Menu
Log ind

Organisation

folkeskolen

Uddannelse – til hvem?

Lars Løkke Rasmussen bør hjælpe drenge og piger i hele samfundet gennem ressourcer til folkeskolen.
Kommentar
Folkeskolens nye digitale lærings- og samarbejdsplatforme åbner for en vigtig diskussion om elevers ret til privatliv. Hvor meget skal en lærer for eksempel vide om, hvordan en elev klikker sig rundt på en læringsplatform?

Big data i folkeskolerne er både nyttige og farlige

Uddannelsesverdenens mange digitale læringsplatforme kaster et hav af data af sig. Brugt rigtig kan de øge den enkeltes udbytte af undervisningen, hjælpe i indsatsen mod ordblindhed og afsløre risiko for frafald. Men de kan også ende med at sætte elever i bås og krænke deres privatliv

Lad os huske, at skolens kerne er faglig udvikling

Skolen er så optaget af at udvikle børnenes relationelle kompetencer, at det tager fokus fra den faglige udvikling. Eleverne risikerer at blive mere kompetente ud i, hvordan de taler og oplever, end i det de oplever og taler om

Folkeskolens formålsparagraf skal fremme forskelligheden

Læserbrev
Mette Frederiksen vil lukke de muslimske friskoler.

Det er ikke bare skadelig symbolpolitik at lukke muslimske friskoler. Det er en hetz

Det er hinsides enhver fantasi, hvordan det skulle kunne være fremmende for integrationen at trampe på minoritetsbeskyttelse og grundloven, når en lang række muslimske friskoler gør et bedre stykke arbejde, end de folkeskoler med flertal af tosprogede elever, Frederiksen og resten af Christiansborg har det fulde ansvar for
Den naturlige ansvarsfordeling ville i dag være, at læsestarten fandt sted som en uformel social praksis i familie og dagtilbud, og at skolen så fra barnets første skoledag videreudviklede de medbragte læse- og skrivefærdigheder, skriver dagens kronikør.

Skolestart med en læsestart helt ude af trit med tiden

Når de yngste elever møder ind til første skoledag, lærer de at læse som man gjorde, før skriften fik adskillelse mellem ordene for 800 år siden
Da flere af hendes gamle partifæller fra De Radikale flyttede over i Liberal Alliance, gik Merete Riisager med og blev folketingsmedlem for det nystiftede parti i 2011. Hun indså, at hun var blevet mere borgerlig efter mange år på arbejdsmarkedet. Mere optaget af økonomi og skattepolitik, men også af personlig frihed og en ’mere virkelighedsnær udlændingepolitik’.

Merete Riisager: Minister af den gamle skole

Undervisningsminister Merete Riisager (LA) har i den forløbne uge sat gang i skoledebatten med udsagn om, at det var forkert at gøre op med den sorte skole. Hun synes at have flere holdninger til fælles med Marie Krarup fra DF end med sit gamle parti, De Radikale, og bliver beskyldt for at være gammeldags

Reel inklusion og øget diagnosticering kan ikke eksistere side om side

Skolen kan være rigtig svær at møde, når man ikke umiddelbart passer ind i formen. Især når man er så anderledes, at man opleves som en trussel mod selve fællesskabet. Vi siger for tiden, at vi vil inklusion, men vi taler altid om »de inkluderede«. Vi bruger tiltagende meget tid og energi på at pege på dem, der ikke er som os

Skolereformen avler vold

Læserbrev

Riisager puster liv i skolereformen

Læserbrev

Sider

Mest læste

  1. #MeToo-debatten efterlader de unge drenge forvirrede og usikre
    #MeToo-debatten er et vigtigt fremskridt for ligestillingen, men i mit arbejde med seksualundervisning er det tydeligt, at den også efterlader de unge drenge bundforvirrede omkring grænser. Det er en oplagt mulighed for at undervise mere i dette emne, skriver seksualist Julie Nielsen
  2. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  3. Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også
    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  4. De luddovne lærere er folkeskolens største problem
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  5. Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole
    Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  6. Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen
    Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  7. Drenge kan lide konkurrencer, de vil gerne bevæge sig og lave projekter
    Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune, som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. Det irriterer mig
  8. Så kom de små børns danmarkshistorie
    Danmarkshistorien om de mindste børn i først asyler, siden børnehaver og vuggestuer er aldrig blevet fortalt i sin helhed. Det forsøger et nyt tobindsværk at råde bod på i en tid, hvor vigtigheden af at satse på førskolebørnene får større politisk opmærksomhed end i mange år