Organisation

IMF

Grækenlands regering og landets kreditorer meddeler, at krisen er slut

Grækerne har behov for at kunne se lys for enden af tunnelen, lyder det nu fra Bruxelles. Men et egentligt opgør med de reformkrav, som har medvirket til en økonomisk nedtur uden fortilfælde, er politisk umuligt i et stort valgår i EU, vurderer eksperter

IMF lægger pres på EU og Grækenland

Konklusionen i IMF’s seneste rapport er klar: Grækerne har brug for at få eftergivet gæld. Men IMF nedtoner budskabet af hensyn til de forestående valg i flere EU-lande

Hvordan kan det være et problem, at otte hædersmænd ejer lige så meget som halvdelen af jordens befolkning?

Ville vi få en bedre verden, hvis de otte rigeste mænd gav alle deres penge til den halvdel af verden, som har mindst?

CETA-aftalen kæmpet hjem – men til hvilken pris?

Der var store smil i Bruxelles, da lederne fra EU og Canada søndag omsider kunne underskrive den kontroversielle handelsaftale. Men bag smilene lurer spørgsmålet, om man i striden med det lille vallonske regionalparlament har vundet en pyrrhussejr

’Tsipras har gennemført reformer, som ingen troede var mulige’

Mens Athen gennemfører stadig flere upopulære reformer i håb om at gøre kreditorerne og EU tilfredse, holder Alexis Tsipras fast i magten i kraft af sin fleksibilitet og pragmatisme. Det siger lederen af den socialdemokratiske Friedrich-Ebert-Stiftung-tænketank i Athen

IMF: Vi fejlede i den græske krise

I en ny rapport fra Den Internationale Valutafond, IMF’s egen vagthund, kastes der ualmindeligt hård kritik efter fondens ageren før, under og efter gældskrisen i Grækenland

Valutafonden, gå hjem

Ved at smide IMF på porten kan Grækenland spare milliarder af euro over de næste årtier, mens europæiske kreditorer ville mindske deres risici betydeligt

Neoliberalismen mister tilslutning

Når selv Den Internationale Valutafond, som i årtier har været bannerfører for neoliberale reformer, tvivler på reformernes virkning, er det udtryk for en bred tendens blandt økonomer og internationale institutioner: Der kommer stadig mere fokus på ulighed, og neoliberalismen mister opbakning
Neoliberalismen og IMF

Er neoliberalismen overvurderet?

Det spørgsmål stillede tre økonomer fra den internationale valutafond IMF for nylig i tidsskriftet Finance and Development. Vi har bedt fire kendere kommentere debatten

Neoliberalismens bannerfører er kommet til fornuft

Først nu har IMF undersøgt, hvilken effekt den neoliberale medicin har haft på patienterne. Konklusionen? Deregulering og nedskæringspolitik slår fejl

Sider

Mest læste

  1. De fleste er enige om, at ulighed er et problem. Men for at løse det bliver vi nødt til at tage arbejderklassen alvorligt og anerkende, at vi lever i et klassesamfund
  2. Den aktuelle krise sætter velfærdsstaten under pres og svækker troen på markedskræfternes frie spil. Til gengæld inviterer krisen til fordomsfri debat om civilsamfundets selvorganiserede aktiviteter. Det kan skabe grundlag for nye frivillige fællesskaber og tillidsbaseret velfærd
  3. Moldova ligger efter Albanien på FN’s liste over fattige lande og efter Zimbabwe, Angola og Sri Lanka. 600.000 moldovere har forladt hjemlandet
  4. Ideen om, at udviklingen inden for kunstig intelligens og robotteknologi vil være så drastisk, at den vil afstedkomme en ny industriel revolution, et kvantespring i produktiviteten og genkomsten af skyhøj vækst, er en illusion. Det mener den amerikanske økonom Robert J. Gordon, der ser den såkaldte fjerde industrielle revolution som en stærk overdrivelse
  5. Uligheden vil altid stige af sig selv, hvis vi ikke gør noget drastisk
  6. 10 år efter finans- og senere eurokrisens udbrud ligner Tyskland en europæisk krisevinder, mens Grækenland stadig ligger bagerst i feltet. Nøglen til den tyske nationaløkonomis succesfulde vej gennem krisen ser den græsk-tyske økonomiprofessor Alexander Kritikos især i Tysklands eksport- og investeringsstrategier. Samtidig kritiserer han skarpt den væksthæmmende sparepolitik i Grækenland, hvor statskrisen dog overvejende er selvforskyldt
  7. Den 20. marts skal Grækenland tilbagebetale et afdrag på 14,5 milliarder euro. Det er penge, de ikke har, og hvis ikke de finder dem inden da, må de reelt erklære sig statsbankerot. Men hvad betyder det egentlig?
  8. Grækenland er på vej ud af sin tredje og dermed Europas foreløbigt sidste ’redningspakke’. Mens de øvrige programmer i Cypern, Spanien, Irland og især i Portugal har virket efter hensigten, hænger Grækenlands exit stadig i en tynd tråd, mener den tyske økonom Klaus Schrader