Organisation

folkeskolen

Folkeskolen har svigtet sit ansvar i klimakrisen – nu må vi gentænke institutionen

Vi må lave folkeskolen grundlæggende om og tænke bæredygtighed ind fra starten, for som det er nu, er vores skoler utilsigtet blevet en hindring for den grønne omstilling, skriver klimaaktivist og filosofistuderende David Mathias Paaske i dette debatindlæg

Skolereformen skal ændres: Mindre detailstyring og mere trivsel er nogle af budene

Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen

Jeg er træt af at læse om mig selv som en minoritetskliché i folkeskolens lærebøger

Når jeg læser om minoriteter og piger i folkeskolens undervisningsmateriale, er de proppet med fordomme og stereotyper, jeg ikke kan genkende mig selv i. Folkeskolen bør skabe plads til alle og udfordre fordomme, ikke udbrede dem, skriver folkeskoleelev Shabnam Alimardani Shafigh

Eksperter: Fjernundervisning går hårdt ud over de mindste elevers læring og trivsel

De yngste skoleelever er nu også sendt hjem foran skærmene, men forskning fra forårets nedlukning viser, at det netop er dem, der har det sværest med fjernundervisning både mentalt og fagligt. Bare et par måneders fjernundervisning kan få store konsekvenser for de mindste elever, mener eksperter

Skolefolk: Urealistisk at leve op til krav om timetal med masser af hjemsendte lærere

Folkeskolen skal leve op til de samme krav som før corona, og det holder hårdt, når hundredvis af lærere og elever er sendt hjem. Undervisningsministeren er villig til se på, hvordan skolerne kan få større fleksibilitet i en presset hverdag

Ny aftale om lærernes arbejdstid: Forberedelse skal ikke længere blive spist af småopgaver

Efter syv lange år ser det ud til, at lærerne igen får en aftale om deres arbejdstid. Aftalen lægger op til at skærme forberedelsestiden bedre, og at lærerne skal have mere medbestemmelse. Men i sidste ende er det stadig ledelsen, der bestemmer
Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger
Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger

Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt

Undervisningsministerens afskaffelse af national talentenhed kan komme til at gå ud over begavede børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, lyder det fra ekspert og interesseorganisation

Folkeskolens problemer kan ikke kommunikeres væk. Der skal handling til

Folkeskolen skal tales op, lyder det fra kommunerne. Men det er hverdagen og virkeligheden med børn, der mistrives i skolen, der skræmmer flere væk fra folkeskolen – ikke negative historier i medierne, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde

Sider

Mest læste

  1. Et nyt samarbejde om skolen skal rette op på folkeskolens problemer. Det står fast, efter undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil har afgivet en længe ventet redegørelse om skolereformen. Lærere, pædagoger og en skolerådmand giver her deres bud på ændringer i skolen
  2. Uddannelsesforsker John Benedicto Krejslers værk ’Skolen og den transnationale vending’ byder på en grundig og oplysende kortlægning af de styrende rationaler bag den internationale uddannelsespolitik
  3. Vi må lave folkeskolen grundlæggende om og tænke bæredygtighed ind fra starten, for som det er nu, er vores skoler utilsigtet blevet en hindring for den grønne omstilling, skriver klimaaktivist og filosofistuderende David Mathias Paaske i dette debatindlæg
  4. Da jeg kom ind på en erhvervsuddannelse, kunne flere af mine venner og bekendte ikke forstå det. Hvorfor nu det, når jeg havde en studenterhue? Uddannelsessnobberiet gennemsyrer vores samfund, når mange ser ned på os, der vælger den uddannelse, vi brænder for, skriver Jacob Baez Garrido Olesen i dette debatindlæg
  5. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  6. Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  7. Andet fremmedsprog i folkeskolen gør mere skade end gavn for ordblinde elever, der i forvejen kæmper med at få styr på det helt basale i sprogfagene. Det skriver Eigil Illeris Schultz, der er ordblind og drømmer om at blive ingeniør, i dette debatindlæg
  8. Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg