Organisation

ICC

Artikler
Analyse
20. marts 2023

Xi Jinping tager til Moskva for at udråbe sig selv som global leder

Kinas præsident, Xi Jinpings, besøg til Moskva og Putin bliver af Beijing beskrevet som en mission for at skabe fred i Ukraine. Den kinesiske leder ønsker at fremstå som en ansvarlig global aktør, men der er ingen tegn på, at han er klar til at opgive sin autokratiske alliance med sin »bedste ven«
Med Xi Jinping og Vladimir Putin som præsidenter er Kina og Rusland rykket tættere på hinanden i et fælles ønske om en alternativ verdensorden. Her ses de to præsidenter i Beijing i 2018.
særdomstol
20. februar 2023

Ukraine venter på, at Putin kan blive retsforfulgt for den ultimative forbrydelse

Dem, der indleder en angrebskrig, er ultimativt ansvarlige for alle de krigsforbrydelser, som følger på slagmarken. Det princip blev knæsat af domstolen i Nürnberg i 1945. Derfor forsøger Ukraine at få rejst tiltale mod Putin og hans medansvarlige, men det kniber med at få grønt lys fra FN’s generalforsamling
Ønsket med Den Internationale Straffedomstol (ICC) fra 1998 var en ultimativ retsinstans til håndtering af samtlige typer krigsforbrydelser, herunder aggressionsforbrydelser som Ruslands angreb på Ukraine. ICC har dog aldrig fået jurisdiktion til at retsforfølge politiske ledere i stater, der ikke har ratificeret aftalen – herunder USA, Kina og Rusland. Her er en kvinde blevet dræbt i sit hus i Butja i udkanten af Kyiv.
Analyse
13. januar 2023

Et internationalt retsopgør med Putin tegner vanskeligt

Vi har ikke i dag en international domstol, der kan dømme Rusland for ulovlig angrebskrig – det ville kræve et særtribunal. I mellemtiden stempler flere landes parlamenter Rusland som et ’terrorregime’ – nu opfordres Folketinget til at følge trop
Så længe Putin sidder ved magten og er beskyttet af Kreml, vil et retsopgør mod ham være umuligt, politisk såvel som praktisk.
retsforfølgelse
24. september 2022

Ukraines håb om et krigstribunal for Putin møder skepsis og tøven i FN

De vestlige lande gav under FN’s Generalforsamling utvetydig opbakning til Ukraines krav om retsforfølgelse af russiske ledere for et brud på FN-pagten. Men ideen overbeviste ikke den bredere medlemskreds. Straffedomstolen i Haag kan blive den bedste chance for at straffe Putin, siger en folkeretsekspert
Præsident Volodymyr Zelensky taler til FN’s Generalforsamling den 21. september.
Baggrund
5. maj 2022

Filippinernes voldsparate præsident Duterte takker af

Kritikere har sammenlignet ham med Donald Trump og Hitler. Rodrigo Duterte træder tilbage som præsident og efterlader en rodet politisk arv. Han lovede et opgør med Manilas politiske dynastier. Nu står hans datter til at blive vicepræsident efter valget på mandag
Til trods for et væld af uindfriede valgløfter nyder Duterte fortsat folkelig opbakning i en grad, der er usædvanlig for en afgående præsident.
kommentar
16. april 2022

Vestens fordømmelser af Ruslands krigsførelse klinger hult. Reglerne gælder kun vores fjender

De forståeligt emotionelle reaktioner på Ruslands angrebskrig mod Ukraine blokerer for erkendelsen af, at Rusland følger samme geopolitiske logik som andre stormagter, skriver journalist Lasse Ellegaard i denne klumme
Billeder fra Ukraine viser, at russernes angrebskrig ligner andre krige til forveksling: Grusomhederne er gensidige, russiske styrker henretter ukrainske civilister, ukrainske soldater henretter russiske værnepligtige, skriver journalist Lasse Ellegaard i denne klumme.
Ugens historie
9. april 2022

Det bliver svært at stille Putin for en domstol, ligesom man gjorde det med Milosevic

Billederne af bagbundne lig i Butja har fået flere, heriblandt Joe Biden, til at mene, at præsident Putin bør stilles for en krigsforbryderdomstol. Det lykkedes med Serbiens Slobodan Milosevic efter krigene på Balkan – hvad kan vi lære af den sag?
Tilbage i 2004 var Jugoslaviens tidligere præsident Slobodan Milosevic ved Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, hvor han argumenterede for, at beskyldningerne om, at han stod bag krigene på Balkan i 1990’erne, var skruppelløse løgne.
Leder
8. april 2022

Russiske krigsforbrydelser skal retsforfølges, men USA bør holde lav profil

Foreløbige rapporter fra ukrainske byer, der var besat af russiske styrker, tegner et billede af krigsforbrydelser begået af individuelle soldater mod civile. Men det er endnu uklart, om der har været tale om en systematisk kampagne beordret oppefra. Det bør undersøgelserne sætte fokus på
Det kan godt være, at præsident Joe Biden scorer politiske point internt ved at kalde Putin for en »krigsforbryder«, men verden uden for USA husker stadig, at hans forgænger George W. Bush omgik Genève-konventionen ved at benævne Taleban og al-Qaeda illegale kombattanter i stedet for krigsfanger.
Baggrund
19. marts 2022

International domstol undersøger potentielle krigsforbrydelser i Ukraine – men det bliver vanskeligt at stille Putin til ansvar

Flere mener, man bør stille Rusland for en krigsforbryderdomstol, og Den Internationale Straffedomstol har iværksat en efterforskning af potentielle krigsforbrydelser og forbrydelser mod menneskeheden. Men er det overhovedet muligt? Information giver et overblik
Der er flere veje at gå for at stille de rette retligt til ansvar for de forbrydelser, der foregår i Ukraine lige nu.
Nyhed
4. juli 2020

Flere EU-lande har efterforsket syriske krigsforbrydere. Nu er Bagmandspolitiet på en sag

I flere europæiske lande er der retssager på vej mod krigsforbrydere fra det syriske regime. Det kan blive begyndelsen til enden på den straffrihed, som har hersket siden begyndelsen af Den Syriske Borgerkrig. Nu er der også en sag under efterforskning i Danmark
Siden begyndelsen af Den Syriske Borgerkrig har flere end 226.000 civile mistet livet. 14.000 som følge af tortur. Her er det ofre for et bombeangreb i 2018 i byen Duma i det østlige Syrien.

Sider