Menu
Log ind

Organisation

Forsvarets Efterretningstjeneste

Det var et hackerangreb, der søndag aften var skyld i, at DSB’s systemer brød sammen, og truslen om cyberspionage og cyberkriminalitet mod danske myndigheder, virksomheder og borgere i Danmark er stadig meget høj. Det fremgår af Forsvarets Efterretningstjenestes (FE) Center for Cybersikkerheds årlige trusselsvurdering, der blev offentliggjort mandag.

Danmark kan selv lave cyberangreb

Cybertruslen mod myndigheder, virksomheder og borgere er stadig meget høj, oplyser Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed i ny trusselsvurdering. Men dansk efterretningstjeneste laver formentlig selv spionage i cyberspace – dog endnu ikke målrettede påvirkningsangreb, vurderer ekspert

Datasikkerhed: Vores efterretningstjeneste bryder vores menneskerettigheder

Politikerne i de mest magtfulde partier prioriterer systematisk FE’s mulighed for uhindret og konsekvensløst at kunne overvåge os på bekostning af vores rettighed til privatliv som borgere
»Det er strengt nødvendigt at se på de danske regler, så de lever op til Menneskerettighedskonventionen. Det er grundlæggende for vores demokrati, at man har ret til privatliv, og derfor skal konventionen jo overholdes,« siger Enhedslistens retsordfører Rosa Lund.

Partier kræver gennemsyn af FE-loven

En rapport fra en kommission nedsat af den norske regering har skabt tvivl om, hvorvidt reguleringen af Forsvarets Efterretningstjeneste er i overensstemmelse med menneskerettighederne. Nu kræver EL, SF, R og Alternativet et gennemsyn af den danske lovgivning. DF er åbent over for at se på reglerne
FE’s anlæg på Amager syd for Kongelunden, hvorfra FE kan opsnappe al datatrafik.

Rapport fra norsk regeringskommission skaber tvivl om lovligheden af FE’s masseovervågning

Reguleringen af FE’s masseovervågning lever ikke op til de minimumskrav, der ifølge norsk regeringsudvalg stilles for, at det kan være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskeretskonvention. Det får juraprofessor til at opfordre til et gennemsyn af lovgivningen i Danmark
Forsvarets Efterretningstjeneste med chef Lars Findsen i spidsen sørger forud for tilsyn systematisk for at sende påmindelse til deres medarbejdere om, at de skal rense deres computere for data om danskere, som loven foreskriver.

Forsvarets Efterretningstjeneste ryddede op på computerne, inden tilsynet kom på besøg

Tilsynet med efterretningstjenesterne skal kontrollere, at ansatte i Forsvarets Efterretningstjenestes ikke gemmer personoplysninger om danskere på deres computere længere end højst nødvendigt. Men når tilsynet varsler et kommende kontrolbesøg, minder tjenesten systematisk medarbejderne om, at de skal huske at få ryddet op
Selvom Center for Cybersikkerhed ligger under Forsvarets Efterretningstjeneste, er centret begrænset af, at dets formål først og fremmest er at modvirke cyberangreb mod offentlige myndigheder og kritisk infrastruktur og ikke at masseindsamle oplysninger om os alle sammen. Arkivfoto

Der er intet, der tyder på, at ønsket om øgede beføjelser til CFCS er et skred hen mod ’totalitær overvågning’

Det kræver en vis adgang til oplysninger, før en it-sikkerhedstjeneste kan være effektiv – og det kan godt ske, uden at vi behøver at frygte Stasi-tilstande
Vi kommer nok aldrig til at matche lønnen i dele af det private erhvervsliv, erkender FE-chef Lars Findsen, der er på jagt efter it-specialister til sin tjeneste. 

Det er ikke kun for sportens skyld, når FE sender et cyberlandshold til EM. De står med en kæmpe rekrutteringsudfordring

Et nyt cyberlandshold skal hjælpe Forsvarets Efterretningstjeneste med at uddanne og fastholde IT-specialister i fremtiden. Konkurrencen er nemlig benhård, og cybertruslen fra Rusland og andre aktører vokser hastigt, siger FE-chef Lars Findsen, der er særlig opmærksom på det kommende folketingsvalg
Tyveriet af oplysninger fra Forsvarets mailsystem, der foregik over to år fra 2015-2016, blev offentligt kendt søndag. I et interview med Berlingske sagde forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V), at angrebet »er knyttet til efterretningstjenesterne eller centrale elementer i det russiske styre«. Det afviser russerne.

Det er børnelærdom, at man straks skifter kodeord, når man bliver hacket. Men det gjorde Forsvaret ikke

Grundlæggende mangler i Forsvarets it-sikkerhed gjorde det let for de angiveligt russiske hackere at trænge ind. Og selv da angrebet var blevet opdaget, blev der ikke straks lukket for hackernes adgang til mailkonti
Det kan godt være, at det russiske styre krænker menneskerettighederne og bryder international ret med annekteringen af Krim, men det skal vi ikke blande os i. ’Det er russernes egen sag. Det der med at have universelle principper for en verden som er alsidig og mangetydig, det er bare forkert,’ siger Dansk Folkepartis forsvarsordfører, Marie Krarup, og glæder sig over, at ’den liberale verdensorden endelig er på retur’.

Marie Krarup: ’Jeg kan altså ikke få øje på nogen russisk trussel’

Mens alle andre taler om Rusland som den store trussel mod Danmark, EU og NATO, er Dansk Folkepartis Marie Krarup gået den stik modsatte vej. Hun er i dag en af de stærkeste fortalere for en mere forsonende kurs over for Rusland
Danske politikere burde ikke automatisk uddele flere penge og nye beføjelser til efterretningstjenester, når der sker terrorangreb som på Krudttønden. Det skaber falsk tryghed og risikerer at sætte for stor lid til bred elektronisk overvågning, som reelt ikke er effektiv. Sådan lyder det fra tidligere PET-chef Jakob Scharf i ny bog

Scharf: Bred elektronisk overvågning giver sjældent resultater

Danske politikere burde ikke automatisk uddele flere penge og nye beføjelser til efterretningstjenester, når der sker terrorangreb som på Krudttønden. Det skaber falsk tryghed og risikerer at sætte for stor lid til bred elektronisk overvågning, som reelt ikke er effektiv. Sådan lyder det fra tidligere PET-chef Jakob Scharf i ny bog

Sider

Mest læste

  1. Rapport fra norsk regeringskommission skaber tvivl om lovligheden af FE’s masseovervågning
    Reguleringen af FE’s masseovervågning lever ikke op til de minimumskrav, der ifølge norsk regeringsudvalg stilles for, at det kan være i overensstemmelse med Den Europæiske Menneskeretskonvention. Det får juraprofessor til at opfordre til et gennemsyn af lovgivningen i Danmark
  2. Datasikkerhed: Vores efterretningstjeneste bryder vores menneskerettigheder
    Politikerne i de mest magtfulde partier prioriterer systematisk FE’s mulighed for uhindret og konsekvensløst at kunne overvåge os på bekostning af vores rettighed til privatliv som borgere
  3. Russisk tv beskyldt for at manipulere i indslag om Danmark
    Et russisk tv-indslag om Danmark får kritik fra politikere og andre medvirkende, der føler sig groft manipuleret.
  4. Partier kræver gennemsyn af FE-loven
    En rapport fra en kommission nedsat af den norske regering har skabt tvivl om, hvorvidt reguleringen af Forsvarets Efterretningstjeneste er i overensstemmelse med menneskerettighederne. Nu kræver EL, SF, R og Alternativet et gennemsyn af den danske lovgivning. DF er åbent over for at se på reglerne
  5. Marie Krarup: ’Jeg kan altså ikke få øje på nogen russisk trussel’
    Mens alle andre taler om Rusland som den store trussel mod Danmark, EU og NATO, er Dansk Folkepartis Marie Krarup gået den stik modsatte vej. Hun er i dag en af de stærkeste fortalere for en mere forsonende kurs over for Rusland
  6. Danmark kan selv lave cyberangreb
    Cybertruslen mod myndigheder, virksomheder og borgere er stadig meget høj, oplyser Forsvarets Efterretningstjenestes Center for Cybersikkerhed i ny trusselsvurdering. Men dansk efterretningstjeneste laver formentlig selv spionage i cyberspace – dog endnu ikke målrettede påvirkningsangreb, vurderer ekspert
  7. Svenskere advares om krig og opfordres til at samle forråd
    Sverige oplyser borgere om øget risiko for angreb fra Rusland. Borgere bør have forråd til syv dage.
  8. Forsvarets Efterretningstjeneste ryddede op på computerne, inden tilsynet kom på besøg
    Tilsynet med efterretningstjenesterne skal kontrollere, at ansatte i Forsvarets Efterretningstjenestes ikke gemmer personoplysninger om danskere på deres computere længere end højst nødvendigt. Men når tilsynet varsler et kommende kontrolbesøg, minder tjenesten systematisk medarbejderne om, at de skal huske at få ryddet op