Menu

Prøv avisen

Log ind

Organisation

folkeskolen

Redaktionens udvalgte Seneste artikler Seneste programmer Seneste artikler Mest læste
Artikler
uddannelse
4. juli 2022

’Pædagogik er blevet noget, vi må smugle ind mellem linjerne på læreruddannelsen’

Pædagogik er forsvundet fra læreruddannelsen de seneste ti år, og lærere står tilbage med en række løsrevne metoder, som mangler sammenhæng. Det mener folkene bag en ny pædagogisk tænketank, som vil genrejse den pædagogiske samtale
Pædagogikken forsvandt fra læreruddannelsen, da den blev ændret i 2013 forud for folkeskolereformen, som trådte i kraft i 2014. Ændringen betød, at det pædagogiske fagområde forsvandt og blev erstattet af en ny opfindelse, der blev kaldt lærerens grundfaglighed, forklarer en af stifterne af tænketanken og lektor på læreruddannelsen på VIA University College Peter Hougaard Madsen.
Kommentar
14. september 2021

I gamle dage hjalp vi de ledige i job. Nu må de klare sig selv

Vi må stoppe det kollektive hukommelsestab, der ser ud til at være i gang på jobcentrene i dag. I 80’erne skabte vi gode resultater for ledige med praktik og undervisning, men det gør vi ikke længere. Vi må tilbage inden metoderne forsvinder helt, skriver pensionist Margot Torp
Vi må stoppe det kollektive hukommelsestab, der ser ud til at være i gang på jobcentrene i dag. I 80’erne skabte vi gode resultater for ledige med praktik og undervisning, men det gør vi ikke længere. Vi må tilbage inden metoderne forsvinder helt, skriver pensionist Margot Torp
Kommentar
14. juni 2021

Folkeskolen har svigtet sit ansvar i klimakrisen – nu må vi gentænke institutionen

Vi må lave folkeskolen grundlæggende om og tænke bæredygtighed ind fra starten, for som det er nu, er vores skoler utilsigtet blevet en hindring for den grønne omstilling, skriver klimaaktivist og filosofistuderende David Mathias Paaske i dette debatindlæg
Bæredygtig dannelse bør være en helt grundlæggende del af folkeskolens formål, så det kan afspejle samfundets reelle problemer og gøre eleverne til problemløsere, skriver David Mathias Paaske i denne kommentar.
Interview
7. juni 2021

Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
»Både lærere og pædagoger har haft travlt med de mange krav i reformen, der skulle indfases, men også med inklusionsopgaven, samtidig med at der er blev skruet ned for forberedelsestiden« siger Elisa Rimpler.
Kommentar
19. april 2021

Jeg er træt af at læse om mig selv som en minoritetskliché i folkeskolens lærebøger

Når jeg læser om minoriteter og piger i folkeskolens undervisningsmateriale, er de proppet med fordomme og stereotyper, jeg ikke kan genkende mig selv i. Folkeskolen bør skabe plads til alle og udfordre fordomme, ikke udbrede dem, skriver folkeskoleelev Shabnam Alimardani Shafigh
Når vi ser fordomme i vores undervisningsmaterialer, kan det have store fremtidige konsekvenser. Vi vokser op med disse fordomme og kan komme til at tro, at de er sande, skriver Shabnam Alimardani Shafigh i denne kommentar. Fotoet er et arkivfoto.
Baggrund
11. januar 2021

Eksperter: Fjernundervisning går hårdt ud over de mindste elevers læring og trivsel

De yngste skoleelever er nu også sendt hjem foran skærmene, men forskning fra forårets nedlukning viser, at det netop er dem, der har det sværest med fjernundervisning både mentalt og fagligt. Bare et par måneders fjernundervisning kan få store konsekvenser for de mindste elever, mener eksperter
Undersøgelsen ’Nødundervisning under coronakrisen’, der blev lavet under forårets nedlukning, viser, at det er de yngste elever, der har det sværest med fjernundervisningen.
Nyhed
30. november 2020

Skolefolk: Urealistisk at leve op til krav om timetal med masser af hjemsendte lærere

Folkeskolen skal leve op til de samme krav som før corona, og det holder hårdt, når hundredvis af lærere og elever er sendt hjem. Undervisningsministeren er villig til se på, hvordan skolerne kan få større fleksibilitet i en presset hverdag
»Hverdagen skal kunne hænge sammen. Derfor er jeg også i gang med at se på, om vi kan sikre skolerne noget mere fleksibilitet, så enderne bedre kan mødes ude lokalt,« skriver undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Information.
Interview
12. august 2020

Ny aftale om lærernes arbejdstid: Forberedelse skal ikke længere blive spist af småopgaver

Efter syv lange år ser det ud til, at lærerne igen får en aftale om deres arbejdstid. Aftalen lægger op til at skærme forberedelsestiden bedre, og at lærerne skal have mere medbestemmelse. Men i sidste ende er det stadig ledelsen, der bestemmer
Gordon Ørskov Madsen og Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening og Michael Ziegler og Jacob Bundsgaard fra Kommunernes Landsforening præsenterer en ny arbejdstidsaftale for lærerne på en pressekonference i DGI-byen i København tirsdag.
Feature

»Hva’ fanden kommer der til at ske med Danmark?« – ni børns dagbøger fra hjemmeskolen

Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger
Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger
Nyhed
27. december 2019

Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt

Undervisningsministerens afskaffelse af national talentenhed kan komme til at gå ud over begavede børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, lyder det fra ekspert og interesseorganisation
Folkeskolen er det sted, hvor vi gerne vil have, at en masse forskellige elever er sammen, men der er problemer med at udfordre dem, der kan noget særligt, mener forsker.

Sider

  • Skolestart
    9. november 2022

    Børnehaveklasseledere oplever flere børn, der ikke er skoleparate

    Hver tredje børnehaveklasseleder svarer i ny undersøgelse, at de oplever, at en håndfuld børn i klassen ikke er skoleklar. Næste år vil flere børn kunne få udskudt skolestart, men det løser langt fra problemerne i 0. klasse, mener børnehaveklasseledere, lærere og pædagoger
    De seneste par årtier er børnene blevet sendt tidligere i skole, samtidig med at kravene til, hvad man skal lære i børnehaveklassen, er skærpet. Den er derfor ikke længere en blød start på skolen, hvor det primært handlede om at skabe et fællesskab.
  • Kronik
    27. februar 2020

    Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også

    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  • Kronik
    22. december 2016

    Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder

    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
    Folkeskolen har i årtier gjort en gigantisk indsats i forhold til at løfte de svageste, men i dag bevæger vi os i den forkerte retning. De ressourcestærke børn og familiers flugt fra folkeskolen er bare en del af den onde spiral, som betyder, at det i fremtiden bliver endnu sværere at være mønsterbryder
  • Interview
    11. april 2014

    Respekt for børns nej er en ny værdikamp

    Mange af tidens påståede disciplinærproblemer i skolen kan skyldes, at børn og unge siger nej til skæld ud og til at blive frarøvet mere og mere af deres frie tid. Børneforskeren Erik Sigsgaard har skrevet ny bog om, hvorfor samfundet er nødt til at begynde at lytte, når børn siger nej
    Børneforsker Erik Sigsgaard opfordrer voksne til at høre efter, når børnene siger fra.
  • Baggrund
    18. maj 2015

    Så kom de små børns danmarkshistorie

    Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
    Pædagog læser højt for børnene i 70’erne, hvor daginstitutionerne var blevet hverdag for mange danske børn. Men årtiet bød også på store nedskæringer og overbelægning i institutionerne. Billedet er udlånt af BUPL til bogen ’Kamp og Status’ (U Press)
  • Læserbrev
    14. september 2021

    Folkeskolen fokuserer på det urolige barn i stedet for det urolige fælleskab

    Det hjælper ikke at skælde ud på det barn, der larmer i folkeskoleklassen. Vi må lytte til barnet og forældrene for at forstå sammenhængene mellem uroen, barnet og fællesskabet i klassen, ellers risikerer vi at skabe mistrivsel fremfor at bekæmpe den, skriver specialundervisningskonsulent og mor Mia Lund Kongsbak
    Det hjælper ikke at skælde ud på det barn, der larmer i folkeskoleklassen. Vi må lytte til barnet og forældrene for at forstå sammenhængene mellem uroen, barnet og fællesskabet i klassen, ellers risikerer vi at skabe mistrivsel fremfor at bekæmpe den, skriver specialundervisningskonsulent og mor Mia Lund Kongsbak
  • Kommentar
    17. maj 2021

    De fleste forældre hepper nok på, at deres lille guldklump vælger en akademisk uddannelse

    Da jeg kom ind på en erhvervsuddannelse, kunne flere af mine venner og bekendte ikke forstå det. Hvorfor nu det, når jeg havde en studenterhue? Uddannelsessnobberiet gennemsyrer vores samfund, når mange ser ned på os, der vælger den uddannelse, vi brænder for, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i dette debatindlæg
    Synet på erhvervsuddannelserne er også skadeligt for vores samfundsøkonomi. Vi står nemlig i den situation, at vi kommer til at mangle titusindvis af faglærte arbejdere i fremtiden. Det faktum er ikke underligt, når en faglært uddannelse ikke regnes for noget særligt, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i denne kommentar.
  • Kommentar
    3. november 2020

    Undervis i normkritik på læreruddannelsen, så lærerne kan skabe en folkeskole for alle

    Folkeskolen er ikke et rart sted at være, hvis man ikke passer ind i de snævre normer, og lærerne vil gerne gøre noget ved det, men mangler redskaberne til det. Derfor skal normkritik nu på læreruddannelsens pensum, skriver repræsentanter fra syv ungdoms- og minoritetsorganisationer i dette debatindlæg.
    Normkritik skal være en del af den nye læreruddannelse, så alle kan være sig selv i klasselokalet, mener syv ungdoms- og minoritetsorganisationer.