
22. april 2022

Folkekirken er et fordyrende mellemled mellem statskassen og kulturlivet

Hvis folkekirkens primære eksistensberettigelse i dag er dens bidrag til kulturlivet, burde vi give ressourcerne direkte til kulturen og ikke lade inkompetente menighedsråd klatte pengene væk på arbejdsmiljøkonsulenter, unødvendigt vedligehold og musikalsk middelmådighed, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme
Hvis folkekirkens primære samfundsrolle i dag består i dens bidrag til det verdslige kulturliv, så er den bedre forvaltet af professionelle koncertchefer, foredragsarrangører og kuratorer end af en flok lægpersoner udpeget ved fredsvalg med for få kandidater, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme.
Kronik
5. april 2022

Det klæder folkekirken, når den formidler i øjenhøjde og tør variere det musikalske udtryk

Folkekirken bør være stolt af alt det, den har at tilbyde. Men flere kan være med, hvis præsterne taler til menigheden i stedet for at læse op. Og så skal der være plads til guitar og saxofon i kirkerummet – ikke kun til orgelet. Variation er et nøgleord, skriver musiker og forfatter Sigurd Barrett i denne kronik i serien om folkekirkens samfundsrolle
Det glæder Sigurd Barrett, hvordan børn, forældre og bedsteforældre kan samles om en kulturoplevelse i kirken, som vel at mærke har et kirkeligt indhold.
Kronik
19. marts 2022

Folkekirken kommer til sin ret i samtalen – med spejderne, i vinklubben og i den lokale brugs

Folkekirken summer af en virkelyst som aldrig før. Den kommer til udtryk i yogagudstjenester, stjerneløb og sorggrupper, som hver dag sætter mange forskellige mennesker i berøring med kirken. Det afgørende er, at det sker i samtale frem for monolog, skriver lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen i denne kronik
Meningsfuldhed udfolder sig således i et dialogisk rum mellem de ressourcer og traditioner, kirken forvalter, og de kilder til meningsfuldhed, som den enkelte bringer med sig, skriver lektor i praktisk teologi, Kirstine Helboe Johansen, i denne kronik. 
Læserbrev
17. marts 2022

Kulturtilbud i folkekirken er ikke et desperat påfund – de er en fast del af kirken

Det er ikke tilfældigt, at kultur- og kirkeministeriet har samme minister. Folkekirken er den største kulturinstitution i Danmark. Den sikrer gratis kultur til borgerne og støtte til kunstnere, der har svært ved at klare sig på markedsvilkårene, skriver kunstner Kristian Marstal
Kronik
4. marts 2022

Rigtig mange usynlige mennesker i sorg bliver samlet op af præsten i deres lokale kirke

Nogle tror måske, at sjælesorg hører fortiden til, men det fylder meget i min hverdag som sognepræst. Vi tager imod alle i sorg og hjælper dem, der er ensomme og ikke har råd til en psykolog. Så længe vi varetager den opgave, har folkekirken sin eksistensberettigelse, skriver sognepræst i Tagensbo Kirke, Mads Graves Pedersen, i denne kronik i serien om folkekirkens samfundsrolle
Sjælesorg er en del af Folkekirkens fundament, siger Mads Graves Pedersen, sognepræst ved Tagensbo Kirke i Københavs nordvestkvarter. Og samtalerne med sorgfulde medmennesker fylder langt mere end han havde forestillet sig, inden han blev præst.

Sider

  • Grøn omstilling
    1. februar 2022

    Kirker bruger vetoret til at bekæmpe vindmøller

    Adskillige gange i de senere år har kirkernes stifter landet over udnyttet en særlig vetoret til at modarbejde vindmøller. En forældet regel, der krænker demokratiet og går ud over klimamålene, lyder kritikken. Både blå og røde partier vil nu have et opgør med kirkernes vetoret
    Adskillige gange i de senere år har kirkernes stifter landet over udnyttet en særlig vetoret til at modarbejde vindmøller. En forældet regel, der krænker demokratiet og går ud over klimamålene, lyder kritikken. Både blå og røde partier vil nu have et opgør med kirkernes vetoret
  • Læserbrev
    23. september 2020

    Sognepræst: Alle dem, der kalder sig kulturkristne, er lige så kristne som andre kristne

    Mange, som for eksempel holder af kirkerummet eller af de kristne værdier, kalder sig for kulturkristne, fordi de ikke synes, de er ’ægte’ kristne. Men kulturkristne er også kristne, det er bare en anden måde at udøve kristendommen på, skriver sognepræst Vibeke Bidstrup i dette debatindlæg
  • Radiokritik
    16. februar 2023

    Hvad i alverden ville Jesus sige til DR’s kristendomsstrategi?

    Hver søndag på P1 giver tre præster deres bud på, hvad Jesus ville have rådgivet almindelige mennesker til. Det får en til at drømme om, at DR turde spørge, hvad Muhammed mon ville have sagt
    Iben Maria Zeuthen præsenterer sig som lytternes advokat i programmet Hvad ville Jesus have sagt? Men programmet mangler både kant og præcision – og derfor også den åndelighed, som man foregiver at give plads til.
  • Kronik
    12. marts 2022

    Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

    Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
    Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
  • Kronik
    15. december 2012

    Hvad kun kirken kan

    Stadigt flere melder sig ud af folkekirken. Knap 20.000 i år. Debatten om folkekirkens krise raser. Skærer vi al virakken om ’homovielser’ og ’tivolisering’ af kirken bort, står det interessante spørgsmål tilbage: Hvad kan kirken egentlig tilbyde det moderne menneske, som det ikke kan få andre steder?
    Gud kan betyde, at der er noget i menneskelivet, der er større, end hvad vi kan se og forstå. Det er netop derfor ikke muligt at definere det nærmere. Men i kirkerummet kan man sansende og eftertænksomt søge det sammen med andre, uden at man skal præstere noget som helst, mener dagens kronikør.
  • 21. august 2008

    Kødets lyst og sjælens ubodelige ensomhed

    Melankolien er det betagende ved Hjalmar Söderberg
    Hjalmar Söderberg repræsenterer også opgøret med kirken og moralismen - og dermed den ansvarsbevidste individualisme.
  • Analyse
    6. marts 2017

    Det siver ikke ud af folkekirken – det styrtbløder

    Sidste år meldte 24.728 personer sig ud af folkekirken. Det er en rekord, der varsler om ændring af kirkens stilling
    Folkekirkens faldende medlemstal vil øge den politiske opmærksomhed om de offentlige midler, der går til at drive den
  • Kommentar
    3. marts 2022

    Folkekirken er landets tredjestørste jordejer, men jorden dyrkes ikke klima- og miljøvenligt

    Folkekirkens menighedsråd forvalter enorme landbrugsarealer, men i dag er langt hovedparten forpagtet til konventionelt landbrug. Staten skal stille krav til folkekirken om at forvalte jorden, så den understøtter den grønne omstilling, skriver menighedsrådsmedlem Jan Morell i dette debatindlæg
    Folkekirken forvalter i alt 11.000 hektar jord. Dermed er Folkekirken landets tredjestørste jordbesidder.