Organisation

Gazprom

Sabotage
29. september 2022

Der er mange gisninger om, hvem der står bag gaslækken i Østersøen. Men hvad er motivet?

Flere eksperter og europæiske politikere mener, at pilen peger på Rusland i sprængningen af Nord Stream 1 og 2. Men hvorfor skulle landet gøre skade på egen infrastruktur? Det kan både handle om magtpositionering, europæisk usikkerhed og højere gaspriser
Vi ved ikke, om det er Putin og russerne, der står bag sabotagen af gasledningerne i Østersøen, men ifølge eksperter peger meget i den retning. Ikke mindst, fordi situationen kan gavne russerne på en række områder.
Baggrund
5. september 2022

Gazprom lukker gasledning til Europa på ubestemt tid – minister overvejer nye sparetiltag

Gasledningen Nord Stream 1 åbnede ikke som varslet for gas fra Rusland til Europa lørdag. Klima- og energiministeren vil ikke udelukke nye politiske tiltag for at håndtere forsyningskrise. Professor i energiplanlægning anbefaler, at Danmark gør som Tyskland
Sådan så det ud, da det hele startede ved en ceremoni i 2010, hvor arbejdet på Nord Stream 1 blev påbegyndt. Nu strømmer gassen ikke længere igennem ledningerne – ifølge GazProm på grund af en lækage, men viser det sig, at Rusland bruger gasleverancerne som våben, vil det ikke være første gang.
Krigen i Ukraine
16. august 2022

Ny rapport tegner dystert billede af Ruslands økonomi

Sanktioner rammer russisk økonomi hårdt ifølge en gruppe økonomer på Yale University. Alligevel er der lang vej til de katastrofale følger, Ukraine og vestlige lande håbede, ville tvinge Putin til at trække sig
Den russiske præsident Vladimir Putin ved en parade, der markerer den russiske flådedag i Sankt Petersborg den 31. juli.
Analyse
30. juli 2022

EU vil skrue ned for gasforbruget, men mangler stadig en langsigtet strategi for at blive fri for russisk energi

Med en hurtigt blåstemplet plan for et reduceret gasforbrug har EU vist, at man stadig formår at stå sammen over for Ruslands pres – og at det er lettere at få vedtaget solidariske planer, når det er unionens største økonomi, der er i fare. Når det gælder en langsigtet strategi for, hvordan man klarer sig uden russisk energi, er arbejdet dog først lige begyndt
Skulle alle EU-lande betale for, at nogle medlemslande ikke havde ført en ansvarlig økonomisk politik, var spørgsmålet under finanskrisen. Nu er spørgsmålet, om alle skal betale for, at nogle medlemslande har gjort sig for afhængige af russisk gas.
Analyse
27. juli 2022

Operation ansigtsredning: EU skaber gennemhullet spareplan for vores gasforbrug

Mens russiske Gazprom atter drosler gasleverancen ned, lander EU’s energiministre en kompromisfuld aftale om gasbesparelser. EU-Kommissionen prøver at redde ansigt, og Tyskland prøver at redde sig selv med minimal solidaritet fra EU-lande, der har gode grunde til at tænke på sig selv
Særligt Tyskland sidder nu med et stort pres for at spare på gassen. Det debatteres heftigt, om driften af de resterende tre atomkraftværker på det tyske elnet kan forlænges ind i 2023. Her er det atomkraftværket Emsland i Tyskland.
Baggrund
15. juli 2022

Den midlertidige lukning af Nord Stream 1 er foruroligende, men Danmark står stærkere end andre

Ruslands midlertidige lukning af Nord Stream 1 kan få konsekvenser for danske virksomheder og sende regningerne endnu mere i vejret hos forbrugerne. Men generelt står Danmark stærkere end andre lande i Europa, fordi der ikke er samme grad af energifattigdom
Ruslands midlertidige lukning af Nord Stream 1 kan få konsekvenser for danske virksomheder og sende regningerne endnu mere i vejret hos forbrugerne. Men generelt står Danmark stærkere end andre lande i Europa, fordi der ikke er samme grad af energifattigdom
Leder
6. juli 2022

Europæisk forsyningspanik gør ikke gassen mere grøn

Onsdag tager Europa-Parlamentet endegyldigt stilling til, om gas og atomkraft skal stemples som »bæredygtig« med alle de finansielle fordele, det bringer. I en tid med skyhøje energipriser og vaklende forsyninger fra Rusland er det fristende at klamre sig til gas og atomkraft. De er desværre bare ikke grønne
Klimaaktivister demonstrerer uden for Europa-Parlamentet, hvor medlemmerne onsdag skal stemme om, hvorvidt gas og atomkraft skal stemples som bæredygtige energikilder.
Krigen i Ukraine
7. juni 2022

Rusland er svækket militært, økonomisk og politisk. Så hvor længe kan de fortsætte krigen?

På flere parametre er Putin trængt i knæ. Mens Rusland tager 50 år gamle kampvogne i brug, isolerer sig fra omverdenen, gør sig mere afhængig af Kina og mister tusindvis af soldater, undrer mange sig over en ting: Hvornår bliver konsekvenserne for store til, at krigen kan fortsætte?
Tager man udgangspunkt i det britiske estimat på cirka 15.000 faldne soldater, overstiger tabstallet efter mindre end fire måneders krig i Ukraine de tab, som Sovjetunionen led under den afghansk-sovjetiske krig fra 1979 til 1989. Her er det en begravelse i den russiske republik Burjatia den 5. marts. Billedet er leveret af det russiske nyhedsbureau TASS.
Analyse
1. juni 2022

Historisk EU-embargo mod Ruslands olie – med Orbán i slæbetov bag resten

EU-landene er klar med en delvis olieembargo mod Rusland. Den omfatter to tredjedele af den russiske olieeksport til Europa, og træder i kraft fra starten af næste år. Orbán fik en undtagelse for Ungarn – i horisonten venter det sværeste spørgsmål: den russiske gas
Ungarn kan fortsat anvende russisk olie med en særlig undtagelse i EU’s nye sanktioner mod Rusland.
kommentar
3. maj 2022

Måske skulle tyskerne lukke gashanen, før de beder Gerhard Schröder knytte sylten

Det er tåkrummende pinligt at høre på Gerhard Schröder, Vestens sidste loyale lobbyist i Putins energiimperium. Men det er også lidt for let at pege fingre ad en gammel stivnakket ekskansler og fortsat bruge løs af den russiske energi
Kort efter Gerhard Schröder i 2005 mistede posten som tysk kansler, ringede Vladimir Putin med et godt tilbud. Her ses de samen i 2002.

Sider