Menu
Log ind

Organisation

folkeskolen

Folkeskolen er det sted, hvor vi gerne vil have, at en masse forskellige elever er sammen, men der er problemer med at udfordre dem, der kan noget særligt, mener forsker.

Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt

Undervisningsministerens afskaffelse af national talentenhed kan komme til at gå ud over begavede børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, lyder det fra ekspert og interesseorganisation
Det kan ikke kommunikeres væk, at politikerne trods gode intentioner med inklusion og skolereform rent praktisk og økonomisk har ladt folkeskolen i stikken, skriver Lise Richter.

Folkeskolens problemer kan ikke kommunikeres væk. Der skal handling til

Folkeskolen skal tales op, lyder det fra kommunerne. Men det er hverdagen og virkeligheden med børn, der mistrives i skolen, der skræmmer flere væk fra folkeskolen – ikke negative historier i medierne, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg
Står det til Socialdemokratiet, skal der skæres i støtten til friskolerne for i stedet at styrke folkeskolen. Billedet er taget på folkeskolen i Gram, som Information besøgte tidligere på året.

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde
Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere

»Skole-hjem-samarbejdet er blevet en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse«

Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere

Evnen til at se eleverne både fagligt, personligt og socialt forsvinder ud af Folkeskolen

I Folkeskolen løses ekstremt mange sociale og psykologiske opgaver, som i mange andre lande varetages af psykologer, socialrådgivere, politi og akademikere. Men politikere, professionshøjskoler og lærerfagforeningen har kastet pædagogikken over bord, skriver lektor Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og finansminister Kristian Jensen besøgte i sidste uge den midtjyske friskole Feldborg Frie Børneunivers, hvor de to præsenterede Venstres nye friskolepakke.

Folkeskolen mangler det, som friskolerne har: Frihed og penge

Socialdemokratiet vil tage 350 mio. kr. fra friskolerne og give dem til folkeskolen, mens Venstre er imod. Men selv om der er forsvundet en milliard til folkeskolen, samtidig med at friskolerne har fået mere, så er pengene kun en del af problemet, hvis vi fortsat vil have stærk fælles folkeskole

Lærer: Folkeskolen skal gøre eleverne til en klimaoplyst og handledygtig generation

Vi bør udvide folkeskolens formålsparagraf, så den også omfatter miljø- og klimadannelse. På den måde sikrer vi, at folkeskolen er med til at skabe en mere klima- og miljøbevidst generation, skriver folkeskolelærer i dette debatindlæg. 
Statsminister Lars Løkke Rasmussen og undervisningsminister Merete Riisager præsenterer regeringens udspil Folkets skole: Faglighed, dannelse og frihed – Justeringer af folkeskolereformen på Lillevang Skole i Allerød i september 2018. Dannelsesdebatten har været allestedsnærværende de senste år, men Guski og Olesens nye bog om emnet overser fuldkommen dette.

Folkeskolens dannelsestab bliver sjusket behandlet i ilter ny bog

Indignationen er autentisk og selvfølelsen stor i en ny bog om skolens store dannelsestab, men argumentationen er generaliserende og kammer over i fristil. Og så er det ufrivilligt komisk at skrive et klassisk konservativt kampskrift fyldt med sjuskefejl
Klassiske skoleord som dannelse, kundskab, åndsfrihed og forståelse røg ud af reform- og målteksterne, da den ’læringsmål­styrede’ undervisning fik magten.

Bog anklager folkeskolens reformgrundlag for løse påstande og misinformation

Skoleforsker Keld Skovmand har skrevet en tør videnspolitisk gyser i to bind og i foråret 2018 anmeldt fire uddannelsesforskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For fem år siden reformerede magtfulde politikere og embedsmænd både folkeskolen og læreruddannelsen. Hvorfor, hvordan og med hvilken forskningsmæssig legitimation?
Hvis tilliden mellem lærere og forældre kan blive større, vil problemet med Forældreintra forsvinde af sig selv

Forældreintra er ikke problemet. Det er forældrenes overdrevne forventninger om kommunikation

Hvis tilliden mellem lærere og forældre kan blive større, vil problemet med Forældreintra forsvinde af sig selv

Sider

Mest læste

  1. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  2. Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også
    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  3. Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole
    Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  4. Kulturmøde i skolegården
    Tusindvis af flygtninge fra verdens konfliktområder kom til Danmark i 1990’erne, og i vores klasse startede en håndfuld. De blev hurtigt klassekammerater som alle andre, men selv om vi havde de bedste forudsætninger for at blive venner for livet, så vi dem aldrig siden
  5. Vi gør børn med autisme til outsidere
    Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  6. Globalisering giver ulighed
    Der går en lige linje fra globalisering til marginalisering og ghettoisering
  7. Hvis vi vil have trivsel i skolen, skal vi investere i at skabe den – ikke i at måle den
    Vi bruger for mange ressourcer på at måle trivslen i folkeskolen. Testresultaterne fortæller os ikke ret meget, og spørgsmålene kan skabe ubehagelige tanker hos børnene. Vi burde hellere investere i trivselsfremmende tiltag, skriver lærer Nickolaj Hagbard Jensen i dette debatindlæg.
  8. Skolen skaber selv sine utilpassede elever
    Lærere fokuserer på at give eleverne selvværd og lære dem at styre sig selv. Men hvad med de elever, der savner autoritet og ikke passer ind i rollen som 'den gode elev'?