Organisation

IMF

Den amerikanske redningsplan er en fantastisk præstation – men slet ikke nok

Den store redningsplan, som det amerikanske senat netop har vedtaget, er ikke en vækstplan til økonomien, men en overlevelsesplan for hele samfundet. Det er den største nogensinde, men den er stadig ikke tilstrækkelig

De rige lande har fyret op under protester i fattigere lande gennem IMF’s grønne krav

De rige lande pålægger andre at skære i deres offentlige støtte til fossile brændstoffer, mens de ikke vil gøre det selv. Det sker gennem krav fra Den Internationale Valutafond, IMF, og er både hyklerisk og socialt ødelæggende, skriver Clara Grunnet i dette debatindlæg

Heller ikke i Ecuador kan man lave klimatiltag på bekostning af de svage

Et regeringsforlag om at droppe benzinsubsidier udløste oprør og undtagelsestilstand i Ecuador, i hvad der kan betegnes som en latinamerikansk version af franske De Gule Vestes protest. Selv Ecuadors miljøbevægelse har undsagt regeringens forslag, der nu er trukket tilbage

Nu har Mette Frederiksen chancen for at forme det næste økonomiske paradigme

Nyliberalismen har spillet fallit, og selv dens bannerførere har erkendt det. Men hvad træder i stedet? Europas venstreorienterede regeringer bør være fødselshjælpere for en ny grøn, demokratisk og solidarisk økonomisk model, skriver klummeskribent Pelle Dragsted i dette debatindlæg

Læst udefra: Hvorfor tilbagebetaler stater egentlig deres gæld?

Engang var det ret almindeligt, at kriseramte stater opgav at betale deres gæld. Ifølge ny bog er den finansielle sektor imidlertid i løbet af de seneste fire årtier blevet så stærk, at det i stigende grad er blevet umuligt for forgældede stater at løsrive sig fra de rentesultne kreditorer

De rettroende hævder, at et årtis sparepolitik har bragt orden i EU. Men det passer ikke

De rettroende vil hævde, at det sidste årtis stramme sparepolitik har bragt orden i det europæiske hus og fået styr på de værste udskejelser i eurozonens periferi. Men der er to markante problemer med den fortælling: Det er analytisk ikke korrekt. Og selv hvis det var, har prisen været alt for høj

Europæiske politikere taler som dr. Jekyll og handler som mr. Hyde

Hvert år i august udvælger festivalen Days of Poetry and Wine én europæisk forfatter til at skrive et åbent brev til Europa om tidens største problem. I år er det den bulgarsk-tyske forfatter Ilija Trojanow

IMF advarer: Det rammer de fattigste lande hårdest, når vi sænker selskabsskatten

IMF ønsker et opgør med det globale skattesystem, som følge af at selskabsskattesatserne de seneste 30 år er faldet til meget lave niveauer. Det udfordrer især lavindkomstlande uden for OECD, der mister cirka 200 milliarder dollar i omsætning om året forårsaget af kampen om at tilbyde lukrative forhold for virksomheder. Dansk Industri ser gerne den danske selskabsskattesats blive sænket endnu mere af hensyn til vores konkurrenceevne

Den græske socialist Alexis Tsipras blev neoliberalismens væbner

Måske får grækerne denne gang det, de rent faktisk stemte på.

»Vi har hørt om den fjerde industrielle revolution i ti år, men meget lidt har forandret sig«

Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse

Sider

Mest læste

  1. Den store redningsplan, som det amerikanske senat netop har vedtaget, er ikke en vækstplan til økonomien, men en overlevelsesplan for hele samfundet. Det er den største nogensinde, men den er stadig ikke tilstrækkelig
  2. Coronavirus driver verdensøkonomien ud i en nedtur, der kræver massiv hjælp til flere lande, siger IMF-chef.
  3. Hvad skal verden med begrebet om bæredygtig udvikling, hvis ikke det gælder for Nigeria?
  4. Krisen er ovre og opsvinget på vej, forsikrer bl.a. finansministre. Andre hæfter sig ved statistikken, der taler om global recession hvert årti. Men under konjunkturspekulationerne lurer en dybere uro over økonomiens nye strukturelle svagheder: en aldrende befolkning, en svigtende produktivitetsvækst, en grænseløs gældsætning og et farligt politisk landskab
  5. Det er slående, at Asien, Latinamerika og Afrika led alvorlige tilbageslag fra 1997 til 1999, hvorimod USA’s og EU’s multinationale selskaber ekspanderede
  6. Den 20. marts skal Grækenland tilbagebetale et afdrag på 14,5 milliarder euro. Det er penge, de ikke har, og hvis ikke de finder dem inden da, må de reelt erklære sig statsbankerot. Men hvad betyder det egentlig?
  7. Reagans og Thatchers version af kapitalismen er brudt sammen. Troen på, at skattelettelser er selvfinansierende og finansmarkedet selvregulerende, er død, skriver Francis Fukuyama, der i sin tid skrev liberalisme-biblen 'Historiens afslutning'
  8. 10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt