Organisation

folkeskolen

Ny aftale om lærernes arbejdstid: Forberedelse skal ikke længere blive spist af småopgaver

Efter syv lange år ser det ud til, at lærerne igen får en aftale om deres arbejdstid. Aftalen lægger op til at skærme forberedelsestiden bedre, og at lærerne skal have mere medbestemmelse. Men i sidste ende er det stadig ledelsen, der bestemmer
Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger
Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger

Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt

Undervisningsministerens afskaffelse af national talentenhed kan komme til at gå ud over begavede børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, lyder det fra ekspert og interesseorganisation

Folkeskolens problemer kan ikke kommunikeres væk. Der skal handling til

Folkeskolen skal tales op, lyder det fra kommunerne. Men det er hverdagen og virkeligheden med børn, der mistrives i skolen, der skræmmer flere væk fra folkeskolen – ikke negative historier i medierne, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde

»Skole-hjem-samarbejdet er blevet en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse«

Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere

Evnen til at se eleverne både fagligt, personligt og socialt forsvinder ud af Folkeskolen

I Folkeskolen løses ekstremt mange sociale og psykologiske opgaver, som i mange andre lande varetages af psykologer, socialrådgivere, politi og akademikere. Men politikere, professionshøjskoler og lærerfagforeningen har kastet pædagogikken over bord, skriver lektor Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg

Folkeskolen mangler det, som friskolerne har: Frihed og penge

Socialdemokratiet vil tage 350 mio. kr. fra friskolerne og give dem til folkeskolen, mens Venstre er imod. Men selv om der er forsvundet en milliard til folkeskolen, samtidig med at friskolerne har fået mere, så er pengene kun en del af problemet, hvis vi fortsat vil have stærk fælles folkeskole

Lærer: Folkeskolen skal gøre eleverne til en klimaoplyst og handledygtig generation

Vi bør udvide folkeskolens formålsparagraf, så den også omfatter miljø- og klimadannelse. På den måde sikrer vi, at folkeskolen er med til at skabe en mere klima- og miljøbevidst generation, skriver folkeskolelærer i dette debatindlæg. 

Folkeskolens dannelsestab bliver sjusket behandlet i ilter ny bog

Indignationen er autentisk og selvfølelsen stor i en ny bog om skolens store dannelsestab, men argumentationen er generaliserende og kammer over i fristil. Og så er det ufrivilligt komisk at skrive et klassisk konservativt kampskrift fyldt med sjuskefejl

Sider

Mest læste

  1. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  2. Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
  3. Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  4. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  5. Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  6. Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
  7. De kortere og mere udendørs skoledage, man har indført på grund af coronavirus, er bedre for både børn og lærere, end de umenneskeligt lange skoledage før krisen var. Der er faktisk sådan her, folkeskolen altid burde være, skriver lærer Camilla Sascha Porsborg i dette debatindlæg
  8. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder