Organisation

folkeskolen

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde

»Skole-hjem-samarbejdet er blevet en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse«

Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere

Evnen til at se eleverne både fagligt, personligt og socialt forsvinder ud af Folkeskolen

I Folkeskolen løses ekstremt mange sociale og psykologiske opgaver, som i mange andre lande varetages af psykologer, socialrådgivere, politi og akademikere. Men politikere, professionshøjskoler og lærerfagforeningen har kastet pædagogikken over bord, skriver lektor Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg

Folkeskolen mangler det, som friskolerne har: Frihed og penge

Socialdemokratiet vil tage 350 mio. kr. fra friskolerne og give dem til folkeskolen, mens Venstre er imod. Men selv om der er forsvundet en milliard til folkeskolen, samtidig med at friskolerne har fået mere, så er pengene kun en del af problemet, hvis vi fortsat vil have stærk fælles folkeskole

Lærer: Folkeskolen skal gøre eleverne til en klimaoplyst og handledygtig generation

Vi bør udvide folkeskolens formålsparagraf, så den også omfatter miljø- og klimadannelse. På den måde sikrer vi, at folkeskolen er med til at skabe en mere klima- og miljøbevidst generation, skriver folkeskolelærer i dette debatindlæg. 

Folkeskolens dannelsestab bliver sjusket behandlet i ilter ny bog

Indignationen er autentisk og selvfølelsen stor i en ny bog om skolens store dannelsestab, men argumentationen er generaliserende og kammer over i fristil. Og så er det ufrivilligt komisk at skrive et klassisk konservativt kampskrift fyldt med sjuskefejl

Bog anklager folkeskolens reformgrundlag for løse påstande og misinformation

Skoleforsker Keld Skovmand har skrevet en tør videnspolitisk gyser i to bind og i foråret 2018 anmeldt fire uddannelsesforskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For fem år siden reformerede magtfulde politikere og embedsmænd både folkeskolen og læreruddannelsen. Hvorfor, hvordan og med hvilken forskningsmæssig legitimation?

Forældreintra er ikke problemet. Det er forældrenes overdrevne forventninger om kommunikation

Hvis tilliden mellem lærere og forældre kan blive større, vil problemet med Forældreintra forsvinde af sig selv

Det er ikke inklusionen, men de mange spareøvelser, der er skurken

At mistrivslen skulle være inklusionens skyld, er i mine øjne en fejlslutning. Det er tværtimod kombinationen af reformer, effektiviseringer og besparelser, der har været den rene gift for folkeskolen

Folkeskolen bliver ikke reddet af, at vi begrænser forældrenes frie skolevalg

Det gør ikke folkeskolen bedre, at de frie skoler koster mere. Det vil blot gøre det umuligt for nogle forældre at vælge en fri skole

Sider

Mest læste

  1. Mandag bliver den nye kommunikationsplatform Aula rullet ud på langt størstedelen af landets folkeskoler, og den afløser dermed Skoleintra. I 9.a og 9.b på Aula-pilotskolen Mørkhøj Skole er eleverne glade, men deres lærer er mindre tilfreds
  2. Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde
  3. Med ratificeringen af Børnekonventionen anerkender vi rettigheden til og vigtigheden af at kunne sit modersmål. Derfor er det for dårligt, at det kun er noget, vi tilbyder børn fra EU og få andre vestlige lande, skriver Mahad Abukar Hersi i dette debatindlæg
  4. Jeg lærte selv at skrive skråskrift med penneskaft og fjederpen, i dag foregår skoleskrivning næsten kun på tastatur. Men forskere peger på, at den gode gammeldags håndskrift faktisk er bedre, når man skal lære, skriver journalist Karen Syberg i denne klumme
  5. Mandag sagde landets skoler farvel til Forældreintra og goddag til Aula. Det vil uden tvivl føre til masser af bøvl og brok over ting, der ikke virker, men Aula har ført til en vigtig debat om, hvad der er nødvendig og god digital information. Og den debat bør vi tage mange andre steder i vores tiltagende digitalt stressede samfund
  6. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  7. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  8. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok