Organisation

de gule veste

De Gule Veste to år: Praktiske visioner for fremtidens demokrati

I dag kan De Gule Veste i Frankrig fejre toårsjubilæum. Hvor står aktivisterne i dag, og hvor stor gennemslagskraft har de haft? Vi gør status over bevægelsen, der i 2018 fik jorden til at ryste under Macron

FOLK

Nets-direktør tjener godt på salg og Hillary Clinton på vej til Bidens hold

Man romantiserer Black Lives Matter, hvis man tror, det ’bare’ handler om ligeværd

Hvis BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men det er ikke tilfældet, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg

Der er god grund til, at støtten til Black Lives Matter er større end til De Gule Veste

Black Lives Matter kæmper for, at alle skal være lige for loven. Det kan man som liberal demokrat ikke være uenig i. De Gule Vestes krav kan der derimod være rimelige grunde til, at der er uenighed om blandt liberale demokrater, skriver professor i statskundskab Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg.

Hvorfor møder Black Lives Matter forståelse og De Gule Veste kun foragt?

Den liberale opinion reagerer vidt forskelligt på to af de seneste års stærkeste bevægelser i Vesten. Identitetsanerkendelse er åbenbart lettere at imødekomme end krav om massiv social omfordeling, skriver Åsa Linderborg i denne klumme

FOLK

FOLK fra dagens avis

Mungo Park lykkes med at lave kropsligt teater ud af fransk politik

’De Hovedløse’ på Mungo Park forsøger at forene hjernen og kroppen i en undersøgelse af den franske protestbevægelse De Gule Veste. På trods af en tung tekst lykkedes forestillingen i kraft af sine skuespillerpræstationer

Hvis du vil lave teater om De Gule Veste, skal du sætte dig på en bar, bestille en øl og falde i snak

Holdet bag forestillingen ’De Hovedløse’, der i dag har premiere på Mungo Park, har været i Paris ad flere omgange for at forstå, hvem menneskene i De Gule Veste egentlig er. Det har gjort karaktererne mere troværdige og fortællingen mere kompleks, mener dramatiker Nanna Plechinger Tüchsen

Macron er ved at vinde kampen om gaden og tæt på at kunne vedtage sin pensionsreform

Søndag kom der skub i forhandlingerne om en fransk pensionsreform. Regeringen har givet indrømmelser, og det ser ud til at have splittet fagbevægelserne. Det ligner et gennembrud, og nu er alles øjne rettet mod meningsmålingerne

FOLK

FOLK fra dagens avis

Sider

Mest læste

  1. Michel Houellebecqs syvende spektakulære roman er fuld af antidepressiver, onani, samtidsdiagnose, menneskehad og dannelse – og længsel efter lykke
  2. Black Lives Matter kæmper for, at alle skal være lige for loven. Det kan man som liberal demokrat ikke være uenig i. De Gule Vestes krav kan der derimod være rimelige grunde til, at der er uenighed om blandt liberale demokrater, skriver professor i statskundskab Christian F. Rostbøll i dette debatindlæg.
  3. Der er politisk kaos i både Frankrig og Storbritannien – måske er problemet, at de politiske systemer ikke længere passer til borgernes virkelighed
  4. Udskamning er blevet en politisk disciplin, og skamfølelsen er udbredt. Det er en opgave for venstrefløjen og arbejderbevægelsen at få folk til at ophøre med skamme sig over at være dem, de er, skriver kulturredaktør på Aftonbladet, Åsa Linderborg, i dette debatindlæg
  5. Hvis BLM kun havde det mål, at sorte skal behandles som ligeværdige medmennesker, ville bevægelsens kamp være uproblematisk – og præcis så ufarlig, som progressive ønsker sig, den skal være. Men det er ikke tilfældet, skriver klummeskribent Åsa Linderborg i dette debatindlæg
  6. I dag kan De Gule Veste i Frankrig fejre toårsjubilæum. Hvor står aktivisterne i dag, og hvor stor gennemslagskraft har de haft? Vi gør status over bevægelsen, der i 2018 fik jorden til at ryste under Macron
  7. Mange forbinder De Gule Veste med voldelige optøjer og modstand mod benzinafgifter og nu pensionsreformer. Men bevægelsen har også en konstruktiv side: klimakamp, kvindekamp og innovative fællesskaber, skriver Anne-Sofie Dichman, der forsker i bevægelsen, i dette debatindlæg
  8. Den liberale opinion reagerer vidt forskelligt på to af de seneste års stærkeste bevægelser i Vesten. Identitetsanerkendelse er åbenbart lettere at imødekomme end krav om massiv social omfordeling, skriver Åsa Linderborg i denne klumme