Organisation: folkeskolen

Seneste artikler

Skolereformen avler vold

Læserbrev

Riisager puster liv i skolereformen

Læserbrev

Er SFI forskning eller myndighedsbetjening?

Læserbrev
Kronik
Folkeskolens egentlige mål er ikke at uddanne kampklare soldater til konkurrencestaten, som nogen vil mene. Det er derimod at danne individer til fællesskabet og sameksistens.

Folkeskolen er ikke kun til for elevens skyld

Forældre leder i stigende grad efter en skole, der passer til den personlighed, deres barn allerede har. Individet er blevet vigtigere end fællesskabet. Det er helt modsat den oprindelige tanke med folkeskolen, der var til for at danne eleverne og gøre dem til en del af fællesskabet
Kronik
Folkeskolen har i årtier gjort en gigantisk indsats i forhold til at løfte de svageste, men i dag bevæger vi os i den forkerte retning. De ressourcestærke børn og familiers flugt fra folkeskolen er bare en del af den onde spiral, som betyder, at det i fremtiden bliver endnu sværere at være mønsterbryder

Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder

Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok

Jeg kan jo ikke råbe så højt, at mine børn kan høre det ovre på skolen

’Vi regner med jer,’ siger skolen til forældrene. ’Jo, men vi regner med jer,’ siger forældrene til skolen. Hvem har ansvaret for, at folkeskolen lykkes?
Den skepsis som Tue Andersen Nexø skildrer skulle i visse tilfælde ikke være rettet mod velfærdssamfundet, men derimod mod konkurrencestaten, skriver Jens Kramshøj Flinker.

Velfærdslitteratur eller konkurrencestatslitteratur?

Ifølge Tue Andersen Nexø er nyere dansk litteratur temmelig hård ved velfærdsstaten. Men det er ikke så meget den ortodokse velfærdsstat, litteraturen er kritisk over for, men derimod det, velfærdsstaten er ved at udvikle sig til, nemlig en konkurrencestat

Sort/hvidt klæder ikke skoledebatten

Der foregår et veritabelt tovtrækkeri om et af skoledebattens mest værdiladede principper: den målstyrede undervisning. Den er dannelsens endeligt, lyder det fra den ene ende. Nej, den er en mirakelkur, lyder det fra den anden. Imens venter oversete elever på en skole, de kan forstå

Det store fritidsrøveri

Mange af de børn, som folkeskolereformen skulle hjælpe med at lære mere, bliver selvsagt ekskluderet af endnu mere røv-til-stol-undervisning, mindre fritid og større skoletræthed
I undervisningsmaterialet til religionsundervisning i skolen formidles Islam gennem en række stereotyper, og religionen koges ned til primært at handle om lydighed, skriver dagens kronikør.

Skolen lærer muslimske børn, at de ikke er danske

’Danmark er et kristent land’, lyder det fra den nyslåede V-regering. Det kommer næppe som en overraskelse for de etniske minoritetsbørn, der i folkeskolen må stave sig igennem undervisningsbøger, som fejlrepræsenter deres religion på det groveste

Sider

Mest læste

  1. ’Jeg håber, der kommer en folkeskole, hvor alle elever oplever, at skolen er til for deres skyld’
    Folkeskolelærerne er ikke rustet godt nok til at skabe gode relationer til eleverne. Louise Klinges ph.d.-projekt kortlægger relationskompetencen og giver lærerne et fagligt sprog til at tale om den altafgørende kompetence i skolesystemet
  2. Integrationen har godt af rasende Gentofte-borgere
    Det er let at pege venstreorienterede fingre ad Gentofte-forældre, der er vrede over, at hver fjerde elev i deres børns skoleklasser er tosprogede. Men jeg bruger i stedet mine hænder til at klappe. For når de ressourcestærke raser, finder politikerne veje til bedre integration
  3. Historiefaget er kedsommelig dyrkelse af fædrelandsmyter
    Historieundervisningen i folkeskolen er præget af en gammel tradition om at repetere nationalt vedtagne fortællinger om fædrelandet. Børnene får ikke lov at mærke historien; den skal bare læres. Det er synd og skam
  4. Jeg måtte opgive den multikulturelle folkeskole
    Jeg har givet fortabt. Jeg har flyttet mine børn fra den multikulturelle folkeskole til naboskolen, hvor elevernes mellemmadder er smurt med leverpostej. Det blev for svært at være god. Det blev for svært at tro på en fælles fremtid
  5. Der er brug for alle talenter
    Læserbrev
  6. I dag var jeg tæt på at dumpe i matematik
    Mit gode snakketøj og min evne til at gennemskue mine lærere har altid skaffet mig gode karakterer. Jeg har ikke for alvor haft grund til at lægge mig i selen rent fagligt. Først ved den endelige eksamen i 10. klasse gik det op for mig, hvor lidt jeg har lært
  7. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  8. Kulturmøde i skolegården
    Tusindvis af flygtninge fra verdens konfliktområder kom til Danmark i 1990’erne, og i vores klasse startede en håndfuld. De blev hurtigt klassekammerater som alle andre, men selv om vi havde de bedste forudsætninger for at blive venner for livet, så vi dem aldrig siden