Menu
Log ind

Organisation

Folkekirkens Nødhjælp

Verdens ledere kom alle med fly til København - og tog hjem igen uden en aftale. Fra øverst til venstre er det Barack Obama (USA), Nicolas Sarkozy (Frankrig), Angela Merkel (Tyskland), Jose Manuel Barroso (EU), Hugo Chavez (Venezuela), Wen Jiabao (Kina), Dmitrij Medvedev (Rusland), Yukio Hatoyama (Japan), Kevin Rudd (Australien), Gordon Brown (Storbrittanien), Luiz Inacio Lula da Silva (Brasilien), Jacob Zuma (Sydafrika), Mahmoud Ahmadinejad (Iran), Susilo Bambang Yudhoyono (Indonesion), Robert Mugabe (Zimbabwe), Manmohan Singh (Indien).

Topmødets lange rejse mod laveste fællesnævner

Til sidst gik der storpolitik i kampen for at redde planeten

Løfter om klimapenge til de fattige er 'ren elastik'

Finansieringsdelen af det dokument, der var til forhandling i går aftes, åbner flere spørgsmål, end den besvarer. Og så er der stor usikkerhed om, hvorvidt det er nye penge eller blot allerede lovet u-landsbistand

Klimaet er endt øverst på den globale dagsorden

På trods af at man ikke nåede det resultat, som mange havde håbet på, viser topmødet i København, at klimaet har bevæget sig helt op i toppen af den globale dagsorden
USA's udenrigsminister Hillary Clinton sagde i går fra talerstolen i Bella Center, at det er planen, at Barack Obama skal komme til København i dag og fortsatte så: »Lad os håbe, at der er noget at komme efter.«

Så kom der penge på bordet i Bella Center

Hillary Clinton lovede i går penge uden en klar giver. 'Det løfte er hullet som ozonlaget,' siger Christian Friis Back. Men COP15's næstsidste dag bød også på åbningtegn

De store penge til klimahjælp mangler

Det er kun pebernødder, der er rejst til klimahjælp til u-landene på topmødet. De store summer, der skal gøre en forskel, er der stadig ingen udsigt til, og der er heller ingen enighed om, hvor de skal komme fra

EU giver gamle penge i ny forklædning

Der er ikke mange nye penge på vej til de u-lande, der er hårdest ramt af klimaforandringerne. Det viser en opgørelse, som flere internationale ngo'er står bag. De manglende penge har resulteret i, at tilliden mellem parterne er i bund og risikerer at spænde ben for de videre klimaforhandlinger
I løbet af de sidste to år er de fleste investerings- og pensionsselskaber holdt op med at investere i klyngebomber. SEB-invest holdt fast til det sidste, men har nu givet efter for mediernes pres. Nu mangler vi blot atomvåben og børnearbejde, lyder det fra Folkekirkens Nødhjælp

Sidste store danske selskab opgiver klyngebomber

I løbet af de sidste to år er de fleste investerings- og pensionsselskaber holdt op med at investere i klyngebomber. SEB-invest holdt fast til det sidste, men har nu givet efter for mediernes pres. Nu mangler vi blot atomvåben og børnearbejde, lyder det fra Folkekirkens Nødhjælp
Forfatteren vil føre os tæt på dem, der dør af klimaforandringerne. Gid hun får lov at prøve igen

Tæt på de klimadøde

Forfatteren vil føre os tæt på dem, der dør af klimaforandringerne. Gid hun får lov at prøve igen
Det var i går umuligt for EU's finansministre at nå til enighed om, hvor mange klimapenge de fattige lande skal have. Der er nu risiko for, at pengene bliver taget direkte fra udviklingsbistanden

EU undlader igen, igen, at sætte beløb på klimafinansiering

Det var i går umuligt for EU's finansministre at nå til enighed om, hvor mange klimapenge de fattige lande skal have. Der er nu risiko for, at pengene bliver taget direkte fra udviklingsbistanden
For første gang i over fyrre år stiger andelen af folk i verden, der sulter, viser en ny FN-rapport. Folkekirkens Nødhjælp kræver ny dansk udviklingspolitik

Andelen af folk i verden, der sulter, stiger nu med rekordfart

For første gang i over fyrre år stiger andelen af folk i verden, der sulter, viser en ny FN-rapport. Folkekirkens Nødhjælp kræver ny dansk udviklingspolitik

Sider

Mest læste

  1. Er Afrika selv skyld i kontinentets fattigdom?
    Er afrikanerne dovne, og kan de ikke finde ud af få deres samfund til at fungere? Eller er det Vestens handelsbarrierer, arven fra kolonistyret og koldkrigspolitik, der er grunden til Afrikas fattigdom? Fogh har sat nyt liv i debatten - og der er langt fra enighed blandt eksperterne
  2. Frivillige i Grækenland råber om hjælp
    Øjenvidner på de græske øer beretter om en stærkt forværret flygtningesituation. Flere danske nødhjælps-organisationer har samlet ind til Grækenland, men ifølge frivillige er de ingen steder at se
  3. De rige lande må betale for vacciner til fattige lande på det afrikanske kontinent
    Hvis vi vil hjælpe de fattige lande på det afrikanske kontinent til udvikling og fremgang, er vi også nødt til at købe coronavacciner til dem. Alternativet er, at virussen bliver ved at poppe op igen også hos os i Vesten, skriver generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen, i dette debatindlæg
  4. Klimaorganisationer advarer regeringen mod at øge klimabistanden med penge fra ulandsbistanden
    Regeringen og støttepartierne er enige om, at klimabistanden skal øges, men ikke om, hvorvidt pengene fortsat skal tages fra ulandsbistanden. Det er i strid med vores internationale forpligtelser, hvis man fortsætter den nuværende model med give med den ene hånd og tage med den anden, lyder kritikken fra flere klimaorganisationer
  5. Skibet var ladet med...
    I dag mødes EU's miljøministre i Bruxelles for at diskutere genmodificerede fødevarer - gmo'er. Med det som anledning gør Connie Hedegaard status. Selv om der endnu er dilemmaer, er spørgsmålet ikke længere, om vi skal anvende gmo'er, men hvordan. Tiden er inde til at tage seriøst fat på, hvordan danske og europæiske forskningsmiljøer og virksomheder kan præge udviklingen
  6. Fiktive køer i EU-landskabet
    EU fylder danske stalde op med fiktive køer som følge af ‘millimeterretfærdig landbrugspolitik’. Kritikere kalder EU’s landbrugsreformer for lappeløsninger
  7. Krigen må ikke blive hellig
    Trossamfundene i Makedonien forsøger nu at forhindre en optrapning af konflikten
  8. Til forsvar for Jenser og Jensiner
    Hvis ikke vi skal overlade forsvaret til de utilpassede og skydegale, er vi nødt til at tænke mere kreativt end blot at afskaffe værnepligten