Organisation

folkeskolen

Er SFI forskning eller myndighedsbetjening?

Læserbrev

Folkeskolen er ikke kun til for elevens skyld

Forældre leder i stigende grad efter en skole, der passer til den personlighed, deres barn allerede har. Individet er blevet vigtigere end fællesskabet. Det er helt modsat den oprindelige tanke med folkeskolen, der var til for at danne eleverne og gøre dem til en del af fællesskabet

Man vælger ikke selv, om man vil være mønsterbryder

Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok

Jeg kan jo ikke råbe så højt, at mine børn kan høre det ovre på skolen

’Vi regner med jer,’ siger skolen til forældrene. ’Jo, men vi regner med jer,’ siger forældrene til skolen. Hvem har ansvaret for, at folkeskolen lykkes?

Velfærdslitteratur eller konkurrencestatslitteratur?

Ifølge Tue Andersen Nexø er nyere dansk litteratur temmelig hård ved velfærdsstaten. Men det er ikke så meget den ortodokse velfærdsstat, litteraturen er kritisk over for, men derimod det, velfærdsstaten er ved at udvikle sig til, nemlig en konkurrencestat

Sort/hvidt klæder ikke skoledebatten

Der foregår et veritabelt tovtrækkeri om et af skoledebattens mest værdiladede principper: den målstyrede undervisning. Den er dannelsens endeligt, lyder det fra den ene ende. Nej, den er en mirakelkur, lyder det fra den anden. Imens venter oversete elever på en skole, de kan forstå

Det store fritidsrøveri

Mange af de børn, som folkeskolereformen skulle hjælpe med at lære mere, bliver selvsagt ekskluderet af endnu mere røv-til-stol-undervisning, mindre fritid og større skoletræthed

Skolen lærer muslimske børn, at de ikke er danske

’Danmark er et kristent land’, lyder det fra den nyslåede V-regering. Det kommer næppe som en overraskelse for de etniske minoritetsbørn, der i folkeskolen må stave sig igennem undervisningsbøger, som fejlrepræsenter deres religion på det groveste

Hvis bare du satte pris på din lærer

Engagerede og dygtige lærere kan glæde sig. De gør nemlig en kæmpe forskel for det enkelte barn, målt i kroner og ører. Desværre går det mindre godt med at tiltrække de fagligt dygtige unge til læreruddannelsen

Skal Muhammed på skoleskemaet?

Politikerne diskuterer om Muhammed-krisen og -tegningerne skal være en obligatorisk del af lærebøger og pensum i folkeskolen, eller om man skal have tillid til at lærerne selv tager emnet op i undervisningen. På Trørødskolen er det allerede en del af Anne Rosenskjolds undervisning

Sider

Mest læste

  1. #MeToo-debatten er et vigtigt fremskridt for ligestillingen, men i mit arbejde med seksualundervisning er det tydeligt, at den også efterlader de unge drenge bundforvirrede omkring grænser. Det er en oplagt mulighed for at undervise mere i dette emne, skriver seksualist Julie Nielsen
  2. Jeg brød med min belastede barndom, fik uddannelse og fast job. Min bror endte på bunden af samfundet. Det ville være et kæmpe fremskridt, hvis politikerne ville erkende, at mennesker ikke ender der, fordi de er dovne. Hvis de ville indse, at ikke alle kan rejse sig, bare de ønsker det nok
  3. Der er lærere, som kommer for sent til deres lektioner, forbereder sig dårligt til undervisningen og ikke gider deltage i teamsamarbejdet med de kolleger, der rent faktisk tager ansvar. De har brug for en fremmødekultur med stempelur, skriver folkeskolelærer Peter Stouby Hansen i dette debatindlæg
  4. Sådan lyder det fra Silkeborg Kommune, som vil gøre skoleundervisningen mere drengevenlig. Det irriterer mig
  5. Partierne tror, det er strukturelle forhold som klassestørrelse og blandet elevsammensætning, der kan løfte det faglige niveau. Ingen forholder sig til, at ikkevestlig indvandring sænker Danmarks gennemsnitlige IQ og dermed trækker fagligheden ned, skriver Helmuth Nyborg og Emil Ole William Kirkegaard i dette debatindlæg
  6. Folkeskolen er i en ond spiral, hvor nedskæringer og faldende elevtal presser budgetterne, fører til dårligere undervisning og skræmmer endnu flere forældre væk fra vores fælles skole. Vi bliver nødt til at vende udviklingen nu. Ellers ender vi med et ulighedsskabende skolesystem som dem, vi kender fra, England og USA
  7. Skoler og uddannelsesinstitutioner har under nedlukningen været tvunget ud i at afprøve nye pædagogiske metoder med fjern-og onlineundervisning. Det kan have stillet de svageste dårligere, men nu, hvor nogle af eleverne er på vej tilbage i skole, kan det også vise sig, at det har gjort undervisningen mere kreativ og inddragende, mener eksperter og uddannelsesledere
  8. Coronasmitten stiger lige nu blandt børn og teenagere i Israel. Vi skal holde godt øje med udviklingen, siger dansk epidemiolog, som dog ikke er bekymret for, at de yngste børn i dag er tilbage på skolebænken