Organisation

Højesteret

Baggrund
6. februar 2017

Trump i åben krig med USA’s retsvæsen

En appeldomstol underkendte i går den amerikanske regerings forsøg på at få omstødt en forbundsstatslig dommers suspension af Trumps dekret om indrejseforbud – det juridiske slagsmål ventes at fortsætte helt til Højesteret
’En episk konfrontation mellem præsident og forfatning.’ Er Donald Trumps USA på vej fra forfatningsstrid til -krise?
Leder
2. februar 2017

De ni vise mænd og kvinder i den amerikanske højesteret har al for meget magt

Det er et paradoks, at USA, som er verdens ældste fungerende demokrati, har en Højesteret, hvor ni mænd og kvinder, der ikke er folkevalgt, kan definere landet moralsk og politisk
Baggrund
2. februar 2017

Da Trump udnævnte den konservative Gorsuch til Højesteret, steg vreden til nye højder blandt demonstranterne

Vreden i Det Demokratiske Partis bagland over de seneste 11 dages kontroversielle initiativer fra Donald Trumps regering kan tvinge næsten alle 48 demokrater i Senatet til at modsætte sig udpegelsen af Neil Gorsuch til højesteretsdommer. Det vil kuldsejle hans kandidatur
Præsident Trump vil have Neil Gorsuch som højesteretsdommer, men det betyder ikke, at han bliver det. Godkendelse af en højesteretsdommer er underlagt den såkaldte filibusterregel, hvilket betyder, at Gorsuch skal bakkes op af mindst 60 senatorer. De 52 republikanerne skal derfor overtale mindst otte demokrater til at bryde med partidisciplinen.
Interview
1. februar 2017

Thomas Rørdam: ’Jeg tror, at man skal passe meget på som dommer ikke at gøre noget, der opfattes som politisk’

Politikere og eksperter diskuterer for tiden, om EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bevæger sig for langt ind på den lovgivende magts domæner. Thomas Rørdam, der i dag tager over som præsident for Højesteret, vil ikke blande sig i diskussionen, men er glad for, at Højesteret er yderst opmærksom på at opretholde skellet mellem den lovgivende og den dømmende magt
Den nye præsident for Højesteret, Thomas Rørdam, ønsker ikke at blande sig i diskussionen om de overnationale domstoles fortolkningsstil.
Interview
26. januar 2017

Advokat: Bent Jensens beskyldninger mod Dragsdahl var en dansk forsmag på ’fake news’

Advokat René Offersen, der efter at have vundet koldkrigssagen i Højesteret for Jørgen Dragsdahl nu har skrevet en bog om opgøret, anser professor Bent Jensens beskyldninger mod den tidligere Information-journalist for at være KGB-agent som tidligt dansk eksempel på ’fake news’
Advokat René Offersen ser parelleller til Trumps ’fake news’, når han ser tilbage på sagen mellem Bent Jensen og Jørgen Dragsdahl.
Nyhed
18. januar 2017

Endnu en begmand til staten i sag om tålt ophold

For anden gang har Højesteret underkendt myndighederne og erklæret en pålagt daglig opholds- og meldepligt for en udlænding på tålt ophold ugyldig. Dommen må få konsekvenser for andre i lignende situation, vurderer statsretsekspert
Læserbrev
3. januar 2017
Nyhed
8. december 2016

Højesteret trækker streg i sandet over for EU-domstolen

En fyret medarbejder har fået nej til godtgørelse pga. aldersdiskrimination i ny opsigtsvækkende dom, hvor Højesteret tilsidesætter EU-retten
Nyhed
3. september 2016

En taske er en taske er en taske

Anklagemyndigheden har i sin procedure skåret sagen efter Omar El-Hussein til, gjort en taske til en taske, ammunition til ammunition og de fire tiltalte til holdet bag El-Husseins terrordrab
Anklagemyndigheden har i sin procedure skåret sagen efter Omar El-Hussein til, gjort en taske til en taske, ammunition til ammunition og de fire tiltalte til holdet bag El-Husseins terrordrab
Baggrund
23. april 2016

Er man medskyldig indtil det modsatte er bevist?

Mandag faldt der dom i endnu en sag om hashhandel på Christiania. Den principielle sag skal nu for Højesteret, der skal tage stilling til, hvornår er man medskyldig i en forbrydelse. En række forsvarsadvokater advarer om, at risikoen for at blive dømt for medvirken er stigende
Politiet i aktion i Pusher Street på Christiania i marts 2014. De sager, der er rejst i kølvandet på den aktion, handler blandt andet om grænser for medvirken.

Sider

  • Feature
    23. marts 2019

    Danske domstole og anklagemyndigheden har strammet praksis på udvisningsområdet

    De danske domstole og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har i mere end et årti fået kritik for ikke at udvise kriminelle i det omfang, som en del af befolkningen og et flertal af partierne på Christiansborg har ønsket. Nu har praksis på området ændret sig. Information har gennemgået domme og opgørelser fra 2018 på udvisningsområdet
    I denne uge blev den kroatiske statsborger Jimmi Levakovic (ses på billedet med solbriller) på trods af 22 domme for kriminalitet ikke udvist af Danmark. Højesteret vurderede i sin begrundelse, at udvisning ville være i strid med Menneskerettighedskonventionen og dermed også EU-retten.
  • Interview
    9. maj 2009

    Kongen af halvmørket

    Langt tilbage i værtshusets halvmørke sidder en pæn ældre mand og hygger sig med en Hof eller to. Under besættelsen var manden stikirenddreng for den berygtede storgangster og 'edderkop' Hasselstrøm. I dag er Lille Jørn Danmark den sidste af Vesterbros navnkundige gangstere
    Fortryder ikke. Lille Jørn Danmark - eller bare DK - fortryder ikke det liv, han har haft . Det var da værre, hvis jeg var blevet maskinarbejder og havde stået lukket inde i et lille rum hver dag, siger han, der som barn drømte om at blive komiker.
  • 3. august 2002

    Et rigt og fattigt land

    Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  • Kronik
    23. juli 2001

    Parlamentarismen i Danmark

    I morgen fejres 100-året for parlamen-tarismens indførelse i Danmark. Den 24. juli 1901 dannedes efter næsten 30 års hårdnakket forfatningskamp endelig en Venstre-regering, som ikke havde Folketingets flertal imod sig. Hvad var det egentlig for en sejr?
  • menneskerettigheder
    10. juli 2021

    Politikerne blev advaret, og fredag faldt dommen: Danmark krænkede menneskerettighederne

    Det er i strid med menneskerettighederne, at Danmark i tre år afskar en syrisk flygtning fra at blive genforenet med sin kone, lyder dom. Politikerne vedtog reglerne trods klare advarsler om, at det kunne være ulovligt
    Venstres daværende udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg i november 2015 på vej til forhandlinger om at hæve ventetiden på familiesammenføring fra et til tre år. Et af Støjbergs argumenter mod de daværende bekymringer var, at hendes embedsfolk ikke havde »kendskab til, at der i andre lovforslag på lignende vis er henvist til risikoen for, at Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol i forbindelse med prøvelse af en konkret sag vil kunne nå frem til, at lovforslagets ordning ikke er forenelig med Den Europæiske Menneskerettighedskonvention«.
  • Kommentar
    26. maj 2021

    Der må skrides politisk ind mod bankernes negative renter

    Bankernes sænkelse af grænsen for, hvornår kunderne skal betale negative renter på indlån, er sket så samtidigt, at det bringer mindelser om et kartel. Der er brug for politisk indblanding mod bankernes grådige forretningsmodel, skriver nationaløkonom Kim Paulsen i dette debatindlæg
    Nu forventer befolkningen formentlig, at erhvervsminister Simon Kollerup (S) og de andre politikere går fra de fine ord til handling, så vi kommer de negative renter og de høje bidragssatser til livs, skriver nationaløkonom Kim Paulsen.
  • Baggrund
    30. juni 2021

    Justitsministeriet vinder retssag: Masseovervågning kan fortsætte trods EU-domme

    Hvor længe må staten opretholde en erkendt ulovlig masseovervågning? Det er det principielle spørgsmål, som en gruppe aktivister i de seneste tre år har arbejdet på at få Østre Landsret til at tage stilling til. Tirsdag tabte de sagen med et brag
    Talspersonen for Foreningen imod Ulovlig Logning, Rasmus Malver, havde champagnem klar foran byretten tirsdag, men måtte gå skuffet derfra.
  • Interview
    1. februar 2017

    Thomas Rørdam: ’Jeg tror, at man skal passe meget på som dommer ikke at gøre noget, der opfattes som politisk’

    Politikere og eksperter diskuterer for tiden, om EU-Domstolen og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol bevæger sig for langt ind på den lovgivende magts domæner. Thomas Rørdam, der i dag tager over som præsident for Højesteret, vil ikke blande sig i diskussionen, men er glad for, at Højesteret er yderst opmærksom på at opretholde skellet mellem den lovgivende og den dømmende magt
    Den nye præsident for Højesteret, Thomas Rørdam, ønsker ikke at blande sig i diskussionen om de overnationale domstoles fortolkningsstil.