Menu
Log ind

Organisation

IMF

Protesterne mod regeringens lovpakker var de voldsomste i Ecuador i årtier – landet var nærmest lammet i de 11 dage, protesterne stod på.

Heller ikke i Ecuador kan man lave klimatiltag på bekostning af de svage

Et regeringsforlag om at droppe benzinsubsidier udløste oprør og undtagelsestilstand i Ecuador, i hvad der kan betegnes som en latinamerikansk version af franske De Gule Vestes protest. Selv Ecuadors miljøbevægelse har undsagt regeringens forslag, der nu er trukket tilbage
Statsminister Mette Frederiksen burde gå sammen med sine socialdemokratiske regeringskolleger i Portugal og Spanien, og bl.a. etablere en fælleseuropæisk tænketank af de fremmeste progressive økonomer, skriver Pelle Dragsted.

Nu har Mette Frederiksen chancen for at forme det næste økonomiske paradigme

Nyliberalismen har spillet fallit, og selv dens bannerførere har erkendt det. Men hvad træder i stedet? Europas venstreorienterede regeringer bør være fødselshjælpere for en ny grøn, demokratisk og solidarisk økonomisk model, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Læst udefra: Hvorfor tilbagebetaler stater egentlig deres gæld?

Engang var det ret almindeligt, at kriseramte stater opgav at betale deres gæld. Ifølge ny bog er den finansielle sektor imidlertid i løbet af de seneste fire årtier blevet så stærk, at det i stigende grad er blevet umuligt for forgældede stater at løsrive sig fra de rentesultne kreditorer
Demonstranter fra den spanske 15M-bevægelse holdes tilbage af politiet i Madrid i august 2011. Demonstranter over hele Europa protesterede dengang over politikernes håndtering af den økonomiske krise, som har efterladt mange unge med dårlige fremtidsmuligheder. I Spanien lå arbejdsløsheden for de 18-25-årige dengang på 45 procent.

De rettroende hævder, at et årtis sparepolitik har bragt orden i EU. Men det passer ikke

De rettroende vil hævde, at det sidste årtis stramme sparepolitik har bragt orden i det europæiske hus og fået styr på de værste udskejelser i eurozonens periferi. Men der er to markante problemer med den fortælling: Det er analytisk ikke korrekt. Og selv hvis det var, har prisen været alt for høj
Som borgere i Europa må vi først beskæftige os med vores egen skizofreni: vi kræver good governance og vasker beskidte penge. Begge samtidigt, vi har hjertet i himlen og den fede røv på den behagelige sofa, slriver Ilija Trojanow.

Europæiske politikere taler som dr. Jekyll og handler som mr. Hyde

Hvert år i august udvælger festivalen Days of Poetry and Wine én europæisk forfatter til at skrive et åbent brev til Europa om tidens største problem. I år er det den bulgarsk-tyske forfatter Ilija Trojanow
Direktør for IMF, Christine Lagarde (billedet), opfordrer verdenssamfundet til at gentænke international skat, fordi den aktuelle skattesituation er skadelig for lande med lav indkomst.

IMF advarer: Det rammer de fattigste lande hårdest, når vi sænker selskabsskatten

IMF ønsker et opgør med det globale skattesystem, som følge af at selskabsskattesatserne de seneste 30 år er faldet til meget lave niveauer. Det udfordrer især lavindkomstlande uden for OECD, der mister cirka 200 milliarder dollar i omsætning om året forårsaget af kampen om at tilbyde lukrative forhold for virksomheder. Dansk Industri ser gerne den danske selskabsskattesats blive sænket endnu mere af hensyn til vores konkurrenceevne

Den græske socialist Alexis Tsipras blev neoliberalismens væbner

Måske får grækerne denne gang det, de rent faktisk stemte på.
Selvom robotterne allerede for 25 år siden havde overtaget størstedelen af de mest rutineprægede arbejdsopgaver i industrien, har vi stadig folk ansatte til at betjene i banker og supermarkeder, påpeger den amerikanske økonom Robert J. Gordon.

»Vi har hørt om den fjerde industrielle revolution i ti år, men meget lidt har forandret sig«

Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse

Trumps eskalerende handelskrig kan blive hans egen værste fjende

Den amerikanske præsident har siden sin indsættelse taget æren for den økonomiske fremgang i USA. Men hans optrappende handelskrig kan meget vel ende med at ramme USA hårdest, lyder det fra IMF og en forsker i handelspolitik. Det kan ryste fundamentet under Trump
Præsident Mauricio Macri har forhandlet sig frem til et lån på 50 milliarder dollar – det største i både IMF’s og Argentinas historie, svarende til næsten 10 procent af landets BNP

Macri skulle være Argentinas frelser. Nu skranter økonomien igen

Det var med løfter om styr på finanserne, at den forretningskyndige Mauricio Macri for to et halvt år siden blev valgt ind som Argentinas præsident og redningsmand. Men nu har Macri været tvunget til at lade landet optage et nyt rekordlån hos den Internationale Valutafond, IMF, der af mange argentinere betragtes som hovedskurken bag deres lidelser, da landet kollapsede i 2001

Sider

Mest læste

  1. Et rigt og fattigt land
    Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  2. Imperialismen lever stadig
    Det er slående, at Asien, Latinamerika og Afrika led alvorlige tilbageslag fra 1997 til 1999, hvorimod USA’s og EU’s multinationale selskaber ekspanderede
  3. Moldova – Europas fattigste land
    Moldova ligger efter Albanien på FN’s liste over fattige lande og efter Zimbabwe, Angola og Sri Lanka. 600.000 moldovere har forladt hjemlandet
  4. »Vi har hørt om den fjerde industrielle revolution i ti år, men meget lidt har forandret sig«
    Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse
  5. Kan civilsamfundet redde velfærden?
    Den aktuelle krise sætter velfærdsstaten under pres og svækker troen på markedskræfternes frie spil. Til gengæld inviterer krisen til fordomsfri debat om civilsamfundets selvorganiserede aktiviteter. Det kan skabe grundlag for nye frivillige fællesskaber og tillidsbaseret velfærd
  6. Nu har Mette Frederiksen chancen for at forme det næste økonomiske paradigme
    Nyliberalismen har spillet fallit, og selv dens bannerførere har erkendt det. Men hvad træder i stedet? Europas venstreorienterede regeringer bør være fødselshjælpere for en ny grøn, demokratisk og solidarisk økonomisk model, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg
  7. Tyskland er krisens europæiske vinder. Grækenland er den største taber
    10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  8. Glem globalisering og teknologisk udvikling: Den overvejende samfundstendens er, at uligheden stiger
    Uligheden vil altid stige af sig selv, hvis vi ikke gør noget drastisk