Organisation

folkeskolen

Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger
Hvordan har nedlukningen af skolerne set ud i børnehøjde? Mød de hjemmeskolede børn, og læs deres dagbøger

Ekspert og interesseorganisation: Afskaffelsen af national talentenhed vil ramme socialt skævt

Undervisningsministerens afskaffelse af national talentenhed kan komme til at gå ud over begavede børn, der ikke kommer fra ressourcestærke hjem, lyder det fra ekspert og interesseorganisation

Folkeskolens problemer kan ikke kommunikeres væk. Der skal handling til

Folkeskolen skal tales op, lyder det fra kommunerne. Men det er hverdagen og virkeligheden med børn, der mistrives i skolen, der skræmmer flere væk fra folkeskolen – ikke negative historier i medierne, skriver journalist Lise Richter i dette debatindlæg

Når Socialdemokratiet vil sænke støtten til privatskoler er det en klassisk kamp mellem lighed og frihed

Når Socialdemokratiet som det eneste parti i Folketinget vil skære ned på støtten til privatskolerne, så skyldes det ifølge eksperter, at folkeskolen er en hjertesag for partiet. Og hjertesagen gør ekstra ondt, fordi S har været hovedaktør bag flere af de tiltag, som har fået folkeskolen til at bløde

»Skole-hjem-samarbejdet er blevet en slags moralsk opdragelse, hvor alle skal lære at gøre som den øvre middelklasse«

Skole-hjem-samarbejdet har i årtier været hyldet som afgørende for barnets læring. Men digitaliseringen af kommunikationen mellem skole og hjem har fået samarbejdet til at eskalere, og det kan skabe mere ulighed og mindre selvstændige elever, lyder det fra forskere

Evnen til at se eleverne både fagligt, personligt og socialt forsvinder ud af Folkeskolen

I Folkeskolen løses ekstremt mange sociale og psykologiske opgaver, som i mange andre lande varetages af psykologer, socialrådgivere, politi og akademikere. Men politikere, professionshøjskoler og lærerfagforeningen har kastet pædagogikken over bord, skriver lektor Iben Benedikte Valentin Jensen i dette debatindlæg

Folkeskolen mangler det, som friskolerne har: Frihed og penge

Socialdemokratiet vil tage 350 mio. kr. fra friskolerne og give dem til folkeskolen, mens Venstre er imod. Men selv om der er forsvundet en milliard til folkeskolen, samtidig med at friskolerne har fået mere, så er pengene kun en del af problemet, hvis vi fortsat vil have stærk fælles folkeskole

Lærer: Folkeskolen skal gøre eleverne til en klimaoplyst og handledygtig generation

Vi bør udvide folkeskolens formålsparagraf, så den også omfatter miljø- og klimadannelse. På den måde sikrer vi, at folkeskolen er med til at skabe en mere klima- og miljøbevidst generation, skriver folkeskolelærer i dette debatindlæg. 

Folkeskolens dannelsestab bliver sjusket behandlet i ilter ny bog

Indignationen er autentisk og selvfølelsen stor i en ny bog om skolens store dannelsestab, men argumentationen er generaliserende og kammer over i fristil. Og så er det ufrivilligt komisk at skrive et klassisk konservativt kampskrift fyldt med sjuskefejl

Bog anklager folkeskolens reformgrundlag for løse påstande og misinformation

Skoleforsker Keld Skovmand har skrevet en tør videnspolitisk gyser i to bind og i foråret 2018 anmeldt fire uddannelsesforskere til Nævnet for Videnskabelig Uredelighed. For fem år siden reformerede magtfulde politikere og embedsmænd både folkeskolen og læreruddannelsen. Hvorfor, hvordan og med hvilken forskningsmæssig legitimation?

Sider

Mest læste

  1. På trods af en forbløffende omstillingsparathed blandt landets lærere under coronanedlukningen bør ’digital strategi’ stå højt på dagsordenen, når skolebestyrelserne samles igen, skriver Thomas Overholt Hansen, direktør i Skolernes Akademi, der i denne kronik giver sit bud på, hvad skolen skal lære af coronaundervisningen
  2. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  3. Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  4. Som folkeskolelærer var Pernille Bødtker Sunde optaget af de børn, der havde svært ved matematik, og hun savnede en måde at opspore dem tidligere. Som forsker er hun kommet nærmere en løsning
  5. ’Danmark er et kristent land’, lyder det fra den nyslåede V-regering. Det kommer næppe som en overraskelse for de etniske minoritetsbørn, der i folkeskolen må stave sig igennem undervisningsbøger, som fejlrepræsenter deres religion på det groveste
  6. Succesfuld udvikling af børn med autisme kræver inklusion gennem effektive pædagogiske metoder. De metoder findes, men bruges ikke i danske dagtilbud og skoler, hvor man har travlt med at tage hensyn til børnenes vanskeligheder
  7. Verden er i klimakrise. Der er brug for forandring. NU. En del af løsningen er at uddanne grundskolens lærere i grøn dannelse, så fremtidens medborgere kan være med til at skabe en bæredygtig verden, så vi igen kan passe på kloden, skriver lærerstuderende Amalie Stærke i dette debatindlæg
  8. Efter genåbningen af skolen oplever både lærere og skoleledere, at hverdagen trods hygiejneregler er blevet langt mindre konfliktfyldt og undervisningen mere varieret. Information har spurgt forskere, lærere og skoleledere om, hvad vi kan lære af coronaskoletiden