Organisation

Folkekirken

Lille nok til et alterbæger

Charmen ved biskopperne er bl.a., at de har demokratisk mandat ved at være valgt af alle deres stifts menighedsrådsmedlemmer og præster

Fri folkekirken fra synlighedshungrende politikere

Folkekirken har brug for beskyttelse mod den finansministerielle effektivitetslogik og moderne, rodløse politikere, der hele tiden skal være synlige og lave reformer for at blive genvalgt. Stabilitet er alfa og omega for en traditionsstyret institution, og det kan et rigtigt sammensat kirkeråd sikre

’Et kirkeråd er udemokratisk bureaukrati’

Venstres medlem af regeringens udvalg om folkekirkens styre, tidligere minister Britta Schall Holberg, vil bygge folkekirken på menighedsråd og samle den om forkyndelsen

’Når kirken nærmer sig populærkulturen, får den indre tidehvervsmand en allergisk reaktion’

Modstanden mod en ny folkekirkeordning er en protestbevægelse, som ligner den danske EU-modstand, mener lektor i praktisk teologi Anders Holm. Forklaringen skal findes i en særlig dansk type: Den indre tidehvervsmand

Folkekirkens fjende er Finansministeriet

Debatmøde om folkekirkens fremtid er præget af frygt for, at djøficering vil fortrænge arbejdsglæde og ildhu. Uenighed blandt kirkefolk: Vil et kirkeråd modvirke eller fremme bureaukrati?

Skil Gud ud

De, der vil folkekirken det godt, bør overveje, om det nu er på tide at lære den at stå på egne ben

Guds ord på jord

Forslaget om et 'Folkekirkens Fællesudvalg' har vist ingen gang på jord og næppe heller i himlen

’Man må tage hånd om folkekirken, mens tid er’

Folkekirken er under pres. Medlemstallet falder. Og Folketinget har stadig ikke udstyret kirken med det selvstyre, som grundloven har lovet – siden 1849. Professor Lisbet Christoffersen har været medlem af det udvalg, der senest har søgt at finde vej ud af kirkens gyder. Hun forklarer, hvorfor et kirkeråd vækker modstand

VK afviser stor folkekirkereform

De to tidligere borgerlige regeringspartier vil kun acceptere så beskedne folkekirkeændringer, at de måske næppe er ulejligheden værd. Dansk Folkeparti raser imod enhver ændring

Til Tea Party i folkekirken

Jeg bryder mig ikke om, at mytologien bruges til at gøre den komplekse verden enkel og fordele helte- og skurkeroller på forhånd

Sider

Mest læste

  1. Forfatterne til bogen 'Gudløse hjerner' har taget fløjlshandskerne af. De vil ikke vende den anden kind til, når den nye ateismes foregangsmænd og disciple uden historisk bevidsthed eller sans for eksistentielle spørgsmål rykker religionskritikken stadig tættere på totalitarismen, siger de
  2. I anledning af Peter Kemps udlægning af den barmhjertige samaritan
  3. Når hver fjerde kvindelige præst har oplevet diskrimination fra en mandlig kollega, så handler det ikke bare om nogle få konservative præster, men om et mere udbredt problem. Derfor bør folkekirken ikke være undtaget ligebehandlingsloven, når der ansættes præster
  4. Tidehverv prædiker, som fanden læser Biblen, Folkekirken er delt som vandene, og flokken flygter. Derfor har Folkekirken brug for folkekirkelige forbilleder. Og det skal hverken være Sørine Gotfredsen, Søren Krarup eller Tidehverv
  5. Først lancerede den tyske venstrefløj ideen og senere har de britiske EU kritikere fulgt op - nemlig, at EU i virkeligheden er baseret på Hitlers stormagtdrømme. Siden er der blevet spekuleret i, hvem det er, der trækker i trådene bag kulisserne i dagens EU - om det er den logeagtige sammenslutning Bilderberg eller Den Trilaterale Kommision, der også består af magtfulde mennesker?
  6. Alle partier er enige om en aftale om en udvidelse af genåbningens fase 2. Nogle områder må åbne straks.
  7. Stadigt flere melder sig ud af folkekirken. Knap 20.000 i år. Debatten om folkekirkens krise raser. Skærer vi al virakken om ’homovielser’ og ’tivolisering’ af kirken bort, står det interessante spørgsmål tilbage: Hvad kan kirken egentlig tilbyde det moderne menneske, som det ikke kan få andre steder?
  8. Kierkegaard er blevet en uomgængelig teologisk autoritet, der stadig dominerer dansk teologi, mens Grundtvig nærmest blot er en kulturel og national ikon. Det på trods af, at Kierkegaards teologi fastholder kirken i sine dogmer, hvorimod Grundtvig gav muligheden for fornyelse