Menu
Log ind

Organisation

folkeskolen

Undersøgelsen ’Nødundervisning under coronakrisen’, der blev lavet under forårets nedlukning, viser, at det er de yngste elever, der har det sværest med fjernundervisningen.

Eksperter: Fjernundervisning går hårdt ud over de mindste elevers læring og trivsel

De yngste skoleelever er nu også sendt hjem foran skærmene, men forskning fra forårets nedlukning viser, at det netop er dem, der har det sværest med fjernundervisning både mentalt og fagligt. Bare et par måneders fjernundervisning kan få store konsekvenser for de mindste elever, mener eksperter
»Hverdagen skal kunne hænge sammen. Derfor er jeg også i gang med at se på, om vi kan sikre skolerne noget mere fleksibilitet, så enderne bedre kan mødes ude lokalt,« skriver undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) til Information.

Skolefolk: Urealistisk at leve op til krav om timetal med masser af hjemsendte lærere

Folkeskolen skal leve op til de samme krav som før corona, og det holder hårdt, når hundredvis af lærere og elever er sendt hjem. Undervisningsministeren er villig til se på, hvordan skolerne kan få større fleksibilitet i en presset hverdag
Gordon Ørskov Madsen og Anders Bondo Christensen fra Danmarks Lærerforening og Michael Ziegler og Jacob Bundsgaard fra Kommunernes Landsforening præsenterer en ny arbejdstidsaftale for lærerne på en pressekonference i DGI-byen i København tirsdag.

Ny aftale om lærernes arbejdstid: Forberedelse skal ikke længere blive spist af småopgaver

Efter syv lange år ser det ud til, at lærerne igen får en aftale om deres arbejdstid. Aftalen lægger op til at skærme forberedelsestiden bedre, og at lærerne skal have mere medbestemmelse. Men i sidste ende er det stadig ledelsen, der bestemmer
Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger

»Hva’ fanden kommer der til at ske med Danmark?« – ni børns dagbøger fra hjemmeskolen

Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger
Folkeskolen er det sted, hvor vi gerne vil have, at en masse forskellige elever er sammen, men der er problemer med at udfordre dem, der kan noget særligt, mener forsker.

Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt

Undervisningsministerens afskaffelse af national talentenhed kan komme til at gå ud over begavede børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, lyder det fra ekspert og interesseorganisation
Det kan ikke kommunikeres væk, at politikerne trods gode intentioner med inklusion og skolereform rent praktisk og økonomisk har ladt folkeskolen i stikken, skriver Lise Richter.

Folkeskolens problemer kan ikke kommunikeres væk. Der skal handling til

Folkeskolen skal tales op, lyder det fra kommunerne. Men det er hverdagen og virkeligheden med børn, der mistrives i skolen, der skræmmer flere væk fra folkeskolen – ikke negative historier i medierne, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Står det til Socialdemokratiet, skal der skæres i støtten til friskolerne for i stedet at styrke folkeskolen. Billedet er taget på folkeskolen i Gram, som Information besøgte tidligere på året.

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde
Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere

»Skole-hjem-samarbejdet er blevet en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse«

Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere

Evnen til at se eleverne både fagligt, personligt og socialt forsvinder ud af Folkeskolen

I Folkeskolen løses ekstremt mange sociale og psykologiske opgaver, som i mange andre lande varetages af psykologer, socialrådgivere, politi og akademikere. Men politikere, professionshøjskoler og lærerfagforeningen har kastet pædagogikken over bord, skriver lektor Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Kristian Jensen besøgte i sidste uge den midtjyske friskole Feldborg Frie Børneunivers, hvor de to præsenterede Venstres nye friskolepakke.

Folkeskolen mangler det, som friskolerne har: Frihed og penge

Socialdemokratiet vil tage 350 mio. kr. fra friskolerne og give dem til folkeskolen, mens Venstre er imod. Men selv om der er forsvundet en milliard til folkeskolen, samtidig med at friskolerne har fået mere, så er pengene kun en del af problemet, hvis vi fortsat vil have stærk fælles folkeskole

Sider

Mest læste

  1. Eksperter: Fjernundervisning går hårdt ud over de mindste elevers læring og trivsel
    De yngste skoleelever er nu også sendt hjem foran skærmene, men forskning fra forårets nedlukning viser, at det netop er dem, der har det sværest med fjernundervisning både mentalt og fagligt. Bare et par måneders fjernundervisning kan få store konsekvenser for de mindste elever, mener eksperter
  2. De luddovne lærere er folkeskolens største problem
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  3. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  4. Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen
    Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  5. Så kom de små børns danmarkshistorie
    Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år
  6. Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole
    Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  7. Kulturmøde i skolegården
    Tusindvis af flygtninge fra verdens konfliktområder kom til Danmark i 1990’erne, og i vores klasse startede en håndfuld. De blev hurtigt klassekammerater som alle andre, men selv om vi havde de bedste forudsætninger for at blive venner for livet, så vi dem aldrig siden
  8. Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også
    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg