Organisation

folkeskolen

Kommentar

Big data i folkeskolerne er både nyttige og farlige

Uddannelsesverdenens mange digitale læringsplatforme kaster et hav af data af sig. Brugt rigtig kan de øge den enkeltes udbytte af undervisningen, hjælpe i indsatsen mod ordblindhed og afsløre risiko for frafald. Men de kan også ende med at sætte elever i bås og krænke deres privatliv

Lad os huske, at skolens kerne er faglig udvikling

Skolen er så optaget af at udvikle børnenes relationelle kompetencer, at det tager fokus fra den faglige udvikling. Eleverne risikerer at blive mere kompetente ud i, hvordan de taler og oplever, end i det de oplever og taler om
Leder

Det er ikke bare skadelig symbolpolitik at lukke muslimske friskoler. Det er en hetz

Det er hinsides enhver fantasi, hvordan det skulle kunne være fremmende for integrationen at trampe på minoritetsbeskyttelse og grundloven, når en lang række muslimske friskoler gør et bedre stykke arbejde, end de folkeskoler med flertal af tosprogede elever, Frederiksen og resten af Christiansborg har det fulde ansvar for
Kronik

Skolestart med en læsestart helt ude af trit med tiden

Når de yngste elever møder ind til første skoledag, lærer de at læse som man gjorde, før skriften fik adskillelse mellem ordene for 800 år siden

Merete Riisager: Minister af den gamle skole

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags
Kronik

Reel inklusion og øget diagnosticering kan ikke eksistere side om side

Skolen kan være rigtig svær at møde, når man ikke umiddelbart passer ind i formen. Især når man er så anderledes, at man opleves som en trussel mod selve fællesskabet. Vi siger for tiden, at vi vil inklusion, men vi taler altid om »de inkluderede«. Vi bruger tiltagende meget tid og energi på at pege på dem, der ikke er som os

Skolereformen avler vold

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. På Antvorskov Skole i Slagelse forsøger man at undgå diagnoser til eleverne, og skolen ekskluderer færre elever end mange andre af kommunens skoler. Det handler om menneskesyn og om at satse på, hvad der skal til for at få børn til at lykkes i stedet for at komme af med dem
  2. Børn måler sig – ligesom alle andre – i forvejen imod hinanden. Skolen burde give dem den indsigt, at denne måleadfærd, denne indre datastyring, er den sikre vej til oplevelser af mangelfuldhed og dermed lykkens største fjende. Men i stedet dyrker skolen måleriet
  3. Hvad mener vi egentlig, når vi siger, at børn skal have lov til at være børn? Det kan børnelitteraturen hjælpe os med at finde ud af – særligt fem helt epokegørende forfatterskaber fra 1967. Og hvis vi bliver klogere på det, kan vi også få klogere diskussioner om børns liv, hverdag og de institutioner vi bygger til dem
  4. Det er helt sikkert en fordel, at alle akademikerne og konsulenterne aldrig har været ude i den pædagogiske praksis, for ellers var det nok svært for dem at sige så meget sludder lige op i hovedet på mennesker, der ved, at det er usandt
  5. Uddannelsesverdenens mange digitale læringsplatforme kaster et hav af data af sig. Brugt rigtig kan de øge den enkeltes udbytte af undervisningen, hjælpe i indsatsen mod ordblindhed og afsløre risiko for frafald. Men de kan også ende med at sætte elever i bås og krænke deres privatliv
  6. Ligegyldigt hvor meget statsministeren puster sig op og i vage vendinger beskriver de mulige sanktionerne, bliver der nu næppe rørt ved det kommunale selvstyreprincip i denne omgang. Alene af den grund, at der ikke kan findes politisk flertal for det
  7. Skolerne skal kunne søge penge til udvikling i en såkaldt fremtidsfond. Det foreslår De Radikale, der vil have tilført én milliard kroner over ti år til fonden
  8. Skolen er så optaget af at udvikle børnenes relationelle kompetencer, at det tager fokus fra den faglige udvikling. Eleverne risikerer at blive mere kompetente ud i, hvordan de taler og oplever, end i det de oplever og taler om