Udstillinger opstår i et bredt samarbejde mellem interne og eksterne forskere og en række andre fagpersoner. Og Frihedsmuseet har stadig masser af dygtige folk ansat og tilknyttet. Derfor vil vi fortsat bidrage til viden og formidling om besættelsen, skriver museumschef for Frihedsmuseet og Krigsmuseet Jens Carl Kirchmeier-Andersen i denne replik
Snart er der ikke længere en besættelsestidshistoriker ansat på landets Nationalmuseum. Det er et stort svigt over for det ansvar, som museet har for vores kollektive erindring om en afgørende periode i vores historie, der konstant politiseres
Når man besøger det nye Frihedsmuseum, der åbner i morgen, bliver det tydeligt, at Besættelsen er forbi, og frihedskæmpergenerationen er død. Nu er det ikke en åben scrapbog for frihedskampens helte, men en interaktiv turistattraktion. Men det er stadig genstandene, der gør størst indtryk
Genopbygningen af det nedbrændte Frihedsmuseum er blevet hjemsted for dette århundredes største debat om det forrige århundredes største politiske stridspunkt: Danmarks samarbejdspolitik under den tyske besættelse
I brydningerne mellem, hvad det nye Frihedsmuseum skal fokusere på, står veteraner over for historikere, borgerlige mod kulturradikale, professionelle kontra menigmand
På flere måder var det brændte museum gammeldags, og den tragiske begivenhed skal selvfølgelig vendes og bruges til også at modernisere de fysiske rammer. Kritikere taler om, at en modernisering vil være imod stifternes ønske
Et nyt Frihedsmuseum bør belyse de mindre kønne roller, som Venstre og DKP spillede under besættelsen. Samtidig må det pointeres, at ’samarbejdspolitikken’ var en forhandlingspolitik, som 95 procent af befolkningen støttede – et faktum, der ofte glemmes, når efterkrigstidens politikere skoser fortidens for manglende mod
Statsministeren slog i weekenden fast, at det udbrændte Frihedsmuseum skal genopbygges. Der hersker uenighed om, hvorvidt det skal genopstå i sin kendte form eller vise besættelsen i et nyt lys. Seks besættelseskendere giver her deres bud på et nyt Frihedsmuseum
Henved 1.000 danskere meldte sig frivilligt til de allierede styrker under Anden Verdenskrig, men de har ingen betydning haft for danskernes kollektive erindring. I en ny bog fortæller museumsinspektør Jakob Sørensen om en gruppe danskere, der stod meget alene både under og efter krigen
Modstandsmanden er billedet på den danske helt, og filmen om Hvidstengruppen har allerede trukket flere end 600.000 danskere i biografen. Det er historien om det helt almindelige menneske, som træffer et valg og derved bliver en del af verdenshistorien, der fascinerer os
Snart er der ikke længere en besættelsestidshistoriker ansat på landets Nationalmuseum. Det er et stort svigt over for det ansvar, som museet har for vores kollektive erindring om en afgørende periode i vores historie, der konstant politiseres
Når man besøger det nye Frihedsmuseum, der åbner i morgen, bliver det tydeligt, at Besættelsen er forbi, og frihedskæmpergenerationen er død. Nu er det ikke en åben scrapbog for frihedskampens helte, men en interaktiv turistattraktion. Men det er stadig genstandene, der gør størst indtryk
Udstillinger opstår i et bredt samarbejde mellem interne og eksterne forskere og en række andre fagpersoner. Og Frihedsmuseet har stadig masser af dygtige folk ansat og tilknyttet. Derfor vil vi fortsat bidrage til viden og formidling om besættelsen, skriver museumschef for Frihedsmuseet og Krigsmuseet Jens Carl Kirchmeier-Andersen i denne replik
Et mere moderne Frihedsmuseum står højt på ønskesedlen hos historiker Claus Bryld og forfatter Peter Øvig Knudsen, når museet efter branden i weekenden skal genopbygges
