Organisation

Folkekirken

Læserbrev
29. april 2022

Folkekirken er en god forretning for staten. Og kulturtilbuddene betales ikke af statskassen

Kritikken af folkekirken som kulturformidler bygger på en forkert præmis om, at kirkens kulturliv finansieres af statskassen. Men det er kirkeskatten, der betaler for kulturen – ikke statens tilskud. Tværtimod løser kirken vigtige opgaver for staten, skriver tidligere provst Peter Holm i denne replik
Læserbrev
26. april 2022

Selvfølgelig skal folkekirken forvalte kulturen. For Gud åbenbarer sig, når vi bevæges

For at begribe sig selv som kristen, må man først begribe sig selv som menneske – og det kan kulturen hjælpe os med. Derfor er det en misforståelse at tale om kulturlivet i kirken som adskilt fra kristendommen. Kunsten baner derimod vejen for troen, skriver teologistuderende Clara Elisabeth Nybo i denne replik
Klumme
22. april 2022

Folkekirken er et fordyrende mellemled mellem statskassen og kulturlivet

Hvis folkekirkens primære eksistensberettigelse i dag er dens bidrag til kulturlivet, burde vi give ressourcerne direkte til kulturen og ikke lade inkompetente menighedsråd klatte pengene væk på arbejdsmiljøkonsulenter, unødvendigt vedligehold og musikalsk middelmådighed, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme
Hvis folkekirkens primære samfundsrolle i dag består i dens bidrag til det verdslige kulturliv, så er den bedre forvaltet af professionelle koncertchefer, foredragsarrangører og kuratorer end af en flok lægpersoner udpeget ved fredsvalg med for få kandidater, skriver kirkesanger og studerende Mathilde Meile i denne klumme.
Kronik
5. april 2022

Det klæder folkekirken, når den formidler i øjenhøjde og tør variere det musikalske udtryk

Folkekirken bør være stolt af alt det, den har at tilbyde. Men flere kan være med, hvis præsterne taler til menigheden i stedet for at læse op. Og så skal der være plads til guitar og saxofon i kirkerummet – ikke kun til orgelet. Variation er et nøgleord, skriver musiker og forfatter Sigurd Barrett i denne kronik i serien om folkekirkens samfundsrolle
Det glæder Sigurd Barrett, hvordan børn, forældre og bedsteforældre kan samles om en kulturoplevelse i kirken, som vel at mærke har et kirkeligt indhold.
Kronik
19. marts 2022

Folkekirken kommer til sin ret i samtalen – med spejderne, i vinklubben og i den lokale brugs

Folkekirken summer af en virkelyst som aldrig før. Den kommer til udtryk i yogagudstjenester, stjerneløb og sorggrupper, som hver dag sætter mange forskellige mennesker i berøring med kirken. Det afgørende er, at det sker i samtale frem for monolog, skriver lektor i praktisk teologi ved Aarhus Universitet Kirstine Helboe Johansen i denne kronik
Meningsfuldhed udfolder sig således i et dialogisk rum mellem de ressourcer og traditioner, kirken forvalter, og de kilder til meningsfuldhed, som den enkelte bringer med sig, skriver lektor i praktisk teologi, Kirstine Helboe Johansen, i denne kronik. 
Læserbrev
17. marts 2022

Kulturtilbud i folkekirken er ikke et desperat påfund – de er en fast del af kirken

Det er ikke tilfældigt, at kultur- og kirkeministeriet har samme minister. Folkekirken er den største kulturinstitution i Danmark. Den sikrer gratis kultur til borgerne og støtte til kunstnere, der har svært ved at klare sig på markedsvilkårene, skriver kunstner Kristian Marstal
Kronik
4. marts 2022

Rigtig mange usynlige mennesker i sorg bliver samlet op af præsten i deres lokale kirke

Nogle tror måske, at sjælesorg hører fortiden til, men det fylder meget i min hverdag som sognepræst. Vi tager imod alle i sorg og hjælper dem, der er ensomme og ikke har råd til en psykolog. Så længe vi varetager den opgave, har folkekirken sin eksistensberettigelse, skriver sognepræst i Tagensbo Kirke, Mads Graves Pedersen, i denne kronik i serien om folkekirkens samfundsrolle
Sjælesorg er en del af Folkekirkens fundament, siger Mads Graves Pedersen, sognepræst ved Tagensbo Kirke i Københavs nordvestkvarter. Og samtalerne med sorgfulde medmennesker fylder langt mere end han havde forestillet sig, inden han blev præst.
Kommentar
3. marts 2022

Folkekirken er landets tredjestørste jordejer, men jorden dyrkes ikke klima- og miljøvenligt

Folkekirkens menighedsråd forvalter enorme landbrugsarealer, men i dag er langt hovedparten forpagtet til konventionelt landbrug. Staten skal stille krav til folkekirken om at forvalte jorden, så den understøtter den grønne omstilling, skriver menighedsrådsmedlem Jan Morell i dette debatindlæg
Folkekirken forvalter i alt 11.000 hektar jord. Dermed er Folkekirken landets tredjestørste jordbesidder.
Grøn omstilling
24. februar 2022

Minister vil have opgør med folkekirkens særlige vetoret mod opførelse af vindmøller

Kirkernes stifter bør ikke længere have en særret til at bremse opførelsen af vindmøller, lyder det nu fra boligminister Kaare Dybvad. Samtidig vil han have klimaet indskrevet som »national interesse« i Planloven, som lige nu forhandles politisk
Kirkernes vetoret mod opførslen af vindmøller er forældet, mener boligminister Kaare Dybvad (S). I stedet bør beslutningsmyndigheden ligge centralt hos Kirkeministeriet, foreslår han. 
Kronik
15. februar 2022

Kirken river ikke vindmøller op med rode. Den planter skov og nærer fællesskab

Folkekirken har ikke gjort sig fortjent til karikaturen af Gud som en hvidskægget mand med sky og glorie, der river vindmøller op med rode. Tværtimod tilbyder kristendommen os netop den forbundethed, der gør, at vi i fællesskab kan værne om klimaet, skriver biskop over Lolland-Falster Stift Marianne Gaarden i denne replik
Jesus sagde af gode grunde ikke noget om, hvordan mennesker skal forholde til klimakrisen eller til placering af vindmøller, men han skrev noget om næstekærlighed. At være kristen indebærer, at vi ikke kun lever for vores egen skyld, skriver biskop Marianne Gaarden i denne kronik. 

Sider

  • Kronik
    12. marts 2022

    Folkekirken må stå ved sin kristendom og droppe at lefle for alle os, der ikke tror på den

    Folkekirken gør sig pinligt umage for at være hele folkets kirke med fodboldgudstjenester, ’diskolavn’ og drop-in-dåb. Men den må vælge, om den vil være en kirke for de troende eller et kulturhus for os andre. Ellers mister den sin relevans for alle, skriver formand for Ateistisk Selskab, Simon Nielsen Ørregaard, i denne kronik
    Et fremtidigt alternativ til folkekirken kunne være en slags humanistisk folkehus uden religiøse gevandter. Et sted for kultur, videnskab og dannelse, skriver formand for Ateistisk Selskab Simon Nielsen Ørregaard.
  • Kronik
    12. august 2017

    Når man tænker på en præst, skal man ikke se Sørine Gotfredsen for sig

    Tidehverv prædiker, som fanden læser Biblen, Folkekirken er delt som vandene, og flokken flygter. Derfor har Folkekirken brug for folkekirkelige forbilleder. Og det skal hverken være Sørine Gotfredsen, Søren Krarup eller Tidehverv
    Hver morgen i 28 år svævede kronikørens mor, Solveig Lentz, stærk som en årgangsøl og vægtløs som et stykke cigaretpapir forbi de røde pornobutiksvinduer, grønthandlere, der duftede af blomstervand, og de cigaretosende morgenværtshuse på sin cykel for at forkynde, støtte og hjælpe sin menighed.
  • Grøn omstilling
    1. februar 2022

    Kirker bruger vetoret til at bekæmpe vindmøller

    Adskillige gange i de senere år har kirkernes stifter landet over udnyttet en særlig vetoret til at modarbejde vindmøller. En forældet regel, der krænker demokratiet og går ud over klimamålene, lyder kritikken. Både blå og røde partier vil nu have et opgør med kirkernes vetoret
    Adskillige gange i de senere år har kirkernes stifter landet over udnyttet en særlig vetoret til at modarbejde vindmøller. En forældet regel, der krænker demokratiet og går ud over klimamålene, lyder kritikken. Både blå og røde partier vil nu have et opgør med kirkernes vetoret
  • Læserbrev
    23. september 2020

    Sognepræst: Alle dem, der kalder sig kulturkristne, er lige så kristne som andre kristne

    Mange, som for eksempel holder af kirkerummet eller af de kristne værdier, kalder sig for kulturkristne, fordi de ikke synes, de er ’ægte’ kristne. Men kulturkristne er også kristne, det er bare en anden måde at udøve kristendommen på, skriver sognepræst Vibeke Bidstrup i dette debatindlæg
  • Analyse
    6. marts 2017

    Det siver ikke ud af folkekirken – det styrtbløder

    Sidste år meldte 24.728 personer sig ud af folkekirken. Det er en rekord, der varsler om ændring af kirkens stilling
    Folkekirkens faldende medlemstal vil øge den politiske opmærksomhed om de offentlige midler, der går til at drive den
  • Kronik
    4. september 2021

    Vi finansierer alle statsautoriseret homofobi i Folkekirken over skatterne

    I Folkekirken er det stadig frivilligt, om præster vil vie homoseksuelle, og vi ser biskopper gå imod ’propaganda’ for homoseksuelle rettigheder. Alt dette er understøttet af skattekroner i det, der ikke kan beskrives som andet end statsfinansieret homofobi, skriver lektor Hans Krab Koed i denne kronik
    I Folkekirken er det stadig frivilligt, om præster vil vie homoseksuelle, og vi ser biskopper gå imod ’propaganda’ for homoseksuelle rettigheder. Alt dette er understøttet af skattekroner i det, der ikke kan beskrives som andet end statsfinansieret homofobi, skriver lektor Hans Krab Koed i denne kronik
  • Kronik
    13. april 2022

    Kirken har genfundet sin befolkning, fordi den har turdet åbne sit sind imod samtiden

    Siden årtusindskiftet har folkekirken haft et væld af kreative ideer, som har tiltrukket sig publikum – også blandt folk, der måske ikke kommer om søndagen. Ved at bevæge sig derhen, hvor virkeligheden er, har folkekirken genvundet sin relevans, skriver biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen i denne kronik
    Kirkens hjerteslag er og vil altid være gudstjenesten, men det er ærgerligt, hvis alt, hvad vi foretager os i kirken, helst skal munde ud i, at folk sidder på kirkebænken om søndagen. Der skal også være plads til kreative indslag, som kan tiltrække publikum – også blandt folk, der måske ikke kommer om søndagen, skriver biskop over Københavns Stift Peter Skov-Jakobsen i denne kronik.
  • Kommentar
    11. februar 2010

    Næstekærlighed

    I anledning af Peter Kemps udlægning af den barmhjertige samaritan