Det sagnomspundne forlag Suhrkamp møder kritik for beslutningen om at forlade hjembyen Frankfurt til fordel for Berlin. Bag flytningen står en kontroversiel forlagschef, der ifølge rygterne træffer vigtige beslutninger med et pendul
Kvinder i modstandsbevægelsen fremstilles ofte som det omsorgsfulde bagland. En ny bog sætter gennem otte personlige beretninger fokus på en overset indsats blandt aktive modstandsfolk: kvindernes. Annie Langberg og Gertrud Pedersen er to af dem, og for dem foregik kampen for Danmarks frihed langt væk fra madlavning og strikketøj
Netop fordi efterretningstjenester kan gemme sig bag hemmelighed, er det en demokratisk nødvendighed, at de er yderst fintfølende. Ellers - med Poul Henningsens ord - »så er den gal, så er den gal.«
Således karakteriserer Ditlev Tamm, ekspert i retsopgøret efter besættelsen, PET, der efter krigen samarbejdede med Gestapo. Man var afhængig af de kilder, man kunne få, siger han
Børge Outze og Erik Seidenfaden lovpriste Mogens Fogs indsats i den danske modstandskamp under besættelsen, men under Den Kolde Krig kunne Informations respekt for Fog ligge på et meget lille sted
I Rasmus Nikolajsens nye bog er hans farfar, nok Danmarks mest kendte modstandsmand, skrevet helt ud af historien. I stedet spiller farmoren, der var nødt til at flygte og efterlade sin søn til Gestapo, hovedrollen. Det er et familiedrama, der trækker spor helt op i vores tid
Tidligere modstandsmand Herluf Rasmussen har selv udført likvideringer under besættelsen. Information interviewer den nu 87-årige tidligere københavnske politiassistent i anledning af premieren på filmen 'Flammen og Citronen'
Der er imponerende børneskuespillere, ambitiøst filmfotografi og knugende musik i ’Skyggen i mit øje’, der fortæller den vigtige, men fortiede historie om RAF’s fejlbombning af Jeanne d’Arc-skolen i 1945. Der er også tung symbolik, kunstig dialog og påtaget nuancering, og det er unødvendigt
Københavns Universitets rektor, Mogens Fog, var en stærk allieret med de studerende. Han gav legitimitet til studenteroprøret, der fra marts 1968 gik indtog landet. Over hele Europa blev universiteterne vækket fra deres Tornerosesøvn
"Nazityskland gik under på grund af dårlig ledelse og magtsyge ledere," hævder managementskribenten Per Thygesen-Poulsen i Inf 15. august. Mon ikke det snarere var, fordi nazisterne gabte over mere, end de kunne sluge?
