Organisation

Forfatterskolen

Et liv er forbi

Hun havde det, man kan kalde god smag

Man skulle bruge sit liv til noget godt, mente Lisbeth Algreen. Derfor var hun fra en ung alder med i politiske bevægelser, tog initiativ og blev lidt skrap, hvis tingene ikke gik efter hendes hoved

Gid det var mig: Ursula Andkjær Olsen

Hvem lader forfatterne sig inspirere af, og hvem misunder de for deres arbejde med sproget? På denne plads fremhæver en dansk forfatter hver uge et uddrag fra et skønlitterært værk, vedkommende ville ønske, at han eller hun havde skrevet – og forklarer hvorfor

Genopstandelsen

Pludselig var det her igen, fantasmet om, at der hersker ét litterært miljø i Danmark, topstyret af Forfatterskolen med fuldmagt til at definere, hvad der er skidt og kanel og med social kontrol over alle afvigere – og alt sammen sanktioneret af den litterære kritik, KUA, forlaget Gladiator, Testrup Højskole og Statens Kunstfond

Kvinderne er fronten mod højrepopulismen – og de har mest at tabe

Hvis en folkelig modstand mod Trumps politik skal få magt, må det være kvinderne, der fører an. Ikke alene har kvinderne mest at tabe, men de er også den eneste samlende kraft, der både har mængden og viljen

’Indimellem føles eksil som hukommelsestab’

Da forfatterinden Shadi Angelina Bazeghi var en stor pige, havde hun en brevveksling med sin alvorligt syge far. Han var i Iran, hun var i Danmark. »I dag formår brevene for en stund både at opløse tid og afstand«

Den litterære guldalders nye front

De pibler frem fra finske skove, bag containerskibene i Esbjerg, fra øerne, udkanten og stenbroen: Foråret har tilhørt et mangfoldigt felt af litterære debutanter. Litterære traditioner udveksles på tværs af Norden, formmæssige grænser overskrides, mens strømninger som New Sincerity og autofiktion fortsat påvirker og inspirerer debutanterne. Den politiske indignation og kritiske tanke tager form i det sårbare, inderlige og undrende

Andre skoler, anden litteratur?

Forfatterskolen fremmer den korte, minimalistiske litteratur på grund af undervisningsformen, lyder kritik. Nytiltrådt rektor, Jeppe Brixvold, er uenig i det billede, der bliver tegnet af skolen

’En 20-årig kan ikke skrive om et langt liv som sømand’

Hundredvis af ansøgere får hvert år afslag fra Forfatterskolen i København. Men udbuddet af alternative forfatteruddannelser vokser – en af dem er Gladiatorskolen

Ny rektor

Jeppe Brixvold kan sin litteraturhistorie, er en kapacitet og en fremragende læser

Han var ikke berøringsangst over for det pædagogiske

Pablo Llambias stopper helt uventet som rektor for Forfatterskolen, 3 måneder efter han fik forlænget sin ansættelse. Hvad ville han egentlig med skolen?

Sider

Mest læste

  1. Katrine Marie Guldager er ærgerlig over, at Informations tre litteraturhistorieskrivere stort set ikke forholder sig til hendes kritik af 20 før 20-litteraturhistoriens snævre fokus
  2. Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden
  3. Pisseskøn debut af Jens Kæmpe
  4. I 2018 kom Forfatterskolen i stormvejr. Det begyndte med afskedigelsen af rektor Jeppe Brixvold
  5. Flere ting i Informations serie kan diskuteres, men ikke, at der i dansk litteratur har fundet en vending sted fra det indadvendte og eksistentielle til det udadvendte sociale og politiske. Det har der uomtvisteligt
  6. Moderskabet er genstand for grundig granskning i disse år. På Forfatterskolens seminar ‘Økonomi og moderskab’ pegede kurator og forsker Ida Bencke på, at vi næppe kan forstå natur eller moderskab som noget rent naturligt, der finder sted uden menneskelig, politisk eller økonomisk påvirkning. Information rapporterer derfra
  7. Forfatter Kristina Nya Glaffey mener, at #MeToo-kampagnen er en tiltrængt talerstol, der giver kvinder mod til at tale om sexisme og sexchikane. Kunstner Maja Malou Lyse mener ikke, det bør være ofrenes ansvar at eksponere sig selv for at sætte fokus på et problem, alle ville kende til, hvis de ellers gad åbne øjnene. Information har talt med dem begge
  8. Lone Aburas skrev sin agitprop-pamflet ’Det er et jeg der taler (regnskabets time)’ for at lufte en vrede over racisme og kynisk flygtningepolitik, som hun savner i den offentlige debat. Nu har hun lige modtaget Montanas Litteraturpris for bogen og synes i øvrigt, at Michel Houellebecq står for alt det, hun ikke kan lide – men ham kan hun godt lide