Menu
Log ind

Organisation

folkeskolen

Er SFI forskning eller myndighedsbetjening?

Læserbrev
Folkeskolens egentlige mål er ikke at uddanne kampklare soldater til konkurrencestaten, som nogen vil mene. Det er derimod at danne individer til fællesskabet og sameksistens.

Folkeskolen er ikke kun til for elevens skyld

Forældre leder i stigende grad efter en skole, der passer til den personlighed, deres barn allerede har. Individet er blevet vigtigere end fællesskabet. Det er helt modsat den oprindelige tanke med folkeskolen, der var til for at danne eleverne og gøre dem til en del af fællesskabet
Folkeskolen har i årtier gjort en gigantisk indsats i forhold til at løfte de svageste, men i dag bevæger vi os i den forkerte retning. De ressourcestærke børn og familiers flugt fra folkeskolen er bare en del af den onde spiral, som betyder, at det i fremtiden bliver endnu sværere at være mønsterbryder

Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder

Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok

Jeg kan jo ikke råbe så højt, at mine børn kan høre det ovre på skolen

’Vi regner med jer,’ siger skolen til forældrene. ’Jo, men vi regner med jer,’ siger forældrene til skolen. Hvem har ansvaret for, at folkeskolen lykkes?
Den skepsis som Tue Andersen Nexø skildrer skulle i visse tilfælde ikke være rettet mod velfærdssamfundet, men derimod mod konkurrencestaten, skriver Jens Kramshøj Flinker.

Velfærdslitteratur eller konkurrencestatslitteratur?

Ifølge Tue Andersen Nexø er nyere dansk litteratur temmelig hård ved velfærdsstaten. Men det er ikke så meget den ortodokse velfærdsstat, litteraturen er kritisk over for, men derimod det, velfærdsstaten er ved at udvikle sig til, nemlig en konkurrencestat

Sort/hvidt klæder ikke skoledebatten

Der foregår et veritabelt tovtrækkeri om et af skoledebattens mest værdiladede principper: den målstyrede undervisning. Den er dannelsens endeligt, lyder det fra den ene ende. Nej, den er en mirakelkur, lyder det fra den anden. Imens venter oversete elever på en skole, de kan forstå

Det store fritidsrøveri

Mange af de børn, som folkeskolereformen skulle hjælpe med at lære mere, bliver selvsagt ekskluderet af endnu mere røv-til-stol-undervisning, mindre fritid og større skoletræthed
I undervisningsmaterialet til religionsundervisning i skolen formidles Islam gennem en række stereotyper, og religionen koges ned til primært at handle om lydighed, skriver dagens kronikør.

Skolen lærer muslimske børn, at de ikke er danske

’Danmark er et kristent land’, lyder det fra den nyslåede V-regering. Det kommer næppe som en overraskelse for de etniske minoritetsbørn, der i folkeskolen må stave sig igennem undervisningsbøger, som fejlrepræsenter deres religion på det groveste
Det er alt andet end ligegyldigt, om børn mødes af en fesen indsats eller af en skarp lærer, der kan og vil. Vi må som samfund så håbe, at det er netop disse lærere, der vælger og har lyst til at fortsætte som skolelærer.

Hvis bare du satte pris på din lærer

Engagerede og dygtige lærere kan glæde sig. De gør nemlig en kæmpe forskel for det enkelte barn, målt i kroner og ører. Desværre går det mindre godt med at tiltrække de fagligt dygtige unge til læreruddannelsen

Skal Muhammed på skoleskemaet?

Politikerne diskuterer om Muhammed-krisen og -tegningerne skal være en obligatorisk del af lærebøger og pensum i folkeskolen, eller om man skal have tillid til at lærerne selv tager emnet op i undervisningen. På Trørødskolen er det allerede en del af Anne Rosenskjolds undervisning

Sider

Mest læste

  1. #MeToo-debatten efterlader de unge drenge forvirrede og usikre
    #MeToo-debatten er et vigtigt fremskridt for ligestillingen, men i mit arbejde med seksualundervisning er det tydeligt, at den også efterlader de unge drenge bundforvirrede omkring grænser. Det er en oplagt mulighed for at undervise mere i dette emne, skriver seksualist Julie Nielsen
  2. Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder
    Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  3. De luddovne lærere er folkeskolens største problem
    Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  4. Drenge kan lide konkurrencer, de vil gerne bevæge sig og lave projekter
    Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune, som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. Det irriterer mig
  5. Når den gennemsnitlige IQ falder, falder det faglige niveau i folkeskolen også
    Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  6. Der er for mange fordele ved at sende sine børn i privatskole
    Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  7. Det store pædagogiske eksperiment under nedlukningen af uddannelserne kan forbedre undervisningen
    Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  8. Efter nye coronatal: »Vi skal holde godt øje med smitte blandt børn i Danmark«
    Coronasmitten stiger lige nu blandt børn og teenagere i Israel. Vi skal holde godt øje med udviklingen, siger dansk epidemiolog, som dog ikke er bekymret for, at de yngste børn i dag er tilbage på skolebænken