Organisation

Forfatterskolen

Når pigerne slås

Pigeslagsmål – også af mere verbal art – kan være en grim oplevelse at være vidne til. Det har man kunnet erfare i løbet af de sidste par uger, hvor litteraturforskeren Mette Høeg har formastet sig til at mene, at en del yngre, kvindelige forfattere faktisk ikke er nær så gode, som man skulle tro, når man ser på, hvordan de bliver anmeldt i aviserne

Bogdebat: I mesterlære

Når Peter Nielsen for nylig påpegede, at det er Klaus Rifbjergs konfrontationsmodernisme, der har efterladt os med en udslukt romantradition, synes jeg også, at Poul Borum og Forfatterskolen hører med til billedet

Skriften findes i verden

Tre betænkeligheder ved at gøre etik til et generationsspørgsmål

Forfatterskolen har skabt ligestilling

Kvindelige forfattere følger samme tendens som kvinderne i øvrigt: De uddanner sig og kan måle sig med mændene i såvel antal som tyngde

Stemmer, stemmer over det hele

I årets antologi fra Forfatterskolen er tingene som de plejer: nogle glider af sted, andre er ikke helt flyvefærdige

Læserbrev: Fordomme og fakta om Forfatterskolen

Læserbrev fra dagens bogdebat

Læserne spørger: Pablo Llambias

»Jeg tror ikke, at jeg ville blive skudt for mit første kritiske spørgsmål, men jeg ville helt sikkert få internettets kærlighed at føle. Dét er der ikke mange, der kan holde til i længden. Hvad stiller vi op med dén trussel?«

To slags tabt dansk uskyld i spil

Kim Leine blev indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris for romanen ’Profeterne fra Evighedsfjorden’. Kontroversielle Josefine Klougart er indstillet for anden gang, nu for ’Én af os sover’

Forfatterskoletak!

I litteraturens verden, og dens nære omegn, er der ikke noget, der kan få sindene i kog, som Forfatterskolen kan. Det har skolen nu formået i 25 år.

Individer eller kloner af rektor

Forfatterskolen har gjort fordommene til skamme ved at være et sted for den løbende samtale om litteratur

Sider

Mest læste

  1. Katrine Marie Guldager er ærgerlig over, at Informations tre litteraturhistorieskrivere stort set ikke forholder sig til hendes kritik af 20 før 20-litteraturhistoriens snævre fokus
  2. Informations nye litteraturhistorie burde måske have heddet avantgardens litteraturhistorie. I hvert fald synes forfatter Katrine Marie Guldager ikke, at de begivenheder, der skrives ud fra, er væsentlige nok begivenheder, eller at der tages nok ansvar for helheden
  3. Pisseskøn debut af Jens Kæmpe
  4. I 2018 kom Forfatterskolen i stormvejr. Det begyndte med afskedigelsen af rektor Jeppe Brixvold
  5. Flere ting i Informations serie kan diskuteres, men ikke, at der i dansk litteratur har fundet en vending sted fra det indadvendte og eksistentielle til det udadvendte sociale og politiske. Det har der uomtvisteligt
  6. Moderskabet er genstand for grundig granskning i disse år. På Forfatterskolens seminar ‘Økonomi og moderskab’ pegede kurator og forsker Ida Bencke på, at vi næppe kan forstå natur eller moderskab som noget rent naturligt, der finder sted uden menneskelig, politisk eller økonomisk påvirkning. Information rapporterer derfra
  7. Forfatter Kristina Nya Glaffey mener, at #MeToo-kampagnen er en tiltrængt talerstol, der giver kvinder mod til at tale om sexisme og sexchikane. Kunstner Maja Malou Lyse mener ikke, det bør være ofrenes ansvar at eksponere sig selv for at sætte fokus på et problem, alle ville kende til, hvis de ellers gad åbne øjnene. Information har talt med dem begge
  8. Lone Aburas skrev sin agitprop-pamflet ’Det er et jeg der taler (regnskabets time)’ for at lufte en vrede over racisme og kynisk flygtningepolitik, som hun savner i den offentlige debat. Nu har hun lige modtaget Montanas Litteraturpris for bogen og synes i øvrigt, at Michel Houellebecq står for alt det, hun ikke kan lide – men ham kan hun godt lide