Organisation: folkeskolen
Seneste artikler
Kronik
Folkeskolens egentlige mål er ikke at uddanne kampklare soldater til konkurrencestaten, som nogen vil mene. Det er derimod at danne individer til fællesskabet og sameksistens.

Folkeskolen er ikke kun til for elevens skyld

Forældre leder i stigende grad efter en skole, der passer til den personlighed, deres barn allerede har. Individet er blevet vigtigere end fællesskabet. Det er helt modsat den oprindelige tanke med folkeskolen, der var til for at danne eleverne og gøre dem til en del af fællesskabet
Kronik
Folkeskolen har i årtier gjort en gigantisk indsats i forhold til at løfte de svageste, men i dag bevæger vi os i den forkerte retning. De ressourcestærke børn og familiers flugt fra folkeskolen er bare en del af den onde spiral, som betyder, at det i fremtiden bliver endnu sværere at være mønsterbryder

Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder

Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok

Jeg kan jo ikke råbe så højt, at mine børn kan høre det ovre på skolen

’Vi regner med jer,’ siger skolen til forældrene. ’Jo, men vi regner med jer,’ siger forældrene til skolen. Hvem har ansvaret for, at folkeskolen lykkes?
Den skepsis som Tue Andersen Nexø skildrer skulle i visse tilfælde ikke være rettet mod velfærdssamfundet, men derimod mod konkurrencestaten, skriver Jens Kramshøj Flinker.

Velfærdslitteratur eller konkurrencestatslitteratur?

Ifølge Tue Andersen Nexø er nyere dansk litteratur temmelig hård ved velfærdsstaten. Men det er ikke så meget den ortodokse velfærdsstat, litteraturen er kritisk over for, men derimod det, velfærdsstaten er ved at udvikle sig til, nemlig en konkurrencestat

Sort/hvidt klæder ikke skoledebatten

Der foregår et veritabelt tovtrækkeri om et af skoledebattens mest værdiladede principper: den målstyrede undervisning. Den er dannelsens endeligt, lyder det fra den ene ende. Nej, den er en mirakelkur, lyder det fra den anden. Imens venter oversete elever på en skole, de kan forstå

Det store fritidsrøveri

Mange af de børn, som folkeskolereformen skulle hjælpe med at lære mere, bliver selvsagt ekskluderet af endnu mere røv-til-stol-undervisning, mindre fritid og større skoletræthed
I undervisningsmaterialet til religionsundervisning i skolen formidles Islam gennem en række stereotyper, og religionen koges ned til primært at handle om lydighed, skriver dagens kronikør.

Skolen lærer muslimske børn, at de ikke er danske

’Danmark er et kristent land’, lyder det fra den nyslåede V-regering. Det kommer næppe som en overraskelse for de etniske minoritetsbørn, der i folkeskolen må stave sig igennem undervisningsbøger, som fejlrepræsenter deres religion på det groveste
Det er alt andet end ligegyldigt, om børn mødes af en fesen indsats eller af en skarp lærer, der kan og vil. Vi må som samfund så håbe, at det er netop disse lærere, der vælger og har lyst til at fortsætte som skolelærer.

Hvis bare du satte pris på din lærer

Engagerede og dygtige lærere kan glæde sig. De gør nemlig en kæmpe forskel for det enkelte barn, målt i kroner og ører. Desværre går det mindre godt med at tiltrække de fagligt dygtige unge til læreruddannelsen

Skal Muhammed på skoleskemaet?

Politikerne diskuterer om Muhammed-krisen og -tegningerne skal være en obligatorisk del af lærebøger og pensum i folkeskolen, eller om man skal have tillid til at lærerne selv tager emnet op i undervisningen. På Trørødskolen er det allerede en del af Anne Rosenskjolds undervisning

Undersøgelser om trivsel er narrespil

Nu har lærerne fået en trivselsundersøgelse, hvor de kan gøre skolelederen eneansvarlig for alle ulykker. Det kan vi så bokse rundt med på skolerne til skade for trivsel og arbejdsmiljø

Sider

Mest læste

  1. Forældre leder i stigende grad efter en skole, der passer til den personlighed, deres barn allerede har. Individet er blevet vigtigere end fællesskabet. Det er helt modsat den oprindelige tanke med folkeskolen, der var til for at danne eleverne og gøre dem til en del af fællesskabet
  2. Alternativet vil gøre op med karakterræset ved at lade skolerne selv bestemme, hvordan de karaktersætter eleverne. Hverken lærere eller elever giver dog høje karakterer til forslaget
  3. Det er helt sikkert en fordel, at alle akademikerne og konsulenterne aldrig har været ude i den pædagogiske praksis, for ellers var det nok svært for dem at sige så meget sludder lige op i hovedet på mennesker, der ved, at det er usandt
  4. Det er en god idé at lade folkeskoleelevernes praktiske evner indgå i bedømmelsen af deres uddannelsesparathed. Men i dag indeholder udskolingen stort set ingen praktiske fag. Så med mindre der kun er tale om symbolpolitik, skal undervisningen lægges radikalt om
  5. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  6. Jeg har givet fortabt. Jeg har flyttet mine børn fra den multikulturelle folkeskole til naboskolen, hvor elevernes mellemmadder er smurt med leverpostej. Det blev for svært at være god. Det blev for svært at tro på en fælles fremtid
  7. Det er blevet så forfærdeligt at træde ved siden af i folkeskolen, at børnene helt er holdt op med at række hånden op i timerne. Lad os som voksne blive bedre til at vise dem, at det perfekte ikke findes – ellers vil det koste samfundet dyrt
  8. Hvis skoleugen kommer op på 35-37 timer, som regeringen lægger op til, kan det få katastrofale følger for indlæringen, fordi børnene mister deres frirum, mener børneforsker, politiker og skoleelever