Organisation

Gestapo

4. maj 1945: Information bliver født i frygt og fare

På befrielsesnatten for 75 år siden sikrede Børge Outze, at hans illegale nyhedsbureau Information fik en fremtid som uafhængigt dagblad. Fremmest blandt Outzes hjælpere var 66 bevæbnede mænd fra frihedskampens Korps Aagesen. De indtog de bygninger, hvor nazisternes avis, Fædrelandet, holdt til. To historiebøger fortæller medrivende om dramaet og de livsfarlige år, der var gået forud

Et liv er forbi: 66 år efter befrielsen genbesøgte Mads Madsen kz-lejren

Mads Madsen kom hjem fra koncentrationslejren Neuengamme med de hvide busser i 1945, men lejren forfulgte ham i drømme resten af livet

Bombemål Shellhuset: De bad om et pusterum – og fik det

I Besættelsens sidste tid var københavnerledelsen af modstandsbevægelsen nær ved at blive optrevlet af Gestapo – derfor måtte London træde til og sendte 51 fly

Et liv er forbi: Poul Nielsen overlevede 18 måneder i en tysk KZ-lejr

Poul Nielsen blev som teenager sendt halvandet år i kz-lejren Sachsenhausen, men bevarede al den tid troen på, at i morgen ville blive en bedre dag

Et liv er forbi: Det nytter altid at gøre noget

Som ung kæmpede Flemming Petersen mod nazisterne, han trykte som typograf viden til danskerne og deltog senere i forskningsprojekter for at sikre kollegers helbred

Tavshed kunne han ikke tillade sig

Modstandsmanden og kræftlægen Jørgen Kieler døde søndag, 97 år

Informations første spion

Det har igen vakt postyr, at Information-journalisten Jan Stage i 1960’erne var agent for Cuba. Men selv om koblingen af journalistik og efterretningsvirksomhed i dag ses som totalt uforenelig med avisens værdier, ligger den i Informations DNA. Avisens legendariske grundlægger Børge Outze var f.eks. dobbeltagent under Anden Verdenskrig. Og i årtier var der CIA-spioner i avisens repræsentantskab

Skrivebords-morderen

Han var Hitlers mand i Danmark under besættelsen og i det hele taget en af nazisternes hovedmænd, men var det ham eller hans underordnede, der reddede de danske jøder fra deportation til Tyskland? Det spørgsmål søger journalist og historiker Niels-Birger Danielsen at besvare i sin nye store biografi om Werner Best

Den døde helt

Kim Malthe-Bruuns efterladte breve fra krigen på nærmeste hold og fra fængslet under Gestapo griber stadig

I seng med fjenden

Ny bibliografi lægger en ny brik til det aldrig færdige puslespil om livet og atmosfæren i den tyske hovedstad under Hitlers opstigning til magten – denne gang fortalt via historien om USA’s ambassadør i byen fra 1933-38, William Dodd, og dennes datter

Sider

Mest læste

  1. Ib Birkedal Hansen var Gestapos bedste danske håndlanger. Nu får vi endelig hele historien om ham – hvis den findes
  2. "Nazityskland gik under på grund af dårlig ledelse og magtsyge ledere," hævder managementskribenten Per Thygesen-Poulsen i Inf 15. august. Mon ikke det snarere var, fordi nazisterne gabte over mere, end de kunne sluge?
  3. Tidligere modstandsmand Herluf Rasmussen har selv udført likvideringer under besættelsen. Information interviewer den nu 87-årige tidligere københavnske politiassistent i anledning af premieren på filmen 'Flammen og Citronen'
  4. Det var kommunisterne der startede sabotagen, men da der efterhånden ikke var nok egnede kommunister, blev der åbnet for tilgang af borgerlige personer. Sabotørerne skiftede nu navn til BOPA (Borgerlige Partisaner). Dagens kronikør skildrer begivenhederne omkring bevægelsens nøglepersoner
  5. Efter 'Flammen og Citronens' succes i Danmark har en Norsk storfilm om modstandsmanden Max Manus nu stor succes i de norske biografer
  6. Hvordan gik det til, at journalisten Arthur Koestler bevægede sig fra kernen af det kommunistiske propagandaarbejde i sin ungdom til at donere hele sin arv til studier i telepati ved sit selvmord i 1983 ? Informations Lars Borking har fulgt Koestlers spor fra essayet: 'Yogien og Kommissæren' til Edinburgh, hvor forfatterens dagbøger, breve og manuskripter opbevares
  7. Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
  8. Kvinder i modstandsbevægelsen fremstilles ofte som det omsorgsfulde bagland. En ny bog sætter gennem otte personlige beretninger fokus på en overset indsats blandt aktive modstandsfolk: kvindernes. Annie Langberg og Gertrud Pedersen er to af dem, og for dem foregik kampen for Danmarks frihed langt væk fra madlavning og strikketøj